Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Gamle potteskår bekræfter den bibelske beretning
    Vagttårnet – 2007 | 15. november
    • Ostraka fra Arad

      Arad var en oldtidsby i det ørkenlignende område Negeb, et godt stykke syd for Jerusalem. Udgravninger i Arad har afdækket seks på hinanden følgende israelitiske fæstninger fra den tid hvor Salomon var konge (1037-998 f.v.t.), og til Jerusalem blev ødelagt af babylonierne i 607 f.v.t. De arkæologiske fund i Arad udgør den største samling ostraka fra Bibelens tid. Samlingen består af mere end 200 genstande med inskriptioner på hebraisk, aramaisk og andre sprog.

      Nogle ostraka fra Arad bekræfter bibelske oplysninger om præstefamilier. For eksempel omtaler et potteskår „Koras sønner“ som der henvises til i Anden Mosebog 6:24 og Fjerde Mosebog 26:11. Overskrifterne til Salme 42, 44-49, 84, 85, 87 og 88 tilskriver netop „Koras sønner“ disse salmer. Der er også nævnt andre præstefamilier som Pasjhurs og Meremots på ostraka fra Arad. — 1 Krønikebog 9:12; Ezra 8:33.

      Der er flere eksempler. I ruinerne af en fæstning som dateres til perioden lige inden Jerusalem blev ødelagt af babylonierne, fandt arkæologerne et potteskår adresseret til den øverstbefalende på fæstningen. Ifølge The Context of Scripture står der i uddrag: „Til min herre Eljasjib. Måtte Jahve [Jehova] nære omsorg for dig. . . . Hvad angår sagen hvorom du gav mig ordre: alt er i orden nu: han opholder sig i Jahves tempel.“ Mange forskere mener at det tempel der hentydes til, er templet i Jerusalem, som oprindelig blev bygget på Salomons tid.

  • Gamle potteskår bekræfter den bibelske beretning
    Vagttårnet – 2007 | 15. november
    • [Illustration på side 13]

      Et potteskår fra ruinerne i Arad stilet til en mand ved navn Eljasjib

      [Kildeangivelse]

      Foto © Israel Museum, Jerusalem; med tilladelse fra Israel Antiquities Authority

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del