I en af sine inskriptioner havde han sagt: „Jeg er stærk, jeg er såre stærk, jeg er mandig, jeg er herlig, jeg er vældig.“ (Babylonske og Assyriske Kongers Historiske Indskrifter ved O. E. Ravn, 1934, s. 156)

I en af sine inskriptioner bekræfter Asarhaddon den bibelske beretning om sin faders død (Es 37:37, 38) med ordene: „En målbevidst stræben bemægtigede sig mine brødre. De svigtede guderne og vendte sig til voldshandlinger idet de pønsede på ondt. . . . For at opnå kongemagten dræbte de Sankerib, deres fader.“ — Ancient Records of Assyria and Babylonia ved D. Luckenbill, 1927, bd. II, s. 200, 201; jf. Bibelen har alligevel Ret — i Billeder af Werner Keller, s. 254.

Ifølge sit eget udsagn var Asarhaddon allerede før faderens død blevet valgt som den retmæssige tronarving, og det lader til at han tjente som vicekonge i Babylon før han blev konge af Assyrien. Han fortæller at han efter mordet på sin fader forfulgte morderne til Armenien („landet Ararat“, 2Kg 19:37), hvor han besejrede dem. Hans officielle regeringstid menes at have varet i 12 år.

Kort efter sin tronbestigelse begyndte Asarhaddon at genopbygge Babylon, som Sankerib havde ødelagt. Esagila-templet blev genrejst, og om selve byen siger Asarhaddon: „Babylon byggede jeg på ny, og jeg gjorde den større, højere og herligere.“ — Ancient Records of Assyria and Babylonia, bd. II, s. 244.

Hans annaler beretter om felttog mod Gimirru eller kimmerierne, som menes at være efterkommerne af Gomer. (Jf. 1Mo 10:2; Ez 38:6.) Han erobrede også byen Zidon og opførte en ny by i nærheden, som han kaldte Kar-Asarhaddon. I en af sine inskriptioner opregner han omkring 20 vasalkonger, deriblandt Manasse af Juda (Menasi, konge af Jahudi).