-
Vidste du det?Vagttårnet – 2013 | 1. april
-
-
Hvorfor blev oldtidens Nineve kaldt „den blodskyldige by“?
Vægrelief der viser krigere som smider hoveder fra fanger i en dynge
Nineve var hovedstaden i det assyriske verdensrige. Det var en prægtig by med imponerende paladser og templer, brede gader og tykke mure. Den hebraiske profet Nahum omtalte den som „den blodskyldige by“. — Nahum 3:1.
Det var en rammende beskrivelse, for relieffer fra Sankeribs palads i Nineve bevidner assyrernes grusomhed. Et af dem skildrer en bøddel der river tungen ud af en fange mens han bliver fastholdt af andre. Assyrerne siger pralende i deres inskriptioner at fanger blev ført af sted med reb som var fæstet til kroge stukket gennem deres næser eller læber. Tilfangetagne hærførere blev tvunget til at bære deres kongers afskårne hoveder om halsen som groteske halssmykker.
Assyriologen Archibald Henry Sayce giver følgende beskrivelse af de barbariske handlinger der fandt sted når en by var blevet indtaget: „Bunker af menneskehoveder angav en sejrherres rute; drenge og piger blev brændt levende eller fik en skæbne der var værre; nogle mænd blev spiddet på pæle, flået levende eller blindet, andre fik deres hænder og fødder eller ører og næse skåret af.“
-