Det ser ud til at tilbedelsen af Ishtar bredte sig til andre lande. I et af Amarnabrevene skriver Tushratta til Amenophis III og nævner „Ishtar, himmelens herskerinde“. En ægyptisk inskription af kong Horemheb, der menes at have regeret i det 14. århundrede f.v.t., nævner „Astarte [Ishtar] himmelens frue“. En inskription på et brudstykke af en stele fundet i Memfis fra den ægyptiske kong Merenptahs regeringstid, der sættes til det 13. århundrede f.v.t., omtaler Astarte som „himmelens frue“. I persertiden havde Astarte i Syene (det nuværende Aswan) tilnavnet „himmelens dronning“.

Den tilsvarende babyloniske gudinde Ishtar blev i de akkadiske tekster betegnet som „himmelens dronning“ og „himmelens og stjernernes dronning“.

Det ser ud til at tilbedelsen af Ishtar bredte sig til andre lande. I et af Amarnabrevene skriver Tushratta til Amenophis III og nævner „Ishtar, himmelens herskerinde“. En ægyptisk inskription af kong Horemheb, der menes at have regeret i det 14. århundrede f.v.t., nævner „Astarte [Ishtar] himmelens frue“. En inskription på et brudstykke af en stele fundet i Memfis fra den ægyptiske kong Merenptahs regeringstid, der sættes til det 13. århundrede f.v.t., omtaler Astarte som „himmelens frue“. I persertiden havde Astarte i Syene (det nuværende Aswan) tilnavnet „himmelens dronning“.