I 1982 fandt man ud for Tyrkiets sydkyst et skibsvrag fra slutningen af det 14. århundrede f.v.t. Blandt de mange skatte man har hentet op fra det, er kobberbarrer som menes at stamme fra Cypern, rav, kana’anæiske krukker, ibenholt, elefantstødtænder, kana’anæiske guld- og sølvsmykker samt skarabæer og andre genstande fra Ægypten. På grundlag af analyser af lertøjet om bord mener nogle kilder at skibet er af cypriotisk oprindelse.

Handelsskibe

Mange lermodeller af skibe og både er blevet fundet i gravkamre i oldtidsbyen Amathus på Cypern. Disse fund giver værdifulde oplysninger om de forskellige bådtyper fra Cypern, og nogle af dem er udstillet på museer.

Modellerne viser at de første skibe øjensynlig blev brugt i fredeligt øjemed, nemlig til handel. De små fartøjer var sædvanligvis bemandet med 20 roere. Skibenes brede, dybe skrog var beregnet til at fragte gods og passagerer på korte ture langs Cyperns kyst. Plinius den Ældre nævner at cyprioterne byggede et lille, let skib der blev fremdrevet med årer, og som kunne laste op til 90 tons.

Så var der de større handelsskibe, som for eksempel det man fandt ud for Tyrkiets kyst. Nogle kunne rumme en last på 450 tons. De store skibe kunne være bemandet med op til 50 roere, 25 på hver side, og have en længde på 30 meter og en mast på over 10 meter.

De tidligste cypriotiske krigsskibe lignede sandsynligvis det der er afbildet på et maleri man har fundet i Amathus. Maleriet skildrer et langt, slankt skib hvis agterstavn runder opad og indad, ligesom på et fønikisk krigsskib. Skibet har en vædder og runde skjolde på begge sider af agterstavnen og mod forstavnen.