Det så ud til at mysteriet om portene løste sig nøjagtig som forventet, på grundlag af de spor Bibelen gav. Men hvad med Gezer nede mod syd? Yadin vidste at den irske arkæolog R. A. S. Macalister havde gravet i Gezer mellem 1902 og 1909, tilsyneladende uden at finde noget fra Salomons tid. Kunne det tænkes at man havde overset vigtige spor i det som endog Yadin selv kaldte „Mysteriet om Gezer“?

Han beretter: „Fundene i Hazor og den berømte passage i Første Kongebog fik mig til på ny at undersøge Macalisters rapport i håb om at opdage en port. Ingen har sikkert svært ved at forestille sig den forbavselse og grænseløse begejstring der greb mig da . . . jeg fandt nogle tegninger . . . som blev kaldt ’skitse af makkabæerborgen i Gezer’.“ Macalister havde dateret resterne af denne „borg“ til tiden for de jødiske makkabæeres oprør (2. århundrede f.v.t.). Men Yadin mente at han på denne gamle tegning kunne få øje på ’en dobbeltmur, en ydre portbygning og, endnu vigtigere, noget der lignede det halve af en byport magen til de porte man havde fundet i Megiddo og i Hazor’. Yadin udgav en artikel om disse fund. Senere foretog dr. William G. Dever udgravninger ved Gezer. Hvad var resultatet? Dr. Dever skrev begejstret: „Salomon genopbyggede faktisk Gezer!“ Eller som Yadin udtrykte det: „Devers hold fandt ikke kun den anden halvdel af porten, men også at komplekset var bygget i Salomons tid, hvilket lagfølgen og potteskårene tydeligt viste.“

Mysteriet blev altså løst. Yadin bemærkede i tidsskriftet The Biblical Archaeologist (Årgang XXXIII, 1970, nr. 3): „Ved hjælp af den korte bibelske passage fra Kongebogen [lykkedes det] at finde og datere Salomons fæstningsværker, som var ens i de tre byer. . . .

[Illustrationer på side 26]

Porten i Gezer set ovenfra. Tegningen viser de første fund (optrukket linje), og hvad man fandt 60 år senere (stiplet linje)

[Kildeangivelse]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.