Nu skifter scenen til et sted nord for Galilæas Sø hvor ruinhøjen af oldtidens Hazor ligger. Her foretog professor John Garstang i 1928 nogle udgravninger, og i 1955 gik også den israelske arkæolog Yigael Yadin i gang med at undersøge denne vældige høj. Han havde da følgende bibelske passage i tanke: „Og sådan forholdt det sig med de tvangsarbejdere som kong Salomon udskrev til at bygge Jehovas hus . . . og Hazor og Megiddo og Gezer.“ (1 Kongebog 9:15) Det var en logisk antagelse at Salomons ingeniører havde fulgt den samme plan for lignende fæstningsværker ved andre byer de genopbyggede. Fandtes der mon lignende porte i Hazor fra Salomons tid?

Efterhånden som Yadins folk gravede, viste der sig en dobbeltmur med rum imellem. Og lidt efter lidt begyndte en vældig konstruktion der var forbundet med murene at komme til syne. Yadin beretter: „Vi var med det samme klar over at vi havde fundet porten . . . Desuden stod det hurtigt klart at portens grundplan — bestående af seks rum og to tårne — såvel som dens dimensioner var de samme som ved den port vi [mange år tidligere] havde fundet ved Megiddo . . . Spændingen i vores lejr voksede . . . Vi afmærkede en grundplan der svarede til Megiddo-portens ved at sætte pinde op hvor der skulle være hjørner og vægge. Derefter satte vi arbejderne i gang med at grave efter afmærkningerne, idet vi på forhånd lovede dem: ’Her støder I på en væg’ og ’Dér vil I finde et rum’. Da vore forudsigelser viste sig at være korrekte, steg vores anseelse betydeligt . . . Da vi så læste verset i Bibelen for dem, om Salomons aktiviteter i Hazor, Megiddo og Gezer, faldt den igen, hvorimod agtelsen for Bibelen voksede til skyerne!“ — Hazor: The Rediscovery of a Great Citadel of the Bible.

Det så ud til at mysteriet om portene løste sig nøjagtig som forventet, på grundlag af de spor Bibelen gav. Men hvad med Gezer nede mod syd? Yadin vidste at den irske arkæolog R. A. S. Macalister havde gravet i Gezer mellem 1902 og 1909, tilsyneladende uden at finde noget fra Salomons tid. Kunne det tænkes at man havde overset vigtige spor i det som endog Yadin selv kaldte „Mysteriet om Gezer“?

Han beretter: „Fundene i Hazor og den berømte passage i Første Kongebog fik mig til på ny at undersøge Macalisters rapport i håb om at opdage en port. Ingen har sikkert svært ved at forestille sig den forbavselse og grænseløse begejstring der greb mig da . . . jeg fandt nogle tegninger . . . som blev kaldt ’skitse af makkabæerborgen i Gezer’.“ Macalister havde dateret resterne af denne „borg“ til tiden for de jødiske makkabæeres oprør (2. århundrede f.v.t.). Men Yadin mente at han på denne gamle tegning kunne få øje på ’en dobbeltmur, en ydre portbygning og, endnu vigtigere, noget der lignede det halve af en byport magen til de porte man havde fundet i Megiddo og i Hazor’. Yadin udgav en artikel om disse fund. Senere foretog dr. William G. Dever udgravninger ved Gezer. Hvad var resultatet? Dr. Dever skrev begejstret: „Salomon genopbyggede faktisk Gezer!“ Eller som Yadin udtrykte det: „Devers hold fandt ikke kun den anden halvdel af porten, men også at komplekset var bygget i Salomons tid, hvilket lagfølgen og potteskårene tydeligt viste.“

Mysteriet blev altså løst. Yadin bemærkede i tidsskriftet The Biblical Archaeologist (Årgang XXXIII, 1970, nr. 3): „Ved hjælp af den korte bibelske passage fra Kongebogen [lykkedes det] at finde og datere Salomons fæstningsværker, som var ens i de tre byer. . . .

[Illustrationer på side 25]

Ved hjælp af Første Kongebog 9:15 fandt arkæologer i Hazor en port af samme størrelse og med samme form som den i Megiddo