For mere end 4000 år siden fremstillede nogle byggearbejdere i det nordlige Indien teglsten. Hvad de ikke vidste, var at disse teglsten langt senere skulle komme til at indgå i et gigantisk jernbanenet på den indiske halvø.

[Ramme på side 14]

De gamle teglsten

Under det britiske styre (1757-1947) viste jernbanenettet i Indien sig at være ideelt til transport af tropper over lange afstande. Mindre end tre år efter indvielsen af Indiens første banestrækning var man i gang med at lægge spor mellem Karachi og Lahore i det nuværende Pakistan. Men man havde ingen sten, der normalt blev brugt som ballast til stabilisering af sporene. I nærheden af byen Harappa fandt nogle arbejdere imidlertid ovnbrændte teglsten, og de skotske ingeniører John og William Brunton vurderede at disse sten ville være en praktisk og billig erstatning. Under udgravningen af den store mængde teglsten som arbejderne havde fundet, dukkede der statuetter og seglstempler op med inskriptioner på et fremmedartet sprog, men det lod de travle jernbanebyggere sig ikke standse af. En strækning på 160 kilometer blev bygget på teglsten fra Harappa. Femogtres år senere gik arkæologer i gang med en systematisk udgravning af Harappa og gjorde fund fra den forbløffende 4000 år gamle Induskultur, der eksisterede samtidig med fortidens Mesopotamien.