„Hvem skjulte Dødehavsrullerne?“

Dette spørgsmål søger professor Norman Golb fra Chicagos Universitet at besvare i tidsskriftet Biblical Archaeologist. Han søger samtidig at modbevise en over 30 år gammel teori. I foråret 1947 blev nogle skriftruller med bibelske og ikke-bibelske tekster fundet i huler ved Dødehavets nordvestlige bred. Opdagelsen blev hyldet som „det hidtil største fund inden for bibelarkæologien“. Der var blandt andet de ældste kendte bibelhåndskrifter, stammende fra det andet århundrede f.v.t.

Hidtil har forskere ment at håndskrifterne stammede fra essæerne, en jødisk religiøs sekt. Norman Golb mener imidlertid, på baggrund af senere fund i Masada, Jeriko og andre steder i Judæas ørken, at håndskrifterne må stamme fra Jerusalem. Det var ikke essæere, men jøder der flygtede for de romerske hære mellem år 66 og år 70, „der førte disse bundter eller sækfulde af håndskrifter med sig fra hovedstaden til et skjulested i hulerne“.

Uanset hvilke arkæologiske vidnesbyrd der måtte fremkomme, er Dødehavsrullerne med til at bekræfte bibeltekstens pålidelighed og Jehovas evne til at bevare sit ord. „Alt kød er som græs, og al dets herlighed er som græssets blomst; græsset visner, og blomsten falder af, men Jehovas ord forbliver til evig tid.“ — 1 Peter 1:24, 25.