• Gravkamre — vinduer til en fjern fortid
    Vågn op! – 2005 | 8. december

    • Går bort i pragt — men ikke alene

      I 1974 var nogle kinesiske bønder i gang med at udgrave en brønd nær byen Xi’an. Men i stedet for vand fandt de skår af lerstatuer, armbrøstmekanismer i bronze og pilespidser. Uden at vide det havde de fundet den 2100 år gamle Qin-terrakottahær. De mere end 7000 lerkrigere og -heste i naturlig størrelse blev fundet opstillet efter rang og i strategiske kampformationer. Qin-terrakottahæren er en del af det største kejserlige gravanlæg i Kina og er opkaldt efter Qin Shi Huangdi, som var den kejser der i 221 f.v.t. forenede Kinas stridende stater.

      Qins mausoleum er faktisk et underjordisk palads. Men hvorfor terrakottahæren? Zhang Wenli forklarer i sin bog The Qin Terracotta Army at Qins „mausoleum repræsenterer Qindynastiet [og] skulle sikre Qin Shi Huangdi den samme pragt og magt efter døden som han havde haft mens han levede“. Gravkammeret udgør nu en del af et kæmpestort museum med i alt 400 gravkamre og grave.

      „Mere end 700.000 mand fra alle dele af riget blev udskrevet til arbejdet [med at bygge gravkammeret],“ fortæller Zhang Wenli. Arbejdet fortsatte efter Qins død i 210 f.v.t. og varede sammenlagt i 38 år. Det var dog ikke kun terrakottakrigerne han fik med sig i graven. Hans efterfølger befalede at Qins barnløse konkubiner skulle begraves sammen ham, hvilket ifølge historikere krævede et „meget stort“ antal dødsofre. Denne praksis var langtfra sjælden.