De persiske herskere opførte et gigantisk palads ved Persepolis, omkring 640 kilometer sydøst for deres sommerresidens i Ekbatana. Et relief i dette palads viser Darius siddende på sin trone, og på en inskription siger han pralende: „Jeg er Darius, den store konge, kongers konge, rigers konge . . . der opførte dette palads.“ Der er stadig nogle få imponerende søjler tilbage af denne prægtige hovedstad. En anden hovedstad lå ved Susa (Susan), centralt beliggende mellem Babylon, Ekbatana og Persepolis. Også der byggede Darius den Store et prægtigt palads.

Darius blev efterfulgt på tronen af sin søn Xerxes, der menes at være den „Ahasverus“ der omtales i Esters bog i Bibelen. Her oplyses det at Ahasverus „regerede over et hundrede og syvogtyve provinser fra Indien til Ætiopien,“ mens han „sad på sin kongetrone som var i borgen Susan“. Det var dér Ahasverus gjorde den smukke unge Ester til dronning. (Ester 1:1, 2; 2:17) På Louvre i Paris kan man se et rigt udsmykket søjlehoved fra dette palads, samt vægdekorationer med prægtige persiske bueskytter og dyr som motiver. I Susan har man fundet alabastflakoner, smykker og andre genstande der harmonerer udmærket med Bibelens beskrivelse af den omfattende skønhedskur Ester gennemgik og af den megen luksus der fandtes i Susan. — Ester 1:7; 2:9, 12, 13.

På den ægyptiske ø Elefantine, der ligger i Nilen, har man fundet nogle papyrusdokumenter skrevet på aramaisk. Disse dokumenter viser hvor nøjagtigt bibelskribenterne Ezra og Nehemias skildrer både forholdene og den officielle kommunikation under det persiske herredømme. I bogen Biblical Archaeology skriver professor G. Ernest Wright: „Nu . . . kan vi se at det aramaisk Ezra benyttede svarer nøjagtigt til det der blev brugt på den tid, og at sproget i regeringsdokumenterne er af den form vi er blevet vant til at forbinde med det persiske regime.“ Et af disse dokumenter indeholder en kongelig persisk forordning angående fejringen af påsken i den jødiske koloni i Ægypten.