I Ras Shamra-teksterne kaldes Ba’al ofte søn af Dagan, skønt El også benævnes som hans fader. Ba’als søster Anat omtaler El som sin fader, og han kalder hende sin datter. Det lader således til at Ba’al blev betragtet som Els søn, men han kan også være blevet opfattet som Els sønnesøn.

I Ras Shamra-teksterne omtales han som „Tyren, El,“ og fremstilles med gråt hår og gråt skæg. Hans gemalinde var Asjera, der betegnes som gudernes stammoder, mens El indtager pladsen som gudernes stamfader.

De vigtigste gudinder der nævnes i Ras Shamra-teksterne, er Anat, Asjera og Astarte. Deres roller synes at overlappe hinanden en del. I Syrien, hvor teksterne er fundet, blev Anat muligvis regnet for at være Ba’als hustru, for selv om hun gentagne gange betegnes som „jomfruen“ (eller „den unge kvinde“), forenes hun seksuelt med Ba’al.

Ras Shamra-teksternes skildring af Anat vidner i nogen grad om hvilke fordærvede forestillinger aramæerne — og uden tvivl også kana’anæerne — gjorde sig om deres guder. Anat beskrives som den yndigste af Ba’als søstre, men hun havde et overmåde voldsomt temperament. Hun truede med at knuse sin faders (Els) hovedskal så hans grå hår ville flyde med blod og hans grå skæg med levret blod hvis han ikke gjorde som hun ønskede. Ved en anden lejlighed tog hun ud for at myrde løs. Hun bandt afhuggede hoveder på sin ryg og hænder til sit bælte og vadede rundt i tapre mænds blod til knæene og deres levrede blod til hoften. Hendes lyst til blodsudgydelse afspejles i disse ord: „Hendes lever er fuld af latter, hendes hjerte svulmer af glæde.“ — Ancient Near Eastern Texts ved J. B. Pritchard, 1974, s. 136, 137, 142, 152.