Gudinder for frugtbarhed og krig

VED nogle arkæologiske udgravninger i Ebla i Syrien har man fundet et relikvie der skildrer Isjtar, den babyloniske frugtbarheds- og krigsgudinde. Arkæologen Paolo Matthiae beskriver det som „et cylindrisk segl der skildrer en kultscene hvor en tilsløret præstinde står foran en mærkværdig guddom . . . hvis hoved er fæstnet på en høj, smal piedestal“.

Dette er et betydningsfuldt fund, eftersom relikviet dateres til begyndelsen af det 18. århundrede f.v.t. Ifølge Paolo Matthiae er det „et afgørende bevis“ på at Isjtardyrkelse er blevet praktiseret over en periode på cirka 2000 år.

Isjtardyrkelsen begyndte i Babylon og bredte sig i de følgende århundreder til hele det romerske rige. Jehova gav israelitterne befaling til at fjerne ethvert spor af falsk religion fra det forjættede land, men fordi de undlod at gøre dette blev dyrkelsen af Astarte eller Asjtoret (kana’anærernes Isjtar) en snare for dem. — 5 Mosebog 7:2, 5; Dommerne 10:6.

Selv om Isjtar og hendes kana’anæiske modstykke ikke længere eksisterer, kan det de stod for, nemlig umoralitet og vold, ses overalt på jorden. Vi kan derfor med rette spørge om samfundet i dag er så meget anderledes end de gamle folkeslag som tilbad gudinder for frugtbarhed og krig.

[Illustration på side 20]

Børn blev også ofret til gudinden Tanit

[Kildeangivelse]

Ralph Crane/​Bardo Museum