-
Vidste du det?Vagttårnet – 2011 | 1. januar
-
-
Hvad slags hus kan Abram (Abraham) have boet i?
▪ Abram og hans hustru boede i den velstående kaldæiske by Ur. Men efter Guds anvisning forlod de denne by og begyndte at bo i telte. (1 Mosebog 11:31; 13:12) Tænk på hvad denne store forandring indebar for dem.
Ur, i det nuværende Irak, blev udgravet af Leonard Woolley mellem 1922 og 1934. Blandt de bygninger han fandt, var der 73 huse som var bygget af mursten. Værelserne i mange af disse huse vendte ud mod en brolagt gård. Gården skrånede jævnt mod midten, hvor der var et afløb til spildevand. Alle gæsteværelser i de større huse var forsynet med et baderum. I stueetagen var der også køkkener med ildsteder samt værelser hvor trællene kunne sove. Familien boede på førstesalen, hvortil man kom via en trappe. Trappen førte op til en svalegang af træ der omkransede den brolagte gård, og fra svalegangen var der adgang til værelserne.
„Et hus . . . med dets brolagte gård og fine hvidkalkede vægge, dets eget afløbssystem, . . . og dets mange værelser tyder på en levestandard af meget høj beskaffenhed,“ skrev Leonard Woolley. „I disse huse boede . . . folk fra middelstanden, såsom forretningsindehavere, købmænd, skriftkloge og så videre.“
-
-
Vidste du det?Vagttårnet – 2011 | 1. januar
-
-
[Illustration på side 19]
Tegning af et hus på Abrahams tid
[Kildeangivelse]
© Tegning: A.S. Whitburn
-