• Fællestræk i mytologierne
    Menneskets søgen efter Gud

    • Vandfloden og gudmennesket Gilgamesj

      11. Hvorfra kender vi Gilgamesj-eposet?

      11 Går vi henved 4000 år tilbage i historien, støder vi på det berømte akkadiske sagn der kaldes Gilgamesj-eposet. Vort kendskab til dette sagn bygger hovedsagelig på en kileskrifttekst der er fundet i et bibliotek der tilhørte Assurbanipal, som regerede i det gamle Nineve.

      12. Hvem var Gilgamesj, og hvorfor var han ikke vellidt? (Jævnfør Første Mosebog 6:1, 2.)

      12 Fortællingen handler om Gilgamesj’ heltegerninger. Han beskrives som en slags halvgud der var to tredjedele gud og en tredjedel menneske. I én version af eposet hedder det: „I Uruk byggede han mure, en vældig befæstet vold og den Velsignede Eannas Tempel til firmamentets gud Enu og Ishtar, kærlighedens gudinde . . ., Vor Frue af Kærlighed og Krig.“ (Se listen over de assyrisk-babyloniske guder og gudinder på side 45.) Men Gilgamesj var ikke just nogen behagelig person at have med at gøre. Uruks indbyggere klagede over ham til guderne: „Ingen jomfru er der tilbage til elskeren på grund af hans lyst; heller ikke krigerens datter eller adelsmandens hustru.“

      13. (a) Hvordan greb guderne ind, og hvad gjorde Gilgamesj? (b) Hvem var Utnapisjtim?

      13 Hvordan greb guderne ind som følge af folkets klage? Gudinden Aruru skabte Enkidu som en jordisk rival til Gilgamesj. Men i stedet for at være fjender blev de nære venner. Senere i fortællingen døde Enkidu. Rystet over dette græd Gilgamesj: „Mit hjerte er fortvivlet. Der hvor min broder er nu vil jeg også komme når jeg er død. Jeg er bange for døden.“ Han ønskede at opnå udødelighed og begav sig af sted for at finde Utnapisjtim, der havde overlevet syndfloden og fået udødelighed af guderne.

      14. (a) Hvad fik Utnapisjtim besked på at gøre? (Jævnfør Første Mosebog 6:13-16.) (b) Hvad blev resultatet af den rejse Gilgamesj foretog?

      14 Langt om længe lykkedes det Gilgamesj at finde Utnapisjtim, som fortalte ham om syndfloden. I denne del af eposet, som findes på tavle nr. 11, den såkaldte syndflodsberetning, gengiver Utnapisjtim de instruktioner han fik angående oversvømmelsen: „Riv dit hus ned og byg en båd, giv slip på dine ejendomme og tag vare på dit liv, . . . og tag så med dig i båden sæden fra alle levende skabninger.“ Minder dette ikke om Bibelens beretning om Noa og Vandfloden? Utnapisjtim kunne imidlertid ikke skænke Gilgamesj udødelighed. Skuffet vendte Gilgamesj tilbage til Uruk. Beretningen slutter med hans død. Det gennemgående budskab i eposet er bedrøvelse og frustration over døden og det der følger efter. Datidens folkeslag fandt ikke sandhedens og håbets Gud. Men sammenhængen mellem dette epos og Bibelens enkle beretning om tiden før Vandfloden er tydelig.