Stævner som en hjælp til vore naboer

I nabolandet mod vest, Argentina, var der også blevet indført et militærregime. Her havde myndighederne lukket Selskabets afdelingskontor og samtlige rigssale. Brødrene begyndte derfor at holde møder i mindre grupper. De kunne imidlertid godt holde stævner offentligt uden indblanding fra myndighederne. Hvordan var det muligt? Ved at de krydsede grænsen og holdt stævner i Uruguay. Disse store sammenkomster blev organiseret af uruguayanske brødre, men store dele af programmet blev fremholdt af brødre fra Argentina. Det var en forret at sørge for logi til de tusinder af brødre fra Argentina. Og resultatet blev en gensidig trosstyrkende ’opmuntring’. — Rom. 1:12.

Et uforglemmeligt stævne fandt sted i Palacio Peñarol fra den 13. til den 16. januar 1977. Tilhørerskaren bestod af næsten 7000 uruguayanske og argentinske brødre og søstre. Ved slutningen af stævnet var alle de tilstedeværende med til at lovprise Jehova i sang. De skiftedes til at synge — argentinerne sang et vers mens uruguayanerne tav, og derefter omvendt. Til sidst sang alle med på det afsluttende vers. De blandede følelser — glæden over at have været sammen ved stævnet og sorgen over at skulle tage afsked med kære venner — fik tårerne frem i manges øjne.