Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Argentina
    Jehovas Vidners Årbog 2001
    • Forkyndelse for den koreanske befolkning

      Jehovas Vidner i Argentina prøver ikke kun at nå ud til folk i mange forskellige geografiske områder, men gør også en indsats for at forkynde for folk af forskellig nationalitet. I 1971, før det andet forbud trådte i kraft, immigrerede en koreansk broder, Hwang Yong Keun, og hans familie til Argentina og begyndte at komme i en spansktalende menighed. De gode resultater med at gøre disciple blandt koreanerne samt immigrationen af flere Jehovas Vidner fra Korea gjorde det muligt at danne en koreansk gruppe i Moreno, i provinsen Buenos Aires. Snart holdt de alle fem menighedsmøder hver uge, og i 1975 blev den første koreanske menighed i Argentina dannet. Et år efter indviede de deres første rigssal til Jehova.

      Under forbudet blev den koreanske menighed delt op i mindre grupper. Men eftersom de koreanske brødre længtes efter at mødes som en menighed, traf man foranstaltninger til at de kunne mødes én gang om måneden i en park til et offentligt foredrag og studium af Vagttårnet. Politiet forstod jo ikke ét ord koreansk, så de havde ingen idé om at møderne var af religiøs art.

      Efter at forbudet var hævet, skete der en fortsat vækst i det koreanske distrikt. Da koreanerne bor spredt rundt omkring i landet, må man ofte rejse i hundredvis af kilometer for at lede efter ’dem der fortjener det’. To eller tre gange om året rejste de koreanske Jehovas Vidner til fjerntliggende provinser i et forsøg på at finde koreanske handlende, og Jehova velsignede deres flittige indsats. I dag tjener i gennemsnit 288 nidkære koreanske forkyndere i fire menigheder.

      Indtil for nylig er de koreanske menigheder blevet besøgt af en spansktalende kredstilsynsmand som var afhængig af en tolk ved møderne, i forkyndelsen og på hyrdebesøg. Men i 1997 fik Steven og June Lee (Yi Sung Ho og Kim Yun Kyeong), der var udgået af Gileadskolens 102. klasse, til opgave at betjene de koreanske menigheder i Argentina, Brasilien og Paraguay. Eftersom broder og søster Lee er af koreansk afstamning og taler sproget flydende, nyder brødrene stor gavn af deres besøg. Alle var meget taknemmelige for denne kærlige ordning fra vor upartiske Gud, Jehova. — Apg. 10:34, 35.

      Broder og søster Lee må uophørligt tilpasse sig klimaet, vandet og maden i de tre lande. I en periode på et halvt år tilbringer de tre måneder i Argentina, to måneder i Brasilien og én måned i Paraguay. Selv om det er de koreanske menigheder de betjener, er de også nødt til at kunne tale de lokale sprog. Ud over at tale portugisisk i Brasilien skal de lære to specielle spanske dialekter. Men de nyder denne meget internationale kreds. Efter to år var antallet af pionerer i kredsen steget fra 10 til 60.

  • Argentina
    Jehovas Vidners Årbog 2001
    • [Illustration på side 194]

      Steven og June Lee tjener i en international kreds til gavn for koreanerne

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del