De kana’anæiske gudinder Astarte (Dom 2:13; 10:6; 1Sa 7:3, 4), Asjera og Anat omtales i en ægyptisk tekst som både modergudinder og hellige prostituerede der paradoksalt nok også var evige jomfruer (ordr.: „de store gudinder der undfanger, men ikke føder“). Dyrkelsen af dem var øjensynlig altid forbundet med de tempelprostitueredes tjeneste. Disse gudinder symboliserede ikke blot seksuelt begær, men også sadistisk vold og krigsførelse.

De små Astarte-statuetter der er fundet i Palæstina, forestiller en nøgen kvinde med kraftigt forstørrede kønsorganer. Om kana’anæernes fallosdyrkelse skriver arkæologen W. F. Albright: „Når det stod værst til, må de erotiske aspekter af deres kult have været yderst fornedrende.“ — Archaeology and the Religion of Israel, 1968, s. 76, 77; se ASTARTE; BA’AL, 4.