Bibelen skulle læses og forstås

5. (a) Hvad bør vi om overhovedet muligt eje? (b) Hvordan vidste indbyggerne i fortidens Israel hvad der stod i Skriften? (c) Hvordan berører Salme 19:7-11 din indstilling til bibellæsning?

⁵ I vor tid er Bibelen let tilgængelig i de fleste lande, og vi vil gerne opfordre alle læsere af Vagttårnet til at anskaffe sig et eksemplar. Da Bibelen blev skrevet fandtes der ingen trykkemaskiner. Folk i almindelighed havde ikke deres eget eksemplar. Men Jehova sørgede for at hans tjenere kunne høre hvad der var blevet nedskrevet. Der siges således i Anden Mosebog 24:7 at efter at Moses havde nedskrevet alt det Jehova havde påbudt, „tog han pagtsbogen og læste den op i folkets påhør“. Israelitterne havde været øjenvidner til de overnaturlige hændelser ved Sinaj Bjerg og erkendte derfor at det Moses læste op for dem var fra Gud, og at de havde brug for disse oplysninger. (2 Mosebog 19:9, 16-19; 20:22) Vi har også brug for oplysningerne i Guds ord. — Salme 19:7-11.

6. (a) Hvad gjorde Moses før Israels folk gik ind i det forjættede land? (b) Hvordan kan vi efterligne det eksempel Moses satte?

⁶ Da Israels folk stod over for at skulle krydse Jordanfloden for at gå ind i det forjættede land og derved ophøre med deres nomadeliv i ørkenen, var det på sin plads at de fik genopfrisket Jehovas lov og blev mindet om det han havde gjort for dem. Ledet af Guds ånd gav Moses dem et overblik over Loven. Han mindede dem om nogle af detaljerne i Loven, og han fremhævede også de tilgrundliggende principper og den indstilling der skulle kendetegne deres forhold til Jehova. (5 Mosebog 4:9, 35; 7:7, 8; 8:10-14; 10:12, 13) Når vi i dag skal til at varetage nye opgaver eller står over for nye situationer i livet, er det godt for os at overveje hvilken indflydelse Bibelens vejledning bør have på det vi gør.

7. Hvordan fik israelitterne indprentet Jehovas lov i deres sind og hjerte kort efter at de havde krydset Jordanfloden?

⁷ Kort efter at israelitterne havde krydset Jordanfloden, samledes de atter for at genkalde sig det Jehova havde meddelt dem gennem Moses. Folket samledes omkring 50 kilometer nord for Jerusalem. Den ene halvdel af stammerne stod foran Ebals Bjerg og den anden halvdel stod foran Garizims Bjerg. Her oplæste Josua „alle lovens ord, velsignelsen og forbandelsen“. På den måde hørte mændene, kvinderne og småbørnene, samt alle de fastboende udlændinge, en betimelig gentagelse af det der ville vække Jehovas mishag og hvilke velsignelser det ville medføre at adlyde Jehova. (Josua 8:34, 35) De måtte være fuldstændig på det rene med hvad der i Jehovas øjne var godt og ondt. Desuden måtte de lade deres hjerte fylde med kærlighed til det gode og had til det onde, ligesom vi må gøre i dag. — Salme 97:10; 119:103, 104; Amos 5:15.

8. Hvilken gavnlig virkning havde det at Guds ord blev oplæst ved bestemte nationale højtider i Israel?

⁸ Foruden oplæsningen af Loven ved disse historiske lejligheder blev der i Femte Mosebog 31:10-12 givet påbud om at Guds ord regelmæssigt skulle oplæses. Hvert syvende år skulle hele folket samles for at høre Guds ord oplæst. Sådan fik de den åndelige føde de havde brug for. Det medvirkede til at håbet om afkommet blev bevaret i deres hjerte og sind og tjente til at lede de trofaste til Messias. Da israelitterne var kommet ind i det forjættede land, fortsatte de med at få åndelig føde ligesom de havde fået i ørkenen. (1 Korinther 10:3, 4) Desuden blev Guds ord nu beriget med de åbenbaringer profeterne fik.

Hvordan man reagerer på og anvender Bibelens ord

12. (a) Hvordan gavnede det folket at høre Moses oplæse Loven? (b) Hvordan reagerede folket?

¹² Det var ikke meningen at læsningen af de inspirerede skrifter blot skulle være noget formalistisk, eller slet og ret skulle tilfredsstille folks nysgerrighed. Da Moses oplæste „pagtsbogen“ for israelitterne på sletten foran Sinaj Bjerg, var det for at de kunne vide hvilke forpligtelser de havde over for Gud, så de kunne leve op til dem. Men ville de indvillige i det? Oplæsningen krævede et svar, og det forstod folket, for de sagde: „Alt hvad Jehova har sagt, vil vi gøre og adlyde.“ — 2 Mosebog 24:7; jævnfør Anden Mosebog 19:8; 24:3.

13. Hvad skulle israelitterne gøre da Josua oplæste hvilke forbandelser der ville ramme folket hvis det var ulydigt, og hvorfor?

¹³ Da Josua ved en senere lejlighed læste de lovede velsignelser og eventuelle forbandelser op for folket, skulle de også svare. Efter at hver af forbandelserne var blevet oplæst, blev der sagt: „Og hele folket skal sige: ’Amen!’“ (5 Mosebog 27:4-26) Efter oplæsningen af hvert punkt erklærede de sig enige i Jehovas fordømmelse af det urette. Denne begivenhed har sikkert gjort et stort indtryk eftersom lyden af alle stemmerne må have lydt som torden da de tilsluttede sig det der blev sagt.

14. Hvordan viste den offentlige oplæsning af Loven på Nehemias’ tid sig at være særdeles gavnlig?

¹⁴ Da hele folket på Nehemias’ tid samledes i Jerusalem for at høre Loven oplæst, indså de at de ikke havde efterlevet den til fulde. Ved den lejlighed rettede de sig med det samme efter det Loven foreskrev. Med hvilket resultat? „Der blev meget stor fryd.“ (Nehemias 8:13-17) Efter den ugelange højtid hvor der hver dag blev læst op fra Bibelen, forstod de at der krævedes mere af dem. I en bøn blev de mindet om Jehovas handlemåde med sit folk fra Abrahams dage og fremefter. Alt dette motiverede dem til at aflægge ed på at de ville overholde Lovens krav, undlade at indgå blandede ægteskaber og påtage sig de forpligtelser der var forbundet med templet. — Nehemias, kapitel 8-10.