Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • En bog vi kan have tillid til — 2. del
    Vågn op! – 2010 | December
    • I OLDTIDENS Mellemøsten løb det folk koldt ned ad ryggen bare man nævnte Assyrien. Ifølge Jonas’ Bog i Bibelen flygtede profeten i den modsatte retning da han af Gud fik til opgave at forkynde et domsbudskab i den assyriske hovedstad, Nineve. (Jonas 1:1-3) Måske skyldtes det assyrernes skrækindjagende ry.

      1. Assyrisk vinget tyr; 2. Et kort over Assyrerriget

      Pålidelig historie

      Profeten Nahum beskrev Nineve som „løvernes bolig“ og „den blodskyldige by“. Han tilføjede: „Bytte udebliver ikke! Der er lyden af pisk og lyden af rumlende hjul, og hesten er i galop og vognen danser af sted. Rytteren højt til hest og sværdets flamme og spyddets lyn og en mængde slagne og en masse døde kroppe; og der er ingen ende på lig. Man snubler over ligene af dem.“ (Nahum 2:11; 3:1-3) Bekræfter den verdslige historie Bibelens beskrivelse af oldtidens Assyrien?

      Bogen Light From the Ancient Past kalder Assyrien for „den grusomme krigsmaskine der var beregnet på at sprede rædsel blandt sine fjender“. Det følgende viser hvordan en af de assyriske konger, Assurnasirpal II, pralede af hvordan han behandlede dem der modstod ham:

      Assyrisk stenrelief

      Stenrelief der skildrer fanger som bliver flået levende

      „Jeg byggede en søjle foran hans byport, og jeg flåede alle de anførere der havde gjort oprør, og jeg beklædte søjlen med deres hud. Nogle murede jeg inde i søjlen, nogle hængte jeg på pæle på søjlen, . . . og jeg skar lemmerne af embedsmændene, de kongelige embedsmænd der havde gjort oprør. . . . Mange fanger iblandt dem lod jeg gå op i luer, og mange tog jeg levende til fange.“ Da arkæologer udgravede de assyriske kongepaladser, så de at den brutale måde man behandlede fanger på, var skildret på paladsvæggene.

  • En bog vi kan have tillid til — 2. del
    Vågn op! – 2010 | December
Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del