● Tavler med oplysninger af astronomisk art

Hvad består de af? Der er tale om kileskrifttavler som beskriver himmellegemers (solens, månens, planeternes og stjernernes) position, og som samtidig indeholder oplysninger af historisk art, for eksempel en bestemt konges regeringsår. Den astronomiske dagbog der ses herunder, fortæller eksempelvis om en måneformørkelse som indtraf i den første måned i det første år af kong Mukin-zeris regeringstid.¹¹

Hvad siger eksperterne? Eksperterne er enige om at babylonierne havde udarbejdet omfattende tabeller og lister som de benyttede til at forudsige hvornår der højst sandsynligt ville forekomme måneformørkelser.¹²

Men kunne babylonierne gå tilbage i tiden og regne ud hvornår der tidligere havde været måneformørkelser? Professor John Steele siger: „Det er muligt at nogle af de tidligste forudsigelser er fremsat ved at man ved hjælp af listerne regnede tilbage i tiden i forhold til det tidspunkt hvor teksten blev udarbejdet.“ (Kursiveret af os).¹³ Professor David Brown, som mener at de astronomiske dagbøger omfattede forudsigelser som var blevet udarbejdet kort før de omtalte begivenheder, anerkender at det er tænkeligt at nogle af disse forudsigelser var „beregninger tilbage i tiden foretaget af skrivere i det fjerde og senere århundreder f.v.t.“¹⁴ Hvis der er tale om den slags udregninger, kan man næppe betragte dem som fuldstændig pålidelige medmindre de bekræftes af andre vidnesbyrd.

Og hvis en formørkelse virkelig indtraf på et bestemt tidspunkt, er det så en garanti for at de historiske begivenheder som forfatteren af den pågældende kileskrifttekst henregner til det år, rent faktisk skete på det tidspunkt? Ikke nødvendigvis. R.J. van der Spek, der er professor i oldtidshistorie ved universitetet i Amsterdam, forklarer: „Forfatterne var astrologer, ikke historikere.“ Han beskriver de oplysninger der bliver givet i de afsnit af tavlerne der indeholder historiske data, som „mere eller mindre tilfældige“, og siger advarende at den slags historiske informationer ’skal bruges med forsigtighed’.¹⁵

Hvad viser kileskrifttavlerne? Lad os se på den lertavle der kaldes VAT 4956. Den første linje på denne lertavle lyder: „Kong Nebukadnezar af Babylons 37. år.“¹⁶ Derefter følger en detaljeret beskrivelse af månens og nogle af planeternes stilling i forhold til forskellige stjerner og stjernebilleder. Der omtales også en måneformørkelse. Forskerne siger at alle de beskrevne astronomiske forhold indtraf i 568/567 f.v.t. Ifølge deres opfattelse betyder det at kong Nebukadnezar II’s 18. regeringsår — det år han ødelagde Jerusalem — må have været 587 f.v.t. Men peger ovennævnte astronomiske forhold alene og uigendriveligt på 568/567 f.v.t.?

Lertavlen nævner at der ifølge beregningerne var en måneformørkelse den 15. dag i den tredje babyloniske måned, simanu. Det er rigtigt at der i 568 f.v.t. indtraf en måneformørkelse i denne måned (den 4. juli ifølge den julianske kalender). Men der var også en måneformørkelse 20 år tidligere, den 15. juli 588 f.v.t.¹⁷

Hvis 588 f.v.t. var Nebukadnezar II’s 37. regeringsår, må hans 18. regeringsår have været 607 f.v.t. — netop det årstal Bibelens kronologi peger på som året for Jerusalems ødelæggelse! (Se tidslinjen nederst på siden). Men giver VAT 4956 os yderligere vidnesbyrd som peger på året 607 f.v.t.?

Ud over førnævnte måneformørkelse beskriver denne lertavle 13 måneobservationer og 15 planetobservationer. Observationerne angiver månens og planeternes stilling i forhold til visse stjerner eller stjernebilleder.¹⁸ Der er også angivet otte tidsintervaller mellem solens og månens opgang og nedgang.^18a

Eftersom månepositionerne kan tillægges størst troværdighed, har forskerne omhyggeligt undersøgt de 13 måneobservationer som VAT 4956 beskriver. De har analyseret de foreliggende data ved hjælp af et computerprogram der kan vise himmellegemernes position på en bestemt dato i fortiden.¹⁹ Hvad viste deres undersøgelse? Den afslørede at ikke alle måneobservationerne passede til 568/567 f.v.t., hvorimod samtlige 13 observationer passede til 588/587 f.v.t., 20 år tidligere.

Et af de steder hvor måneobservationerne passer endnu bedre til 588 f.v.t. end til 568 f.v.t., er vist på den del af VAT 4956 som kan ses på disse sider. I linje 3 på denne lertavle står der at månen befandt sig i en bestemt position „om aftenen den 9. [nisanu]“. Men de forskere som daterede begivenheden til 568 f.v.t. (astronomisk -567), var klar over at månen i det år befandt sig i den position „den 8. nisanu, ikke den 9. nisanu“. For at støtte dateringen af lertavlen til 568 f.v.t. påstod de at skriveren ved en fejl havde skrevet „9“ i stedet for „8“.²⁰ Men beskrivelsen af månens position i linje 3 passer nøjagtigt til dens position den 9. nisanu 588 f.v.t.²¹

Det står altså klart at mange af de astronomiske data fra VAT 4956 passer på året 588 f.v.t., hvilket indikerer at dette år var Nebukadnezar II’s 37. år. Dette støtter den opfattelse at 607 f.v.t. var det år Jerusalem blev ødelagt — nøjagtigt som Bibelen viser.

[Ramme/Illustration på side 24]

DEN ASTRONOMISKE DAGBOG BM 32238

Denne lertavle beskriver flere måneformørkelser, men tavlen blev ikke færdiggjort før den sidste af dem var indtruffet, hvilket skete omring 400 år efter den første af formørkelserne. Eftersom skriveren ikke selv har været vidne til alle begivenhederne, har han muligvis benyttet sig af matematiske udregninger for at fastslå hvornår de tidligere formørkelser fandt sted. Medmindre der findes andre vidnesbyrd der bekræfter hans konklusioner, kan sådanne udregninger næppe betragtes som en kilde til pålidelige kronologiske oplysninger.

[Kildeangivelse]

© The Trustees of the British Museum