De læste bogen, gav den videre til Simon Riedler, en landmand som de kendte, og sagde til ham: „Den er meget spændende skrevet.“ Simon Riedler læste den overfladisk igennem med en temmelig fordomsfuld indstilling. „Sikkert det rene sludder,“ tænkte han ved sig selv.

Ikke desto mindre læste han den en gang til, og endnu en gang. Mon han endelig ville værdsætte de dyrebare sandheder i bogen? Ja, og derfor skammede han sig over at have været så forudindtaget.

Da han ønskede at undersøge budskabet nærmere skrev han til Wien til den adresse der stod på bagsiden. Han havde længe gerne villet eje en bibel. På den måde kom han i kontakt med Leopold König, bødkeren der var vendt hjem fra Schweiz og nu tjente som kolportør. Da broder König sendte en lommeudgave af Lutherbibelen til denne landmand, har han sikkert ikke kunnet forestille sig den dybe glæde hvormed den blev modtaget. Endelig havde Simon Riedler sin egen bibel! Han læste nu Vagttårnet og „Føde for tænkende kristne“ sammen med sin bibel. Hans familie, slægtninge og naboer gjorde tykt nar af ham, men Simon Riedler havde fundet sandheden og alt andet var underordnet. Han sagde senere: „Mit hjerte var fyldt, og mine læber strømmede over.“

Simon Riedler (til venstre) og Franz Ganster hørte om sandheden i 1921