I disse urolige og økonomisk usikre tider gik Leopold Engleitner ud i heltidstjenesten. I januar 1934 flyttede han til sit nye distrikt i Øvre Steiermark, hvor der indtil da næsten ikke var blevet forkyndt.

Nationalsocialismen var allerede en betydelig magtfaktor i Steiermark. Som følge deraf var der blevet erklæret undtagelsestilstand nogle steder. Det var tilfældet i Schladming, der som følge af naziuroligheder var blevet besat af paramilitære styrker. I betragtning af situationens alvor gik broder Engleitner kun med nogle få blade eller bøger i jakkelommerne for ikke at vække opsigt. Han begyndte altid i udkanten af byen når han forkyndte, og tilbød kun læsestof til dem han følte han kunne stole på.

En dag blev han arresteret, og på politistationen blev han på grund af den fremherskende politiske situation spurgt om han havde nogen våben på sig. Vores broder svarede ja, stak hånden i lommen, tog en bibel frem og lagde den på bordet foran dem. (Ef. 6:17) Da betjentene var kommet sig af deres latter lod de ham gå.

Præsteskabet var derimod meget foruroliget over denne Jehovas tjener. Når som helst han påbegyndte sin forkyndelse i en af de større landsbyer sørgede præsterne for at oplyse alle indbyggerne om det, politiet ikke at forglemme. Broder Engleitner blev arresteret den ene gang efter den anden. Snart fulgte fængselsdomme. Til at begynde med var de kun på 48 timer, men dommene blev længere og længere. Til sidst måtte han flytte og fortsætte sin virksomhed et andet sted.

Hans nye distrikt var en fjern dal i et bjergområde, hvor han omhyggeligt sørgede for ikke at springe nogen af husene over. Selv når der ikke var nogen hjemme efterlod han noget læsestof.

På en gård var karlen den første der kom hjem. Han så traktaten, læste den omhyggeligt, bestilte mere læsestof og blev en trofast broder. Først 32 år senere mødte han tilfældigt broder Engleitner ved et områdestævne.

[Illustration på side 95]

Leopold Engleitner, fængslet i 1934 fordi han forkyndte