Franz Ganster modtog en dag et postkort fra Wien. Han skulle leje den største sal han kunne finde i Klagenfurt, for broder Emil Wetzel, som var blevet sendt fra Dresden i Tyskland for at føre tilsyn med arbejdet i Østrig, ville holde et foredrag i byen. „Det må være Sandwirthotellets sal,“ tænkte Ganster og skyndte sig af sted for at få fat på hotellets ejer.

„Jeg foreslår at man sætter borde og stole op i salen, så den ikke ser så tom ud; der kommer jo nok ikke så mange,“ sagde hoteldirektøren.

Ganster svarede bestemt: „Jeg har ordrer til at leje salen udelukkende med stole opstillet.“

Hvem skulle nu uddele de mange indbydelser til foredraget? Ganster, der selv var arbejder, fik en idé. Han ansatte et par mænd, og de uddelte 3000 løbesedler i byen. De har åbenbart gjort det godt, for hoteldirektøren mente senere at der havde været over 2000 til stede. Ikke bare gulvet men også balkonen var fyldt til bristepunktet.

Franz Ganster bestilte en rigelig forsyning af Studier i Skriften for at kunne imødekomme alle bestillingerne. Han fik så mange bøger tilsendt at hans værtinde spekulerede på hvor han ville gøre af dem. Kasserne stod stablet op fra gulv til loft i hans værelse, så Franz dårligt nok kunne være der selv.

Først den 5. juli 1922 fandt der en dåbshandling sted i Wien; ugen efter var der dåb i forbundslandet Kärnten, hvor førstegrøden fra dette distrikt blev døbt ved nedsænkning i den smukke Wörthersee. Blandt disse var Franz Ganster,