• Fejltagelser der førte til verdenskrig
    Vågn op! – 2009 | August

    • To skud der ændrede verden

      Efter lang tids rivaliseren mellem de europæiske magter var situationen i 1914 efterhånden blevet tilspidset og havde skabt to alliancer som var i opposition til hinanden: Tripelalliancen mellem Østrig-​Ungarn, Italien og Tyskland og Tripelententen mellem Storbritannien, Frankrig og Rusland. Desuden havde disse lande politiske og økonomiske forbindelser til flere andre lande, deriblandt Balkanlandene.

      På grund af vrede over stormagternes overherredømme var Balkanområdet på det tidspunkt politisk ustabilt, med mange hemmelige selskaber som pønsede på uafhængighed. Det var her en lille gruppe unge mennesker lagde planer om at snigmyrde den østrigske ærkehertug Frans Ferdinand under hans besøg i Sarajevo, Bosniens hovedstad, den 28. juni.a Der var kun en lille politistyrke på stedet, så det lettede opgaven. De unge som ønskede at snigmyrde ærkehertugen, havde imidlertid kun fået minimal træning. En af dem kastede en lille bombe, men ramte ikke målet, og ingen af de andre greb til handling mens tid var. Det lykkedes til sidst Gavrilo Princip, en af de sammensvorne, at snigmyrde ærkehertugen — men ved et rent tilfælde. Hvordan gik det til?

      Da Gavrilo Princip så ærkehertugen køre forbi uden at være blevet ramt af bomben, forsøgte han forgæves at komme frem til bilen. Skuffet krydsede han vejen for at tage ind på en café. I mellemtiden besluttede ærkehertugen, oprevet over bombeforsøget, at ændre ruten for sit besøg. Hans chauffør var imidlertid ikke klar over at planen var blevet ændret. Han kørte i en forkert retning og måtte derfor vende bilen. I samme øjeblik kom Princip ud af caféen og stod nu over for et let offer — ærkehertugen i sin åbne bil mindre end tre meter derfra. Princip nærmede sig bilen og affyrede to skud som dræbte ærkehertugen og hans hustru.b Gavrilo Princip, som var en naiv serbisk nationalist, havde højst tænkeligt ingen idé om hvilken lavine han dermed havde sat i skred. Man kan dog ikke give ham hele skylden for de uhyrligheder som senere fandt sted.

  • Fejltagelser der førte til verdenskrig
    Vågn op! – 2009 | August

    • Lavinen ruller

      Selvom man i en officiel undersøgelse ikke fandt nogen beviser på at den serbiske regering havde været involveret i snigmordet på ærkehertugen, var Østrig fast besluttet på at gøre en ende på kejserrigets slaviske urostiftere én gang for alle. Østrig var ivrig efter „at give Serbien en lærestreg“, siger historikeren J.M. Roberts.

      I et forsøg på at mindske spændingerne arbejdede Nikolaj Hartwig — den russiske ambassadør i Serbiens hovedstad — på en mulig kompromisløsning. Han fik imidlertid et hjerteanfald og døde under et møde med den østrigske legation. Til sidst sendte Østrig den 23. juli Serbien en liste over krav der i virkeligheden var et ultimatum. Da Serbien ikke kunne acceptere alle kravene, afbrød Østrig øjeblikkelig alle diplomatiske forbindelser. På dette afgørende tidspunkt brød diplomatiet sammen.

      Der blev dog stadig gjort enkelte forsøg på at afværge krigen. Storbritannien foreslog for eksempel at man afholdt en international konference, og den tyske kejser bad indtrængende den russiske zar om ikke at mobilisere. Men begivenhederne var ude af kontrol. „Statsledere, generaler og hele nationer blev overrumplet af det store omfang af de begivenheder som var ved at udfolde sig,“ siges der i bogen The Enterprise of War.

      Med løfter om opbakning fra Tyskland erklærede den østrigske kejser den 28. juli krig mod Serbien. Rusland støttede Serbien og forsøgte derfor at holde Østrig tilbage ved at meddele at man mobiliserede omkring en million russiske soldater langs den østrigske grænse. Da det ville betyde at Ruslands grænse til Tyskland var ubeskyttet, beordrede den russiske zar modvilligt en total mobilisering.

      Zaren forsøgte at forsikre kejseren om at han ikke havde planer om at invadere Tyskland. Alligevel satte den russiske mobilisering de tyske krigsplaner i højt gear, og den 31. juli iværksatte tyskerne Schlieffenplanen, de erklærede krig mod Rusland den 1. august og mod Frankrig to dage senere. Da tyskernes krigsplan indbefattede at de ville marchere gennem Belgien, advarede Storbritannien om at man ville erklære krig mod Tyskland hvis Belgiens neutralitet blev krænket. Den 4. marts krydsede tyske tropper grænsen til Belgien. Terningerne var kastet.