Messias kom da Jesus fremstillede sig for Johannes for at blive døbt og på det tidspunkt blev salvet med Guds hellige ånd. (Mt 3:13-17) Han blev derved udpeget, designeret, til konge, den som ifølge Jehovas domsafsigelse havde „retten“ til den davidiske trone, en ret der ikke var blevet gjort brug af i de forløbne 600 år. (Se JESUS KRISTUS [Hans dåb].)

Hvordan kunne Jesus sige til dem han forkyndte for, at ’Guds rige var i deres midte’?

I tillid til at Jehova havde magt til at beskytte og hjælpe ham, påbegyndte Jesus sin offentlige tjeneste og forkyndte for Jehovas pagtsfolk at ’den fastsatte tid var udløbet’, og at ’Guds rige var kommet nær’. (Mr 1:14, 15) Når man skal afgøre i hvilken betydning Riget var „kommet nær“, skal det tages i betragtning at han også sagde til nogle farisæere: „Guds rige er i jeres midte.“ (Lu 17:21) I en kommentar til dette skriftsted siger The Interpreter’s Dictionary of the Bible: „Skønt det hyppigt anføres som et eksempel på Jesu ’mysticisme’ eller ’åndelighed’, hviler denne fortolkning hovedsagelig på den gamle oversættelse: ’inden i jer’ [KJ, DA48] . . . (Jesus taler her til farisæerne — v. 20) . . . Den teori at Guds rige er noget inden i mennesket, en sindstilstand eller en frelst tilstand, er i modstrid med den sammenhæng dette vers forekommer i, og med hele fremstillingen af emnet i NT.“ (Redigeret af G. A. Buttrick, 1962, bd. 2, s. 883) Eftersom det græske ord basileiʹa („rige“) indeholder betydningen „kongeværdighed“, er det klart at Jesus mente at han selv, Guds kongelige udsending, den der af Gud var salvet til at være konge, var i deres midte. Ikke blot var han til stede i denne egenskab, men han havde også myndighed til at gøre gerninger der var et udtryk for Guds kongelige magt, og til at berede nogle til at indtage poster i det kommende rige. Derfor kunne han sige at Riget var nær; en tid med vældige muligheder var kommet.

En regering med magt og myndighed. Jesu disciple forstod at Riget var en virkelig regering, skønt de ikke fattede hvor langt dens herredømme rakte. Natanael sagde til Jesus: „Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge.“ (Joh 1:49) De vidste hvad der var forudsagt om de „hellige“ i Daniels profeti. (Da 7:18, 27) Jesus havde direkte lovet sine apostle at de skulle ’sidde på troner’. (Mt 19:28) Jakob og Johannes søgte at opnå visse privilegerede stillinger i den messianske regering, og Jesus anerkendte at der ville være sådanne privilegerede stillinger, men han sagde at det var hans Fader, den suveræne Hersker, der bestemte hvem der skulle have dem. (Mt 20:20-23; Mr 10:35-40) Mens disciplene — endda så sent som den dag da den oprejste Jesus steg til himmelen — fejlagtigt mente at Messias’ kongelige herredømme var begrænset til jorden og specielt til det kødelige Israel (Apg 1:6), forstod de altså korrekt at der var tale om en regeringsdannelse. — Jf. Mt 21:5; Mr 11:7-10.

Jehovas kongelige udsending gav på mange måder synligt bevis på den kongemagt Jehova udøver over sit jordiske skaberværk. Ved hjælp af Guds ånd, eller aktive kraft, beherskede han sø og vind, plantevækst, fisk, ja, endog fødemidlernes organiske stoffer, for eksempel da han mirakuløst øgede mængden af brød og fisk. Disse mirakler gav disciplene stor respekt for den myndighed han besad. (Mt 14:23-33; Mr 4:36-41; 11:12-14, 20-23; Lu 5:4-11; Joh 6:5-15) Det var endnu mere imponerende når han ved hjælp af Guds kraft indvirkede på det menneskelige legeme og helbredte sygdomme, lige fra blindhed til spedalskhed, og endog oprejste døde til liv igen. (Mt 9:35; 20:30-34; Lu 5:12, 13; 7:11-17; Joh 11:39-47) Nogle spedalske som han havde helbredt, sendte han hen til præsterne, som af Gud var bemyndiget til at tage sig af den slags, men som i almindelighed ikke havde tro, for at det skulle tjene som „et vidnesbyrd for dem“. (Lu 5:14; 17:14) Endelig gav han også bevis på den magt Gud har over dæmoner. Disse overmenneskelige ånder var klar over den myndighed Jesus havde, og de ville hellere adlyde ham og slippe deres tag i de besatte end prøve kræfter med den magt der stod bag ham. (Mt 8:28-32; 9:32, 33; jf. Jak 2:19.) Eftersom uddrivelsen af dæmonerne var et resultat af Guds ånds virke, betød det at Guds rige virkelig havde „overrasket“ hans tilhørere. — Mt 12:25-29; jf. Lu 9:42, 43.

Alt dette udgjorde et klart bevis på at Jesus besad kongelig myndighed, og at denne myndighed ikke stammede fra mennesker eller fra nogen jordisk, politisk instans. (Jf. Joh 18:36; Es 9:6, 7.) Til nogle udsendinge fra den fængslede Johannes Døber som var vidne til disse kraftige gerninger, sagde Jesus at de skulle gå tilbage til Johannes og fortælle ham hvad de havde set og hørt som en bekræftelse på at han var „den der kommer“. (Mt 11:2-6; Lu 7:18-23; jf. Joh 5:36.) Jesu disciple kunne selv se og høre de vidnesbyrd om Rigets magt som profeterne havde ønsket at opleve. (Mt 13:16, 17) Jesus kunne endog uddelegere myndighed til sine disciple sådan at de som hans udnævnte stedfortrædere fik lignende mirakuløse evner, hvilket gav deres ord yderligere vægt når de forkyndte: „Himlenes rige er kommet nær.“ — Mt 10:1, 7, 8; Lu 4:36; 10:8-12, 17.