UNDGÅ VERDENS ÅND

4. Hvad er „verdens ånd“?

⁴ Bibelen siger: „Nu har vi ikke fået verdens ånd, men den ånd som er fra Gud.“ (1 Kor. 2:12) Hvad er „verdens ånd“? Det er den samme ånd som den der nævnes i Efeserbrevet 2:2, hvor der står: ’I vandrede tidligere i overensstemmelse med tingenes ordning i denne verden, i overensstemmelse med herskeren over luftens myndighed, den ånd som nu er virksom i ulydighedens sønner.’ Verdens luft, eller ånd, er den tankegang der præger folk omkring os. Og ligesom bogstavelig luft er den alle vegne. Ofte kommer den til udtryk i populære holdninger, såsom ’ingen skal komme og fortælle mig hvad jeg skal gøre’ eller ’jeg vil kæmpe for mine rettigheder’. De mennesker som er præget af en sådan ånd, er „ulydighedens sønner“ og følger dermed Satan.

5. Hvilken dårlig indstilling viste nogle af israelitterne?

⁵ Sådanne holdninger er ikke af ny dato. På Moses’ tid gjorde Kora oprør mod dem der havde myndighed i Israels menighed. Han angreb især Aron og hans sønner, der havde den betroede opgave at tjene som præster. Måske lagde han mærke til deres ufuldkommenheder. Eller måske har han ment at Moses gav sig af med nepotisme, altså lod sin familie få særlige privilegier. Uanset hvad Koras problem var, begyndte han at betragte tingene under en menneskelig synsvinkel og gav sig til at tale imod dem Jehova havde udnævnt. Respektløst sagde han til dem: ’Nu kan det være nok med jer. Hvorfor ophøjer I jer over Jehovas menighed?’ (4 Mos. 16:3) Datan og Abiram var ikke spor bedre. De klagede også over Moses og beskyldte ham for ’ligefrem at ville spille fyrste over dem’. Da de blev bedt om at træde frem foran Moses, svarede de arrogant: „Vi kommer ikke derop!“ (4 Mos. 16:12-14) Jehova var meget utilfreds med oprørernes indstilling og gjorde det af med dem. — 4 Mos. 16:28-35.

6. Hvordan afslørede nogle i det første århundrede at de havde en dårlig indstilling, og hvad har årsagen måske været?

⁶ Også i det første århundrede var der nogle som var kritiske over for dem der havde fået betroet myndighed i menigheden. Ja, de ’lod hånt om herredømme’. (Jud. 8) Disse mænd var sandsynligvis utilfredse med at de ikke selv havde fået et større ansvar, og prøvede at påvirke andre til at få et negativt syn på tilsynsmænd som samvittighedsfuldt udførte deres opgaver i menigheden. — Læs Tredje Johannesbrev 9, 10.

7. Hvilken indstilling skal man være på vagt over for i menigheden i dag?

⁷ En sådan indstilling, eller ånd, hører tydeligvis ikke hjemme i den kristne menighed, og derfor må vi alle bekæmpe den. De ældste er ikke fuldkomne, ligesom de der førte an på Moses’ tid og på apostelen Johannes’ tid, ikke var det. Ældste kan begå fejl som berører os personligt. Hvis vi oplever det, vil det være meget upassende hvis vi efterligner verdens ånd og hårdnakket kræver at retfærdigheden sker fyldest, eller at der bliver grebet ind over for den broder der har trådt os over tæerne. Jehova vælger måske at se gennem fingre med mindre fejl. Kan vi ikke gøre det samme? Nogle der selv har begået en alvorlig synd, har fokuseret på de ældstes fejl og har derfor nægtet at mødes med det udvalg der skulle hjælpe dem. Det kunne sammenlignes med at en patient går glip af en gavnlig behandling fordi der er noget ved lægen han ikke bryder sig om.

8. Hvilke skriftsteder kan hjælpe os til at bevare det rette syn på dem der fører an i menigheden?

⁸ Vi kan undgå en sådan indstilling ved at huske at Jesus ’i sin højre hånd har syv stjerner’. Disse „stjerner“ skildrer de salvede tilsynsmænd og, i udvidet forstand, alle de tilsynsmænd der er i menighederne. Jesus kan lede de ’stjerner’ han har i sin hånd, på en hvilken som helst måde han finder passende. (Åb. 1:16, 20) Som hoved for den kristne menighed ved Jesus præcis hvad der foregår i ældsterådene. „Hans øjne [er] som en ildflamme,“ og hvis en i et ældsteråd virkelig har brug for retledning, vil Jesus sørge for at det sker når hans tid er inde, og på den måde han ønsker det. (Åb. 1:14) Indtil da må vi bevare respekten for dem der er udnævnt af den hellige ånd, for Paulus skrev: „Vær lydige mod dem der fører an iblandt jer, og vær føjelige, for de våger over jeres sjæle som de der skal aflægge regnskab; sørg for at de kan gøre dette med glæde og ikke sukkende, for det ville være til skade for jer.“ — Hebr. 13:17.

VIS EN RESPEKTFULD ÅND I MENIGHEDEN

11. (a) Hvad vil det at bevare den rette ånd hjælpe os til at undgå? (b) Hvad lærer vi af Davids eksempel?

¹¹ Vi må huske at Jehova har givet de ældste den opgave „at vogte Guds menighed“. (Apg. 20:28; 1 Pet. 5:2) Det vil være klogt af os at respektere Guds ordning, uanset om vi selv har den forret at være ældste eller ej. Hvis man har den rette indstilling til tingene, vil man ikke tillægge det at have myndighed eller ansvar alt for stor betydning. Da kong Saul følte at David udgjorde en trussel mod hans stilling som konge, begyndte han at se på David „med mistænksomhed“. (1 Sam. 18:9) Kongen udviklede en dårlig ånd og ønskede endda at slå David ihjel. Lad os endelig ikke gå alt for meget op i position ligesom Saul gjorde, men hellere efterligne David. Trods al den uretfærdighed han som ung blev udsat for, bevarede han respekten for dem Gud havde givet myndighed. — Læs Første Samuelsbog 26:23.