„For hestenes myndighed er i deres munde og i deres haler; for deres haler er ligesom slanger og har hoveder, og med dem gør de skade.“ (Åbenbaringen 9:19) Jehova har ordineret sine indviede, døbte forkyndere til denne tjeneste. Gennem den teokratiske skole og andre menighedsmøder og skoler har han lært dem at forkynde ordet, sådan at de kan tale myndigt med „de oplærtes tunge“. Han har lagt sine ord i deres mund og sendt dem ud for at gøre hans domme kendt „offentligt og fra hus til hus“. (2 Timoteus 4:2; Esajas 50:4; 61:2; Jeremias 1:9, 10; Apostelgerninger 20:20)

17. Har Jehovas Vidner i de lande hvor man ikke kan uddele publikationer fordi arbejdet er forbudt, nogen andel i rytteriangrebet? Forklar nærmere.

¹⁷ En meget nidkær deling af disse rytterhære udgøres af brødrene i de lande hvor Jehovas Vidners arbejde er underlagt forbud. Som får blandt ulve må de være „forsigtige som slanger og dog uskyldige som duer“. I lydighed mod Jehova kan de ikke holde op med at tale om det de har set og hørt. (Mattæus 10:16; Apostelgerninger 4:19, 20; 5:28, 29, 32) Skal vi mene at de ikke har nogen andel i rytteriangrebet, fordi de kun har få eller måske ingen trykte publikationer at uddele offentligt? Nej, på ingen måde! De har deres mund, og de har myndighed fra Jehova til at bruge den til at tale Bibelens sandhed. Dette gør de uformelt og overbevisende, hvorved de opretter bibelstudier og ’fører mange til retfærdighed’. (Daniel 12:3) Skønt de måske ikke stikker med deres haler ved at efterlade hårdtslående trykte budskaber, udgår der ild, røg og svovl fra deres mund når de taktfuldt og forstandigt aflægger vidnesbyrd om Jehovas hævns dag der nærmer sig.