En verden uden biler?

KAN du forestille dig en verden uden motorkøretøjer? Eller kan du nævne en opfindelse der inden for de seneste hundrede år har haft større indflydelse på menneskers adfærd og levevis end bilen? Uden motorkøretøjer ville der ikke være nogen benzinstationer, ingen bilfærger eller motorveje. Og hvordan skulle man for øvrigt komme på arbejde eller i skole hvis der ikke fandtes busser, taxaer, biler eller lastbiler? Hvordan skulle landmænd og producenter få deres varer bragt på markedet?

„Indtægterne hos hver sjette amerikanske forretningsvirksomhed er baseret på fabrikation og distribution af biler, samt på eftersyn og brug af motorkøretøjer,“ siger The New Encyclopædia Britannica, og tilføjer: „Bilfirmaernes indtægter udgør mere end en femtedel af landets engroshandel og over en fjerdedel af dets detailhandel. For andre landes vedkommende er tallene knap så høje, men Japan og landene i Vesteuropa er hastigt ved at nærme sig det amerikanske niveau.“

Nogle mener imidlertid at verden ville være et bedre sted at leve hvis der ikke fandtes motorkøretøjer. De der har denne holdning fremfører hovedsagelig to argumenter.

Global trafikprop

Hvis du har prøvet at køre gade op og gade ned for at finde en parkeringsplads, kan du sikkert tilslutte dig den holdning at for mange biler på for lille et areal er af det onde. Og hvis du nogen sinde har siddet i en trafikprop, ved du hvor frustrerende det er at være tvunget til at holde stille i et køretøj, der — som ordet siger — er beregnet til at køre.

I 1950 var De Forenede Stater alene om at have én bil for hver fire personer. I 1974 havde Belgien, England, Frankrig, Holland, Italien, Sverige og Tyskland samme forholdstal. I mellemtiden var det amerikanske tal steget til næsten én bil for hver anden person. Nu har Luxembourg og Tyskland næsten ét motorkøretøj for hver anden indbygger. Belgien, England, Frankrig, Holland og Italien er ikke langt bagefter.

De fleste storbyer, og det gælder overalt på jorden, er ved at blive forvandlet til gigantiske parkeringspladser. Da Indien i 1947 fik sin uafhængighed, var der for eksempel 11.000 biler og lastbiler i hovedstaden New Delhi. I 1993 var der over 2.200.000! En astronomisk forøgelse, men „et antal der forventes at være fordoblet ved udgangen af dette århundrede,“ siger bladet Time.

I Østeuropa, hvor der kun er en fjerdedel så mange biler pr. indbygger som i Vesteuropa, er der 400 millioner potentielle købere. Inden for nogle få år vil situationen i Kina, der indtil nu er kendt for sine 400 millioner cykler, også ændre sig. I en rapport fra 1994 hedder det at „regeringen har planlagt en stor forøgelse af bilproduktionen,“ således at den årlige fremstilling af 1,3 millioner biler vil stige til 3 millioner ved årtusindskiftet.

Forureningstruslen

„England er løbet tør for frisk luft,“ stod der at læse i The Daily Telegraph for 28. oktober 1994. Det er måske lidt overdrevet, men der er dog så megen sandhed i det at det vækker bekymring. Professor Stuart Penkett fra University of East Anglia har advaret: „Motorkøretøjer ændrer kemien i selve vores atmosfære.“

En høj koncentration af forurening med kulilte „berøver kroppen ilt, svækker opfattelses- og tænkeevnen, sløver reflekserne og forårsager døsighed,“ siger bogen 5000 Days to Save the Planet. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen er „cirka halvdelen af alle byboere i Europa og Nordamerika udsat for uacceptabelt høje koncentrationer af kulilte“.

Man anslår at udstødningsgas i nogle områder er årsag til adskillige dødsfald, samt miljøskader for milliarder af dollars. I juli 1995 blev det i en nyhedsudsendelse i fjernsynet fortalt at der årligt dør omkring 11.000 briter på grund af luftforurening forårsaget af biler.

I 1995 afholdt FN en klimakonference i Berlin. Repræsentanter fra 116 lande blev enige om at man må skride til handling. Men til manges store skuffelse udsatte man den opgave at sætte specifikke mål, fastlægge klart definerede regler og opstille handlingsplaner.

De manglende resultater var måske hvad man kunne vente, i betragtning af hvad bogen 5000 Days to Save the Planet havde oplyst i 1990. Der stod: „Strukturen i den politiske og økonomiske magt i det moderne industrisamfund kræver, at de metoder hvormed man vil bekæmpe ødelæggelse af miljøet kun kan tages i brug hvis de ikke griber forstyrrende ind i økonomien.“

For nylig advarede Time derfor om „risikoen for at ophobningen af kulilte og andre drivhusgasser i atmosfæren gradvis vil opvarme kloden. Ifølge mange forskere kan det resultere i tørke, smeltende iskalotter, højere vandstand, oversvømmelser, hårdere storme og andre klimatiske katastrofer.“

Forureningsproblemet er så alvorligt at der må gøres noget. Men hvad?

En søgen efter brugbare løsninger

MOTORKØRETØJER er ikke alene om at forurene. Private husholdninger, industrianlæg og kraftværker bærer også en del af skylden. Men motorkøretøjer tegner sig alligevel for en stor del af den globale forurening.

Den ovennævnte bog, 5000 Days to Save the Planet, vover endda at sige: „Hvis der skulle gøres regnskab for alle disse omkostninger, især omkostningerne for klimaet på grund af kulilteudslip, ville man sandsynligvis standse al bilfabrikation.“ Der siges videre: „Men det er en mulighed som hverken bilfabrikanterne, vejbygningsindustrien, myndighederne eller, mindst af alt, offentligheden — hvis tilværelse i stadig højere grad er afhængig af privattransport — er parat til at overveje.“

Men skulle den teknologi der bragte mennesket til månen, ikke kunne frembringe en bil der ikke forurener? Det er lettere sagt end gjort. Jagten på andre brugbare løsninger fortsætter altså indtil hindringerne for en forureningsfri bil er ryddet af vejen.

Skær ned på forureningskilderne!

I 1960’erne blev der i USA vedtaget en lov som krævede at motorkøretøjer blev forsynet med forureningsbegrænsende installationer. Andre lande har siden indført lignende regler.

Katalysatorer, der kræver at man bruger blyfri benzin, bruges nu i vid udstrækning til frafiltrering af skadelige forureningskilder. Mellem 1976 og 1980, efter at mange bilister var begyndt at bruge blyfrit brændstof, faldt blyniveauet i amerikanernes blod med en tredjedel. Og det var godt det samme, for større mængder bly kan påvirke nervesystemet og hæmme indlæringsevnen. Mens blyniveauet er faldet i mange industrilande, er det samme desværre ikke tilfældet i de mindre udviklede lande.

Det er opmuntrende at se den gavnlige effekt af katalysatorer, men brugen af dem diskuteres stadig. I forbindelse med at man holdt op med at bruge bly i benzinen, ændrede man på kulbrinteforholdet i brændstoffet. Dette har medført en stigning i udslippet af andre kræftfremkaldende stoffer, som for eksempel benzen og toluen, der ikke reduceres af katalysatorer.

Desuden kræver katalysatorer platin. Ifølge professor Iain Thornton fra Imperial College i England, har en af katalysatorernes bivirkninger været et højere niveau af platin der lejrer sig i støvet i vejsiden. Han advarer om risikoen for at „opløselige former for platin kan bane sig vej ind i fødekæden“.

Trods det gavnlige i „introduktionen af katalysatorer i Nordamerika, Japan, Sydkorea og adskillige europæiske lande, har den massive vækst i antallet af biler på verdensplan fuldstændig udvisket de fremskridt der er nået med hensyn til luftens kvalitet,“ indrømmes det realistisk i bogen 5000 Days to Save the Planet.

Nedsæt hastigheden!

En anden måde man kan nedsætte udslippet fra biler på, er ved at køre langsommere. Men i USA har nogle stater for nylig hævet fartgrænsen. I Tyskland er det ikke populært at pålægge bilisterne restriktioner. Bilfabrikanter hvis salgsargument er at de kan bygge stærke motorer der let klarer en marchhastighed på over 150 kilometer i timen, er selvfølgelig modstandere af fartbegrænsning, og det samme er mange bilister. Nu lader det imidlertid til at flere og flere tyskere er villige til at acceptere hastighedsbegrænsninger, ikke blot for miljøets skyld, men også for sikkerhedens skyld.

I nogle lande kræves det at bilister sætter farten ned når forureningen kommer op på et vist niveau — eller at de simpelt hen standser bilen. En undersøgelse i 1995 viste at 80 procent af tyskerne var villige til at acceptere hastighedsbegrænsninger når ozonniveauet blev for højt. Adskillige byer rundt om i verden, deriblandt Athen og Rom, har allerede taget skridt til at indføre restriktioner mod kørsel under visse omstændigheder. I andre byer overvejer man det samme.

Brug af cykler

Som et led i at reducere bilismen har nogle byer introduceret særlige buspriser. Andre tilbyder gratis bustransport til de bilister der mod et mindre beløb vil parkere deres bil på tilgængelige parkeringspladser. Andre byer igen har reserveret hele vejbaner til busser og taxaer så de har nemmere ved at komme frem.

En ny måde at angribe problemet på blev for nylig beskrevet i The European: „Inspireret af en kampagne i Holland i slutningen af 1960’erne har de opfindsomme danskere udtænkt en plan for hvordan man kan reducere luftforureningen og trafikpropperne — ved at overtale folk til at bruge to hjul i stedet for fire.“ Der er placeret cykler rundt om i Københavns gader, og når man indkaster en mønt, får man frigjort en cykel til brug. Når man afleverer cyklen på et bekvemt sted, får man pengene tilbage. Om dette tiltag vil slå igennem, må tiden vise.

I nogle tyske byer tillader man cyklister at cykle modsat kørselsretningen i ensrettede gader, for derved at fremme brugen af cykler. Eftersom cirka en tredjedel af alle ture i byen og mere end en tredjedel af turene i landområderne er kortere end tre kilometer, kunne mange let foretage dem enten til fods eller på cykel. Dette ville nedbringe forureningen; og samtidig ville det give sund motion.

Nyskabelser

Arbejdet med at skabe en forureningsfri bil, fortsætter. Man har produceret elbiler som kører på batterier, men de har visse begrænsninger hvad angår køretid og hastighed. Det gælder også biler der drives ved hjælp af solceller.

En anden mulighed som undersøges, er at bruge brint som brændstof. Ved forbrænding af brint er der næsten intet udslip af forurenende stoffer; men brint er uhyre dyrt.

I erkendelse af behovet for at genopfinde bilen erklærede USA’s præsident, Bill Clinton, i 1993 at regeringen og den amerikanske bilindustri ville gå sammen om at designe fremtidens bil. Han sagde: „Vi vil gå i gang med et teknologisk vovestykke som vor nation aldrig har set mage til.“ Om det han talte om — at „skabe et effektivt og miljøvenligt køretøj til det 21. århundrede“ — bliver muligt, må tiden vise. Ifølge planerne skal der bygges en prototype inden for de næste ti år, men det vil koste enorme summer.

Nogle bilfabrikanter arbejder på at fremstille modeller der kan køre på både benzin og elektricitet. I Tyskland kan man allerede få en eldrevet sportsvogn, som ganske vist er meget dyr, men som kan accelerere fra 0-100 kilometer i timen på blot ni sekunder og har en tophastighed på 180 kilometer i timen. Når den har tilbagelagt 200 kilometer, er der dog ikke mere strøm på batterierne, og det tager tre timer at lade dem op. Undersøgelserne fortsætter, og man regner stadig med at gøre yderligere fremskridt.

Kun en del af problemet

Fjernelsen af de forurenende udslip er kun en del af problemet. Biler er også skyld i støjforurening, hvad alle der lever nær befærdede veje, udmærket ved. Eftersom vedvarende trafikstøj kan have en negativ indvirkning på helbredet, er dette også et problem som må løses.

Naturelskere vil desuden pege på at landområdernes naturlige skønhed skæmmes af grimme motorveje, uskønne indkøbscentre og skilte der er placeret langs vejene. Men flere biler kræver flere veje.

Nogle af de biler som i årevis har forurenet mens de har tjent deres ejere, fortsætter forureningen efter at de er „afgået ved døden“. De ses som forladte bilvrag, der blot skæmmer landskabet. Det er blevet så stort et problem at man nogle steder har måttet udstede love for at forhindre det. Vil den ideelle bil, fremstillet af letgenbrugelige materialer, nogen sinde blive bygget? For øjeblikket ser det ikke ud til det.

„De fleste tyskere er meget bekymrede for miljøet, men kun få handler derefter,“ hævdede en avis for nylig. En regeringsembedsmand skulle have sagt: „Ingen opfatter sig selv som synderen, og ingen ønsker at blive krævet til regnskab.“ Ja, det er svært at løse problemer i en verden som er fyldt med folk der er „egenkærlige“ og „uforsonlige“. — 2 Timoteus 3:1-3.

Man søger dog stadig efter brugbare løsninger. Kan man nogen sinde finde den ideelle løsning på problemet med biler og forurening?

Den ideelle løsning

GUDS ORD, Bibelen, taler om en tid hvor Guds himmelske regering vil have løst alle menneskehedens problemer, som i øjeblikket må siges at indbefatte problemet med forurening fra biler. Vil dette messianske rige, som mange har lært at bede om, komme med den ideelle løsning i form af en forureningsfri bil? Eller vil den ideelle løsning være at afskaffe alle motorkøretøjer? Eftersom Bibelen ikke giver noget endeligt svar på dette, kan vi ikke gøre andet end at vente og se. — Mattæus 6:9, 10.

Men ét er sikkert: Guds regering vil ikke tillade at forurening spolerer det smukke skaberværk i det genoprettede paradis som Riget vil indføre. — Esajas 35:1, 2, 7; 65:17-25.

Eftersom de der følger Guds ord, allerede nu oplæres til livet i en ny verden uden forurening, hvordan bør de da se på brugen af biler? Vågn op! for 22. juni 1987 behandlede emnet „Hvad sker der med vore skove?“ Det blev nævnt at nogle forskere ser en sammenhæng mellem skovdøden og de forureningskilder der findes i udstødningsgas. Dette fik en bekymret læser til at spørge Vagttårnets Selskab, om det i betragtning af dette ville være rigtigt af kristne at anvende biler. Ville det være et udtryk for manglende respekt for Jehovas skaberværk?

Svaret på hans brev lød i uddrag: „Jehovas vidner adlyder loyalt myndighedernes miljølove i forbindelse med at mindske forurening. (Romerne 13:1, 7; Titus 3:1) Om man derudover vil tage visse forholdsregler, må være op til den enkelte. Hvis nogen vælger at undlade at køre bil, er det hans personlige valg. Artiklen i Vågn op! viste på side 8 hvordan nogle betragter sagen: ’Mange har dog taget praktiske skridt til at bringe luftforureningen så langt ned som muligt. De kører langsommere, kører mindre, kører flere i hver bil, anvender blyfri benzin og retter sig efter de bestemmelser regeringen har fastlagt for at modvirke forureningen.’“

Kristen ligevægt

Dette svar var et udtryk for kristen ligevægt. Man må huske på at biler ikke er alene om at forurene. Flyvemaskiner og tog, ja, de fleste moderne transportmidler, forurener. Men de blev ikke opfundet med det formål at forurene. Forureningen er en bivirkning, en sørgelig bivirkning der er en følge af begrænset viden og en ufuldkommen indstilling.

I Vagttårnet for 1. januar 1993 blev dette emne taget op. På side 31 stod der: „De mange økologiske problemer bekymrer os som Jehovas vidner. I højere grad end de fleste forstår vi at jorden blev skabt som et rent, sundt hjem til en fuldkommen menneskeslægt. (1 Mosebog 1:31; 2:15-17; Esajas 45:18) . . . Det er derfor på sin plads at gøre en ligevægtig, rimelig bestræbelse for ikke unødigt at bidrage til menneskers ødelæggelse af jorden. Vi siger ’rimelig bestræbelse’. . . . Guds tjenere bør ikke være ligeglade med økologiske spørgsmål. Jehova gav sit folk i fortiden besked på at tage skridt til at fjerne affald, hvilket tjente både en økologisk og en sanitær hensigt. (5 Mosebog 23:9-14) Og eftersom vi kender Guds syn på dem der ødelægger jorden, bør vi gøre vort til at holde miljøet rent. . . . Hvor langt en kristen vil gå i denne henseende er imidlertid en personlig sag, medmindre loven fastsætter visse krav. . . . Ufuldkomne mennesker [går let] til yderligheder. . . . Det [vil] ikke lykkes mennesker helt og holdent at fjerne jordens store miljøproblemer, herunder forureningen. Her og der vil der sikkert ske fremskridt, men kun ved Guds indgriben kan der komme en varig løsning. Derfor koncentrerer vi vore bestræbelser og kræfter om Guds løsning, frem for at bekæmpe de overfladiske symptomer.“

Kristne er ligevægtige når de følger Bibelens principper, idet de holder sig for øje at de har fået guddommelig befaling til at forkynde budskabet om Guds rige ud over hele jorden. (Mattæus 24:14) Intet er mere vigtigt eller af større betydning. Hvis moderne transport- og kommunikationsmidler kan hjælpe dem til at fuldføre denne opgave, er der al mulig grund til at gøre brug af dem. De prøver dog samtidig at undgå at forurene unødigt eller med vilje. Derved kan de bevare en god samvittighed over for Gud og mennesker.

Vi ved altså ikke hvordan problemet med biler og forurening vil blive løst, kun at det vil blive løst. Ja, den ideelle løsning er lige om hjørnet.

[Ramme på side 9]

Man kan bekæmpe forurening ved:

● At gå eller cykle når det er muligt

● At køre flere sammen

● At sende motorkøretøjer til regelmæssige serviceeftersyn

● At være miljøbevidst når man vælger benzin

● At undgå unødig kørsel

● At køre i et roligt men jævnt tempo

● At bruge offentlige transportmidler når det er muligt og rimeligt

● At slukke for motoren i stedet for at lade den gå i tomgang