En nær slægtning, en go’elʹ, var således „genløser“ (Rut 2:20; 3:9, 13) eller, i tilfælde af mord, ’blodhævner’. (4Mo 35:12)

Hvis der blev begået et mord, kunne morderen ikke opnå asyl i en af tilflugtsbyerne, men efter at han var blevet forhørt, skulle dommerne overgive ham til „blodhævneren [go’elʹ]“, en nær slægtning af offeret, som derefter lod morderen lide døden.