Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Han spejdede og ventede
    Vagttårnet – 2008 | 1. april
    • Tillidsfuld og vagtsom

      Elias var sikker på at Jehova ville bringe tørken til ophør, men han vidste ikke hvornår Jehova ville gøre det. Hvad foretog profeten sig i mellemtiden? Læg mærke til hvad der siges i vers 43: „Så sagde han til sin medhjælper: ’Gå engang op og se ud mod havet.’ Så gik han derop og så ud over det, hvorpå han sagde: ’Der er overhovedet intet at se.’ Han sagde da: ’Gå tilbage!’ syv gange.“ Vi lærer flere forskellige ting af Elias’ eksempel. Læg for det første mærke til profetens tillid, og dernæst hvor vagtsom han var.

  • Han spejdede og ventede
    Vagttårnet – 2008 | 1. april
    • Læg desuden mærke til hvor vagtsom Elias var. Han sendte sin medhjælper tilbage, ikke en eller to gange, men syv gange! Vi kan sikkert forestille os hvor træt medhjælperen må have været af at skulle gå frem og tilbage, men Elias spejdede ivrigt efter et tegn og gav ikke op. Da medhjælperen havde været af sted for syvende gang, kunne han endelig rapportere: „Se, en lille sky som en menneskehånd er ved at stige op af havet.“ (Vers 44) Kan du se medhjælperen for dig stående med armen udstrakt og med hånden forsøge at tage mål af den lille sky der viser sig i horisonten over Det Store Hav?b Medhjælperen var måske ikke særlig imponeret. Men for Elias havde den sky stor betydning. Han gav nu sin medhjælper den uopsættelige ordre: „Gå op og sig til Akab: ’Spænd for og drag ned, så du ikke bliver opholdt af skylregnen!’“

      Igen er Elias et godt eksempel for os. Vi lever også i en tid hvor Gud snart vil opfylde sin erklærede hensigt. Elias ventede på at tørken ville ophøre; Guds tjenere i dag venter på at denne fordærvede verdensordning vil ophøre. (1 Johannes 2:17) Indtil Jehova Gud griber ind, må vi ligesom Elias blive ved at være vagtsomme. Guds egen søn, Jesus Kristus, gav sine disciple denne tilskyndelse: „Hold jer derfor vågne, for I ved ikke på hvilken dag jeres Herre kommer.“ (Mattæus 24:42) Mente Jesus at hans disciple overhovedet ikke kunne vide hvornår enden ville komme? Nej, for han talte udførligt om hvordan verden ville være i dagene forinden. Vi kan hver især læse om dette detaljerede tegn der markerer „afslutningen på tingenes ordning“. — Mattæus 24:3-7.c

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del