Hvor er verden på vej hen?

Overalt i verden meldes der daglig om alvorlige problemer og rystende begivenheder. Hvad betyder det alt sammen?

DEN PERSONLIGE SIKKERHED: Bombeeksplosioner på fyldte markedspladser. Lærere og elever skudt ned i skolen. Spædbørn stjålet mens forældrene vender ryggen til. Røverier mod forsvarsløse ved højlys dag.

DEN RELIGIØSE VERDEN: Kirker støtter hver sin lejr i krige. Præster under anklage for at medvirke til folkedrab. Gejstlige misbruger børn og unge; deres overordnede dækker over det. Færre og færre går i kirke. Kirkebygninger sælges.

MILJØET: Skove fældes for profittens skyld. Skovarealer ryddes af fattige som har brug for brændsel. Forurening gør grundvand udrikkeligt. Industriaffald og moderne fangstmetoder truer fiskebestanden. Den luft vi skal indånde, forurenes.

HVAD MAN HAR AT LEVE AF: Den årlige indkomst pr. indbygger i Afrika syd for Sahara er mindre end 3000 kroner om året. Store koncerners profitbegær fører til sammenbrud, tusinder står uden arbejde. Bedragerier skyld i at mange mister et helt livs opsparing.

FØDEVAREMANGEL: Omkring 800 millioner mennesker jorden over går jævnlig sultne i seng.

KRIG: I det 20. århundrede mistede over 100 millioner livet som følge af krig. Kernevåben nok til at udslette menneskeheden mange gange. Borgerkrige. Terrorhandlinger overalt i verden.

EPIDEMIER OG ANDRE SYGDOMME: I tiden fra 1918 døde 21 millioner af den spanske syge. Aids er nu blevet „den værste pandemi i historien“. Kræft og hjertesygdomme er en sørgelig realitet i hele verden.

Prøv at se bag om nyhederne. Er det bare tilfældige, isolerede hændelser? Eller danner de et samlet, globalt mønster? Har de en dybere betydning?

[Ramme/illustration på side 5]

Er Gud ikke interesseret?

Når man bliver chokeret over begivenheder i verden eller står midt i en personlig sorg, kan det føles nærliggende at spørge: Hvorfor griber Gud ikke ind og forhindrer det? Er han ikke interesseret?

Jo, Gud er interesseret. Han har dyb omsorg for os. Han har givet os sunde leveregler, og han giver os konkret hjælp. (Mattæus 11:28-30; 2 Timoteus 3:16, 17) Han har taget skridt til at vold, sygdom og død vil blive fjernet for stedse. Alt hvad han har gjort, viser at han ikke bare interesserer sig for folk i én nation, men for mennesker af alle nationer, sprog og samfundsgrupper. — Apostelgerninger 10:34, 35.

Men er vi interesserede? Kender du den Gud der har skabt himmelen og jorden? Ved du hvad hans navn er, og hvad hans hensigt er? Det giver han os svaret på i Bibelen. Han fortæller os hvilke skridt han vil tage for at fjerne al vold, sygdom og død. Hvad skal vi gøre for at komme til at opleve det? Vi skal lære Gud og hans hensigt nærmere at kende. Hvordan kan vi regne med at få gavn af det Gud vil gøre, hvis ikke vi véd hvad det går ud på, og tror på det? (Johannes 3:16; Hebræerne 11:6) Vi må også rette os efter det han forlanger af os. (1 Johannes 5:3) Er du tilstrækkelig interesseret til at gøre det?

For at kunne forstå hvorfor Gud tillader at forholdene er som de er i dag, må vi have kendskab til et vigtigt spørgsmål. Hvad det går ud på, fremgår af Bibelen. Det er omtalt på side 15 i denne brochure.

Hvad betyder det alt sammen?

JESUS KRISTUS sagde: „Afslutningen på tingenes ordning“ vil være kendetegnet af krige, hungersnød, pestsygdomme og jordskælv. — Mattæus 24:1-8; Lukas 21:10, 11.

Lige siden året 1914 har der været krige mellem nationer og mellem etniske grupper, ofte fordi religiøse ledere har blandet sig i politik. I dag har vi desuden den udbredte terrorisme.

Katastrofal mangel på mad er en realitet for millioner af mennesker jorden over til trods for alle de fremskridt videnskaben har gjort. Hvert år dør millioner af sult og underernæring.

„Pest“, udbredte sygdomsepidemier, hører også til det tegn Jesus forudsagde. Før i tiden kunne epidemier være ret begrænsede i udbredelse, men den influenza der brød ud efter den første verdenskrig, ramte lande i hele verden, selv fjerntliggende øer. Den kom til at koste over 21 millioner mennesker livet. En anden epidemi, aids, fejer nu hen over jorden. Frygtelige sygdomme som tuberkulose, malaria, flodblindhed og Chagas’ sygdom hærger udviklingslandene.

Større eller mindre jordskælv forekommer i tusindvis hvert år. I dag har man bedre udstyr til at registrere dem, og til dels sikre sig mod dem, men alligevel sker der jordskælvskatastrofer som kræver mange menneskeliv.

Bibelen har desuden forudsagt: „I de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her. For menneskene vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste, venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud, idet de har en ydre form for gudhengivenhed, men er en benægtelse af dens kraft; og fra disse skal du vende dig bort.“ — 2 Timoteus 3:1-5.

„Kritiske tider som er vanskelige at klare“ — er det ikke netop hvad vi oplever i dag?

Har du lagt mærke til hvor egoistiske, pengebegærlige og stolte mange er?

Har du lagt mærke til at verden er fuld af mennesker som er krævende, utaknemmelige, uforsonlige og illoyale?

Har du lagt mærke til at en oprørsk indstilling til forældre og en chokerende mangel på medmenneskelighed har bredt sig dramatisk, ikke bare nogle få steder, men i hele verden?

Og har du lagt mærke til at vi lever i en verden der beruser sig i nydelse, men mangler kærlighed til sand godhed? Sådan beskriver Bibelen den indstilling der vil kendetegne „de sidste dage“.

Skal der mere til for at vise at vi lever i „de sidste dage“? Jesus forudsagde også at den gode nyhed om Guds rige ville blive forkyndt på hele jorden i den periode. (Mattæus 24:14) Sker det?

Vagttårnet, et bibelsk tidsskrift som forkynder den gode nyhed om Jehovas rige, udkommer på flere sprog end noget andet blad.

Hvert år bruger Jehovas Vidner tilsammen over en milliard timer på at forkynde personligt for andre om Guds rige.

I øjeblikket udgiver Jehovas Vidner bøger og blade som forklarer Bibelen, på omkring 400 sprog, deriblandt sprog som tales af små befolkningsgrupper i afsides egne. Jehovas Vidner er nået ud til alle nationer med Bibelens gode nyhed; de har forkyndt på selv små øer og i områder der ikke har stor politisk betydning. I næsten alle lande gennemfører de et regelmæssigt program for bibelundervisning.

Ja, Jehovas Vidner forkynder den gode nyhed om Guds rige på hele den beboede jord — ikke for at omvende hele verden, men for at aflægge et vidnesbyrd. Uanset hvor folk bor, får de lejlighed til at vise om de interesserer sig for hvem der har skabt himmelen og jorden, og om de vil respektere hans love og elske deres næste. — Lukas 10:25-27; Åbenbaringen 4:11.

Inden længe vil Guds rige fjerne de onde og indføre et paradis på hele jorden. — Lukas 23:43.

[Ramme på side 6]

De sidste dage — for hvad?

Ikke for menneskeslægten. Bibelen lover at de der gør Guds vilje, får lov til at leve evigt. — Johannes 3:16, 36; 1 Johannes 2:17.

Heller ikke for jordkloden. Ifølge Guds ord vil jorden eksistere til evig tid og altid være beboet. — Salme 37:29; 104:5; Esajas 45:18.

Nej, det er de sidste dage for denne voldsprægede og kærlighedskolde tingenes ordning og for dem der vil følge dens veje. — Ordsprogene 2:21, 22.

[Ramme/illustration på side 7]

Er Bibelen Guds ord?

Bibelens profeter brugte gang på gang udtrykket: „Således har Jehova sagt.“ (Esajas 43:14; Jeremias 2:2) Jesus Kristus, Guds søn, understregede at han ikke talte ’ud fra sine egne idéer’. (Johannes 14:10) Og Bibelen selv siger: „Hele Skriften er inspireret af Gud.“ — 2 Timoteus 3:16.

Ingen anden bog er udgivet på så mange sprog — ifølge De Forenede Bibelselskaber er det over 2200 sprog. Heller ingen bog er trykt i så mange eksemplarer — nu over fire milliarder. Er det ikke også hvad man kunne forvente af et budskab fra Gud til hele menneskeheden?

Flere vidnesbyrd om at Bibelen er inspireret af Gud, findes i bogen Bibelen — Guds ord eller menneskers?, som er udgivet af Jehovas Vidner.

Den der læser Bibelen som det den er, Guds ord, får stort udbytte af sin læsning.

[Ramme/illustrationer på side 8]

Hvad er Guds rige?

Det er et herredømme der udøves fra himmelen i overensstemmelse med Skaberens, Jehova Guds, vilje. — Jeremias 10:10, 12.

Bibelen viser at det er Jesus Kristus der har fået denne magt og myndighed af Gud. (Åbenbaringen 11:15) Da Jesus levede på jorden, viste han at han allerede havde fået en forbløffende magt og myndighed. Han havde magt over naturens kræfter, magt til at helbrede alle slags sygdomme og magt til at oprejse døde. (Mattæus 9:2-8; Markus 4:37-41; Johannes 11:11-44) En bibelprofeti inspireret af Gud forudsagde også at han ville få overdraget „herredømme og ære og kongemagt“, og at ’alle folkeslag, folkestammer og tungemål skulle tjene ham’. (Daniel 7:13, 14) Det er dette herredømme der kaldes Guds rige, og det udøves nu af Jesus Kristus fra himmelen.

[Illustrationer på side 7]

Bibelens gode nyhed forkyndes på hele jorden

Hvor er du selv på vej hen?

• Mange har så travlt med det daglige at de sjældent standser op og spørger sig selv hvor deres travlhed fører dem hen.

• Bibelen viser at der snart vil ske store forandringer til det bedre. Den advarer også om store omvæltninger for den nuværende verdensorden. Hvis vi skal få gavn af forandringerne og undgå ulykke, må vi tage de rigtige skridt nu.

• Nogle er godt klar over hvad Bibelen siger, og prøver til en vis grad at følge det, men lader sig alligevel opsluge af dagliglivets bekymringer.

• Hvad med dig? Er du tilfreds med den retning dit liv har taget? Når du planlægger hvad du vil bruge din tid på, tænker du så på dine langsigtede mål?

[Ramme/illustrationer på side 9]

Hvad betyder mest for dig?

Hvad regner du for vigtigst? Nummerér hvert af følgende 10 punkter.

Mange af dem har en berettiget plads, men hvis du skal prioritere, hvad er da nr. 1, nr. 2 og så videre?

․․․ Fritid/underholdning

․․․ Job og karriere

․․․ Min sundhed

․․․ Min egen lykke

․․․ Min ægtefælle

․․․ Mine forældre

․․․ Mine børn

․․․ Min bolig, mit tøj

․․․ At være den bedste til det jeg gør

․․․ Min tilbedelse af Gud

[Ramme på side 10, 11]

Fører dine valg dig derhen hvor du virkelig vil?

OVERVEJ FØLGENDE SPØRGSMÅL

FRITID/UNDERHOLDNING: Vælger jeg noget der virker opmuntrende og giver nye kræfter? Sætter jeg mit liv og helbred på spil for spændingens skyld? Er det noget der er ’sjovt’ i nogle få timer, men kan give sorger resten af livet? Hvis det er underholdning som i sig selv er uskadelig, bruger jeg da så meget tid på den at det går ud over noget som er vigtigere?

JOB OG KARRIERE: Arbejder jeg for at leve, eller lever jeg for at arbejde? Er jobbet så krævende at det går ud over mit helbred? Foretrækker jeg overarbejde frem for at være sammen med min ægtefælle og mine børn? Hvis mit firma forlanger noget som giver mig samvittighedskvaler eller ofte kræver noget af den tid jeg bruger på åndelige interesser, går jeg da med til det for at beholde jobbet?

MIN SUNDHED: Er jeg skødesløs med helbredet, eller passer jeg godt på det? Taler jeg altid om det? Viser min interesse for mit helbred at jeg også tænker på min familie?

MIN EGEN LYKKE: Er den det første jeg altid tænker på? Er det vigtigere for mig at jeg er lykkelig, end at min familie er det? Søger jeg lykke på en måde som er forenelig med tjenesten for den sande Gud?

MIN ÆGTEFÆLLE: Er jeg kun interesseret i min ægtefælle når jeg selv har fordel af det? Behandler jeg ham/hende med værdighed, som en der har krav på respekt? Er mit syn på min ægtefælle påvirket af min tro på Gud?

MINE FORÆLDRE: Hvis jeg er mindreårig, er jeg da lydig mod mine forældre? Svarer jeg med respekt, gør hvad jeg får besked på, kommer hjem til den tid jeg har lovet, og holder mig fra samvær og aktiviteter som de advarer imod? Hvis jeg er voksen, lytter jeg da stadig med respekt til mine forældre og hjælper dem efter deres behov? Er mit forhold til dem styret af min egen bekvemmelighed eller af vejledningen i Guds ord?

MINE BØRN: Påtager jeg mig ansvaret for at lære dem de rette moralnormer, eller forventer jeg at skolen gør det? Bruger jeg tid sammen med mine børn, eller er jeg tilfreds med at legetøj, tv eller en computer beskæftiger dem? Retter jeg konsekvent børnene når de overtræder Guds bud, eller gør jeg det kun når jeg bliver irriteret?

MIN BOLIG, MIT TØJ: Hvad er afgørende for hvor meget jeg går op i ejendele og udseende — er det ønsket om at gøre indtryk på andre? min families vel? eller dét at jeg gerne vil tjene Gud?

AT VÆRE DEN BEDSTE TIL DET JEG GØR: Er det vigtigt for mig at gøre alting godt? Prøver jeg at være den bedste? Generer det mig hvis andre er dygtigere?

MIN TILBEDELSE AF GUD: Er det vigtigere for mig at gøre det som Gud synes om, end at gøre det som min ægtefælle, mine forældre, mine børn eller min arbejdsgiver synes om? Lader jeg tjenesten for Gud komme i anden række for at kunne opretholde en bestemt levestandard?

LÆG MÆRKE TIL HVAD BIBELEN RÅDER TIL

Hvilken plads indtager Gud i dit liv?

Prædikeren 12:13: „Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre.“

SPØRG DIG SELV: Viser mit liv at det er sådan jeg ser på det? Er den måde jeg varetager mit job, hjem eller skolearbejde på, bestemt af at jeg gerne vil holde Guds bud? Eller er det snarere sådan at andre ting, sammen med dagliglivets pres, afgør hvor meget tid jeg har tilovers til Gud?

Hvordan er dit forhold til Gud?

Ordsprogene 3:5, 6: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“

Mattæus 4:10: „Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.“

SPØRG DIG SELV: Er det sådan mit forhold er til Gud? Viser mit liv, både til hverdag og i vanskelige situationer, at jeg stoler på Gud og tager ham i betragtning i alt?

Hvor vigtigt er det for dig at læse og studere Bibelen?

Johannes 17:3: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“

SPØRG DIG SELV: Viser den tid jeg bruger på at læse og grunde over Guds ord, at jeg virkelig tror på det der står i ovennævnte skriftsted?

Hvor vigtigt er det for dig at overvære den kristne menigheds møder?

Hebræerne 10:24, 25: „Lad os give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at komme sammen, . . . og det så meget mere som I ser dagen nærme sig.“

Salme 122:1: „Jeg frydede mig da de sagde til mig: ’Lad os rejse til Jehovas hus.’“

SPØRG DIG SELV: Viser mit handlingsmønster at jeg respekterer dette bud fra Guds ord? Har jeg i den seneste måned sprunget møder over fordi jeg lod andre ting komme i vejen?

Taler du ivrigt med andre om Gud og hans hensigter?

Mattæus 24:14: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd . . . ; og så vil enden komme.“

Mattæus 28:19, 20: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, . . . idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“

Salme 96:2: „Syng for Jehova, velsign hans navn. Fortæl dag efter dag den gode nyhed om hans frelse.“

SPØRG DIG SELV: Indtager dette arbejde den plads i mit liv som det fortjener? Viser min andel i det at jeg forstår hvor alvorlig en tid vi lever på?

’Dommens time’ er kommet

I BIBELENS sidste bog, Åbenbaringen, læser vi om en engel der flyver midt på himmelen og har „en evigvarende god nyhed at forkynde“. Engelen siger med høj røst: „Frygt Gud og giv ham ære, for hans doms time er kommet.“ (Åbenbaringen 14:6, 7) ’Dommens time’ er den tid hvor Gud både afsiger dommen og fuldbyrder den. En time er et forholdsvis kort tidsrum. Denne „time“ kommer som afslutning på „de sidste dage“. Vi lever nu i disse „sidste dage“. — 2 Timoteus 3:1.

At ’dommens time’ er kommet, er en god nyhed for alle som elsker retfærdighed. Det er den tid hvor Gud vil udfri sine tjenere, som har været udsat for lidelser i denne voldsprægede og kærlighedskolde tingenes ordning.

Nu, inden ’dommens time’ slutter med ødelæggelsen af den onde tingenes ordning, får vi denne opfordring: „Frygt Gud og giv ham ære.“ Gør du det? Der skal mere til end blot at sige: „Jeg tror på Gud.“ (Mattæus 7:21-23; Jakob 2:19, 20) Ægte gudsfrygt vil sige at have dyb ærbødighed for Gud. Den vil få os til at vende os bort fra alt hvad der er ondt. (Ordsprogene 8:13) Den vil hjælpe os til at elske det gode og hade det onde. (Amos 5:14, 15) Når vi har ærefrygt for Gud, vil vi lytte til ham med stor respekt. Vi vil ikke være så optaget af andre ting at vi ikke får tid til regelmæssigt at læse i hans ord, Bibelen. Vi vil altid og af hele vort hjerte stole på ham. (Salme 62:8; Ordsprogene 3:5, 6) De der oprigtigt ærer ham, erkender at han som himmelens og jordens skaber også er hele universets suveræne hersker, og de underlægger sig i kærlighed ham som deres livs øverste myndighed. Hvis vi kan se at der er noget af dette vi bør ofre mere opmærksomhed, må vi ikke tøve med at gøre det.

Tiden hvor den dom som engelen talte om, skal eksekveres, betegnes også som „Jehovas dag“. Fortidens Jerusalem oplevede en sådan „dag“ i 607 f.v.t. fordi byens indbyggere ikke havde lyttet til de advarsler Jehova fremsatte gennem sine profeter. Ved i deres tanker at udskyde Jehovas dag og mene at den ikke ville komme foreløbig, bragte de sig yderligere i fare. Men Jehova advarede dem: „Den er nær, og den kommer meget hurtigt.“ (Zefanias 1:14) Også fortidens Babylon erfarede en sådan „dag“, nemlig i 539 f.v.t. (Esajas 13:1, 6) Babylonierne havde så stor tillid til deres fæstningsværker og deres guder at de overhørte advarslerne fra Jehovas profeter. Men på en enkelt nat blev det mægtige Babylon indtaget af mederne og perserne.

Hvad står vi over for i dag? Endnu en „Jehovas dag“, men af langt større betydning. (2 Peter 3:11-14) Gud har afsagt dom over Babylon den Store. I Åbenbaringen 14:8 læser vi at en engel forkynder: „Hun er faldet! Babylon den Store er faldet.“ Det er allerede sket. Babylon har ikke længere magt til at holde Jehovas tilbedere fangne. Dens korruption og dens delagtighed i krig er tydelig for enhver. Nu er den endelige ødelæggelse af Babylon den Store nær. Derfor lyder opfordringen til alle: „Gå ud fra hende [Babylon den Store] . . . for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager. For hendes synder har hobet sig op, helt op til himmelen, og Gud har husket hendes uretfærdigheder.“ — Åbenbaringen 18:4, 5.

Hvad er Babylon den Store? Det er det verdensomspændende religiøse system der har de samme kendetegn som det gamle Babylon. (Åbenbaringen, kapitel 17, 18) Hvilke kendetegn? Her er nogle af dem:

• Præsterne i fortidens Babylon var stærkt involveret i landets politiske anliggender. Det samme er mange af vor tids præster.

• Præsterne i Babylon støttede ofte nationens krigsførelse. I vor tid har religiøse ledere ofte velsignet soldater før de drog i krig.

• Religiøs praksis og lære i det gamle Babylon førte nationen ud i grov umoralitet. Når vor tids religiøse ledere skubber Bibelens moralnormer til side, baner det vej for umoralitet blandt både præster og lægfolk. Desuden har Babylon den Store prostitueret sig over for denne verden og dens politiske systemer, og derfor bliver den i Åbenbaringen skildret som en skøge.

• Bibelen siger også at Babylon den Store lever i „skamløs overdådighed“. I det gamle Babylon skaffede templerne sig store indtægter fra landbrug, og præster drev en udstrakt handel. I dag har Babylon den Store ikke bare sine tilbedelsessteder, men også store kommercielle besiddelser. Hendes lære og hendes helligdage er indbringende både for hende selv og for andre i handelsverdenen.

• Billeddyrkelse, magi og trolddomskunst var udbredt i det gamle Babylon, som det er mange steder i dag. Døden blev betragtet som overgangen til en anden form for liv. Babylon var fuld af templer og bedehuse for sine mange guder, men babylonierne var modstandere af dem der tilbad Jehova. Det samme kendetegner Babylon den Store.

I fortiden lod Jehova nationer som var politisk og militært stærke, straffe dem der blev ved med at ringeagte ham og hans vilje. Samaria blev ødelagt af assyrerne i 740 f.v.t. Jerusalem blev ødelagt af babylonierne i 607 f.v.t. og af romerne i 70 e.v.t. Men turen kom også til Babylon, der blev indtaget af mederne og perserne i 539 f.v.t. Hvad vor tid angår, har Bibelen forudsagt at politiske magter, fremstillet som et vilddyr, vil vende sig mod den omtalte ’skøge’, klæde hende nøgen og blotlægge hendes sande jeg. De vil ødelægge hende fuldstændigt. — Åbenbaringen 17:16.

Kunne denne verdens regeringer finde på at gøre det? Bibelen siger at Gud vil ’indgive det i deres hjerter’. (Åbenbaringen 17:17) Det vil ske pludseligt, som en overraskelse og et chok, ikke som en forudsigelig udvikling.

Hvad må du gøre? Spørg dig selv: ’Holder jeg mig stadig til en religiøs organisation der er besmittet af en lære eller praksis som viser at den hører til Babylon den Store?’ Hvis du ikke er medlem af en sådan organisation, kan du spørge: ’Har jeg alligevel ladet mig påvirke af dens ånd?’ Hvilken ånd? En ånd der tillader en løs moral, elsker fornøjelser og materielle ejendele mere end Gud og ser stort på Jehovas ord i store såvel som små ting. Tænk dig grundigt om før du svarer.

Hvis vi skal have Jehovas godkendelse, er det nødvendigt at vi både i vore handlinger og i vort hjertes ønsker viser at vi ikke er en del af Babylon den Store. Der er ingen tid at spilde. Bibelen gør opmærksom på at enden vil komme pludseligt: „Således vil Babylon, den store by, med et rask kast blive slynget ned, og hun skal aldrig findes mere.“ — Åbenbaringen 18:21.

Men det er ikke det hele. ’Dommens time’ omfatter endnu et element. Jehova Gud vil gøre op med alle verdens politiske systemer, deres herskere og alle som modsætter sig det retmæssige herredømme han udøver gennem sit himmelske rige med Jesus Kristus som konge. (Åbenbaringen 13:1, 2; 19:19-21) Det profetiske syn der beskrives i Daniel 2:20-45, skildrer det politiske herredømme i tiden fra det gamle Babylon til i dag som en kæmpemæssig billedstøtte lavet af guld, sølv, kobber, jern og ler. Om vor tid forudsiges det i profetien at ’himmelens Gud vil oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt’. Og om det som dette rige vil gøre i løbet af Jehovas ’doms time’, læser vi: „Det vil knuse og gøre ende på alle disse [menneskeskabte] riger, men selv bestå evindelig.“ — Daniel 2:44.

Bibelen advarer alle sande tilbedere mod at elske „det der er i verden“ — livsformen i denne verden, der er fremmed for Gud. (1 Johannes 2:15-17) Viser dine beslutninger og handlinger at du har stillet dig uforbeholdent på Guds riges side? Kommer Guds rige først i dit liv? — Mattæus 6:33; Johannes 17:16, 17.

[Ramme på side 14]

Hvornår kommer afslutningen?

„Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer.“ — Mattæus 24:44.

„Hold jer derfor vågne, for I kender hverken dagen eller timen.“ — Mattæus 25:13.

„Det vil ikke være forsinket.“ — Habakkuk 2:3.

[Ramme på side 14]

Ville det gøre en forskel hvis du vidste hvornår?

Hvis du var sikker på at det ville vare nogle år endnu inden dommen fra Gud blev fuldbyrdet, ville det så få dig til at leve dit liv anderledes? Hvis afslutningen på denne gamle verden allerede har trukket længere ud end du engang troede, har det da fået dig til at sløje af på din tjeneste for Jehova? — Hebræerne 10:36-38.

Det at vi ikke kender det nøjagtige tidspunkt, giver os lejlighed til at vise med hvilket motiv vi tjener Gud. De der kender Jehova, véd at en pludselig iver i sidste øjeblik ikke vil gøre indtryk på ham, for han kender vore hjerter. — Jeremias 17:10; Hebræerne 4:13.

For dem der virkelig elsker Jehova, er det altid ham der kommer først. Sande kristne har i de fleste tilfælde et arbejde så de kan tjene til livets opretholdelse. Det er ikke deres mål at blive rige, men blot at skaffe sig det nødvendige i materiel henseende og lidt til at dele ud af. (Efeserne 4:28; 1 Timoteus 6:7-12) De kan også lide at slappe af, nyde sund underholdning og lignende, men de gør det for at samle kræfter, ikke bare for at gøre hvad alle andre gør. (Markus 6:31; Romerne 12:2) For dem er det en glæde at gøre Guds vilje, som det var for Jesus Kristus. — Salme 37:4; 40:8.

Sande kristne ønsker at leve og tjene Jehova for evigt. Udsigten til dette bliver ikke mindre dyrebar af at visse velsignelser kommer lidt senere end de måske havde regnet med.

[Ramme/illustration på side 15]

Spørgsmålet om suverænitet

For at forstå hvorfor Gud tillader så mange lidelser, må vi have kendskab til et bestemt stridsspørgsmål. Det er spørgsmålet om suverænitet — spørgsmålet om hvem der har retten til at være den øverste hersker.

Jehova har skabt alt; derfor har han også ret til at herske over jorden og dens beboere. Men Bibelen oplyser at hans stilling som den allerhøjeste blev draget i tvivl på et tidligt tidspunkt i menneskehedens historie. Satan Djævelen påstod at Gud forbød mere end nødvendigt, at Gud førte de første mennesker bag lyset med hensyn til hvad der ville ske hvis de satte sig ud over Hans lov og gjorde hvad de selv ville, og at det ville være bedre for dem hvis de selv bestemte, uden Gud. — 1 Mosebog, kapitel 2, 3.

Hvis Jehova med det samme havde gjort det af med oprørerne, ville det nok have bevist hans magt, men det ville ikke have modbevist de påstande der var fremført. I stedet for straks at fjerne oprørerne har Jehova givet tid til at alle fornuftbegavede skabninger kan få at se hvad oprøret vil ende med. Det har betydet at der har været mange lidelser i verden, men også at vi har fået mulighed for at blive født.

Desuden har Jehova kærligt og med store omkostninger for sig selv sørget for at mennesker der vil adlyde ham og tro på hans søns genløsningsoffer, kan blive udfriet fra synden og dens følger og komme til at leve i et paradis, om nødvendigt efter en opstandelse fra de døde.

At Gud har givet tid til afklaring af stridsspørgsmålet, har også givet hans tjenere lejlighed til at vise at de gerne vil gengælde hans kærlighed og holde fast ved deres integritet over for ham under alle forhold. Afgørelsen af stridsspørgsmålet om Guds suverænitet og det beslægtede spørgsmål om menneskenes integritet er nødvendig for at der kan råde den rette respekt for lov og ret i universet. Ellers vil sand fred aldrig blive mulig.a

[Fodnote]

[Illustration]

Menneskenes politiske styre vil blive fjernet

En ny verden efter Guds løfte

BIBELEN, Guds skrevne ord, giver os et enestående håb: „Efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ — 2 Peter 3:13.

Hvad er ’de nye himle’? I Bibelen er begrebet himmel forbundet med herredømme. (Apostelgerninger 7:49) ’De nye himle’ er et nyt herredømme over jorden. Det er nyt fordi det vil træde i stedet for det styre jordens nationer har over sig i dag; det er også et nyt skridt hen imod gennemførelsen af Guds hensigt. Det er det rige Jesus lærte os at bede om. (Mattæus 6:10) Da det er Gud der er ophav til det, og Gud bor i himmelen, kaldes det „himlenes rige“. — Mattæus 7:21.

Hvad er ’den nye jord’? Ikke en ny planet, for det siges klart i Bibelen at jorden vil være beboet til evig tid. ’Den nye jord’ er et nyt menneskesamfund. Det er nyt fordi de onde og ugudelige vil være borte. (Ordsprogene 2:21, 22) Alle som lever til den tid, vil ære og adlyde Skaberen og leve efter hans krav. (Salme 22:27) Folk af alle nationer opfordres til at lære disse krav at kende og allerede nu begynde at følge dem. Gør du det?

I Guds nye verden vil alle respektere hans herredømme. Elsker du Gud så højt at du holder hans bud? (1 Johannes 5:3) Kan det ses i dit hjem, på dit arbejde eller i skolen? Kan det ses af den måde du bruger dit liv på?

I den nye verden vil menneskene være forenede i tilbedelsen af den sande Gud. Tilbeder du den der har skabt himmelen og jorden? Fører din tilbedelse af Gud dig ind i et fællesskab med trosfæller af alle nationer, racer og sprog? — Salme 86:9, 10; Esajas 2:2-4; Zefanias 3:9.

[Ramme på side 17]

Den Gud som lover at det vil ske

Det er ham der har skabt de fysiske himle og planeten Jorden. Jesus Kristus kaldte ham „den eneste sande Gud“. — Johannes 17:3.

De fleste har selv skabt de guder de bøjer sig for. Millioner tilbeder livløse billeder. Andre gør samfundets institutioner, en materialistisk filosofi eller deres egne ønsker til en gud. Selv blandt dem der siger at de holder sig til Bibelen, er det langtfra alle der ærer ’den sande Guds’ navn. — 5 Mosebog 4:35.

Skaberen siger om sig selv: „Jeg er Jehova. Det er mit navn.“ (Esajas 42:5, 8) Navnet forekommer omkring 7000 gange på Bibelens originalsprog. Og Jesus Kristus lærte sine disciple at de skulle bede: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget.“ — Mattæus 6:9.

Hvordan er den sande Gud som person? Han kalder sig selv for en Gud der er „barmhjertig og nådig . . . , sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed“, men som ikke undlader at straffe dem der med vilje overtræder hans bud. (2 Mosebog 34:6, 7) Den måde han i tidens løb har taget sig af menneskene på, bekræfter denne beskrivelse.

Både navnet og den person som navnet repræsenterer, bør betragtes og behandles som hellige. Han er universets Skaber og Suveræn, og som sådan har han krav på at vi ubetinget adlyder og tilbeder ham. Gør du det?

[Ramme/illustration på side 18]

Hvilke forandringer vil ’de nye himle og den nye jord’ føre med sig?

Jorden forvandles til et paradis Lukas 23:43

[Ramme/illustrationer på side 19]

Kommer du til at opleve det?

Gud kan ikke lyve! — Titus 1:2.

Jehova erklærer: „Mit ord . . . vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i, og gennemføre hvad jeg har sendt det til.“ — Esajas 55:11.

Jehova er allerede nu ved at skabe „nye himle og en ny jord“. Hans rige i himmelen er trådt i funktion, og grundvolden for ’den nye jord’ er allerede lagt.

I Åbenbaringsbogen siger universets suveræne Hersker, efter en omtale af de goder som „en ny himmel og en ny jord“ vil resultere i for menneskene: „Se! Jeg gør alting nyt.“ Og han tilføjer: „Skriv, for disse ord er troværdige og sande.“ — Åbenbaringen 21:1, 5.

Det afgørende spørgsmål for os er: Foretager vi de forandringer der er nødvendige for at vi kan regnes for værdige til at blive en del af ’den nye jord’ under ’de nye himle’?

De reddede livet fordi de gav agt

JESUS KRISTUS advarede forud om at hele det jødiske samfundssystem med Jerusalems tempel som midtpunkt ville gå til grunde. Han sagde ikke hvornår det ville ske, men han beskrev de begivenheder der ville gå forud. Han indskærpede derfor sine disciple at de skulle holde sig vågne og flygte ud af farezonen.

Jesus forudsagde: „Når I ser Jerusalem omringet af lejrede hære, så skal I vide at dens ødelæggelse er kommet nær.“ Han sagde også: „Når I får øje på afskyeligheden der forårsager ødelæggelse . . . idet den står på et helligt sted, . . . så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene.“ Disciplene skulle ikke vende tilbage for at redde nogen af deres ejendele. Hvis de ville redde livet, måtte de flygte straks. — Lukas 21:20, 21; Mattæus 24:15, 16.

I år 66 kom en romersk hær under Cestius Gallus mod Jerusalem for at gøre ende på en langvarig opstand. Han trængte helt ind i byen og belejrede templet. Der udbrød tumulter i byen. De årvågne kunne se at katastrofen var nær. Men var det muligt at flygte? Imod al forventning trak Cestius Gallus sine styrker tilbage. De jødiske oprørere tog forfølgelsen op. Nu var vejen fri og tiden inde til at flygte fra Jerusalem og hele Judæa!

Året efter vendte den romerske hær tilbage, nu under Vespasian og hans søn Titus. Hele landet blev inddraget i krigen. I begyndelsen af år 70 byggede romerne en skanse af spidse pæle rundt om byen. Al flugt var nu umulig. (Lukas 19:43, 44) Inde i byen var der kamp på liv og død mellem stridende grupper. De der overlevede dette, blev enten dræbt af romerne eller ført bort som fanger. Byen og dens tempel blev fuldstændig ødelagt, og templet blev aldrig senere genopbygget. Den jødiske historiker Josefus fra det første århundrede oplyser at over en million jøder omkom.

Hvis de kristne stadig havde opholdt sig i Jerusalem i år 70, var de enten blevet dræbt eller ført bort som slaver sammen med de øvrige. Men oldtidshistorikere oplyser at de kristne havde fulgt Guds advarsel og var flygtet fra Jerusalem og Judæa til bjergene øst for Jordanfloden. Nogle slog sig ned i Pella i provinsen Peræa. De havde forladt Judæa og vendte ikke tilbage. Ved at give agt på Jesu advarsel havde de reddet livet.

Lytter du til advarsler fra pålidelig kilde?

Når man ofte er blevet advaret mod farer der aldrig er blevet til noget, fristes man til at tage let på advarsler. Men at lytte til en advarsel kan redde ens liv.

I Kina blev der i 1975 udsendt advarsler om at der ville komme et jordskælv. Myndighederne tog deres forholdsregler. Befolkningen fulgte advarslerne, og tusinder af menneskeliv blev reddet.

I Filippinerne meldte folk fra landsbyerne på Mount Pinatubos skråninger i april 1991 at bjerget udspyede damp og aske. Det Filippinske Institut for Vulkanologi og Seismologi overvågede situationen i to måneder og konkluderede at der var overhængende fare for et udbrud. Titusinder blev straks evakueret fra stedet. Om morgenen den 15. juni skete der en vældig eksplosion, og mere end otte kubikkilometer materiale blev slynget op mod himmelen og spredtes som nedfald over hele området. Tusinder reddede livet fordi man var opmærksom på faren.

Bibelen advarer om at den nuværende tingenes ordning vil forsvinde. Vi lever nu i de sidste dage. Er du vågen og på vagt nu hvor afslutningen nærmer sig? Tager du dine forholdsregler for ikke at befinde dig i farezonen? Forstår du situationens alvor, og er du med til at advare andre?

[Illustration på side 20]

Da vulkansk aske blev slynget op fra Mount Pinatubo, reddede mange livet fordi de havde lyttet til advarslerne

[Illustration på side 21]

Da Jerusalem blev ødelagt i år 70, reddede de kristne livet fordi de gav agt på Jesu advarsel

„De gav ikke agt“

AT TAGE let på advarsler kan føre til ulykke.

I byen Darwin i Australien, under helligdagene i december 1974, advarede sirenerne pludselig om at en cyklon nærmede sig. Men byen havde ikke oplevet en ødelæggende cyklon i næsten 30 år. Hvorfor skulle der komme en nu? De fleste indbyggere anså ikke faren for at være overhængende — lige indtil et rasende stormvejr begyndte at flå tagene af husene og fik murene til at styrte sammen mens folk forgæves søgte at finde ly. Næste morgen var byen jævnet med jorden.

I Colombia skete der et vulkanudbrud i november 1985. Smeltende sne og is satte en lavine af mudder i skred og begravede over 20.000 indbyggere i byen Armero. Skete det helt uden varsel? Nej, der havde været rystelser i månedsvis. Men Armeros indbyggere var vant til at bo op ad en vulkan, og de fleste tog ingen notits af det. Myndighederne havde fået advarsler om at der snart ville ske et udbrud, men de gjorde ikke meget for at varsko befolkningen. Man lod radioen udsende beroligende meddelelser til byens borgere. I kirken opfordrede man over højttaleranlægget folk til at bevare roen. Samme aften skete der to voldsomme eksplosioner. Ville du have forladt alt hvad du ejede, for at flygte? Det var der ikke mange der gjorde. Og da de gjorde det, var det for sent.

Geologer kan ofte forudsige ret nøjagtigt hvor der vil indtræffe et jordskælv. Men hvornår det vil ske, kan sjældent forudsiges præcist. I 1999 kostede jordskælv næsten 20.000 mennesker livet jorden over. Mange af disse havde aldrig troet at det skulle ske for dem.

Hvordan reagerer du når der kommer en advarsel fra Gud selv?

Bibelen har for længe siden givet en klar beskrivelse af de begivenheder der ville kendetegne de sidste dage. I den forbindelse opfordrer den os til at huske på „Noas dage“. „I de dage før vandfloden“ var folk optaget af dagliglivets vante gøremål, samtidig med at de sikkert var bekymrede over den megen vold. Gud advarede dem gennem sin tjener Noa, men „de gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort“. (Mattæus 24:37-39) Ville du have givet agt på advarselen? Gør du det i dag?

Eller ville du have givet agt hvis du havde levet i Sodoma ved Det Døde Hav på samme tid som Abrahams nevø Lot? Egnen var som et paradis. Byen var velstående, dens indbyggere var uden bekymringer —  „de spiste, de drak, de købte, de solgte, de plantede, de byggede“. Samtidig var det et meget umoralsk samfund. Ville du have lyttet til advarslerne da Lot tog til orde imod de forkerte handlinger? Ville du have lyttet da han fortalte at Gud havde besluttet at ødelægge byen? Eller ville du bare have moret dig over det, sådan som Lots kommende svigersønner gjorde? Ville du eventuelt være flygtet et stykke ud af byen, men så have vendt dig om, sådan som Lots hustru gjorde? Lot forlod Sodoma skønt andre ikke tog advarslerne alvorligt, og den dag han gik ud af byen, „regnede ild og svovl ned fra himmelen og gjorde det af med dem alle“. — Lukas 17:28, 29.

De fleste i vor tid giver heller ikke agt. Men disse beretninger er blevet bevaret i Guds ord som advarende eksempler der skal tilskynde os til at VÆRE VÅGNE OG PÅ VAGT!

[Ramme/illustration på side 22]

Har der været en jordomspændende vandflod?

Mange kritikere svarer nej. Men Bibelen siger ja.

Jesus Kristus omtalte Vandfloden. Han oplevede den selv da han var vidne til den fra himmelen.

[Ramme/illustration på side 23]

Blev Sodoma og Gomorra virkelig udslettet?

Arkæologiske vidnesbyrd bekræfter at begivenheden har fundet sted.

Ikkebibelske kilder omtaler begivenheden.

Jesus Kristus henviste til den som noget der virkelig havde fundet sted. Og det der skete, omtales i 14 af Bibelens bøger.

„Så I ikke kommer ind i fristelse“

„Hold jer til stadighed vågne og bed fortsat, så I ikke kommer ind i fristelse.“ — MATTÆUS 26:41.

PRESSET var større end nogen sinde. Han nærmede sig afslutningen på sit jordiske liv. Han var klar over at han snart ville blive arresteret, dømt til døden og naglet til en marterpæl. Han vidste at alt hvad han besluttede, og alt hvad han gjorde, ville blive hæftet på hans Faders navn. Han vidste også at menneskenes udsigt til evigt liv stod på spil. Hvad gjorde Jesus i betragtning af hele det pres der hvilede på ham?

² Han tog sine disciple med til Getsemane Have, et sted han holdt særlig meget af. Her gik han lidt bort fra disciplene for at være alene. Så henvendte han sig til sin Fader i himmelen og bad inderligt om styrke — ikke bare én, men tre gange. Skønt Jesus var fuldkommen, mente han ikke at han kunne klare presset alene. — Mattæus 26:36-44.

³ I dag er vi også under pres. Som tidligere nævnt her i brochuren viser begivenhederne at vi lever i de sidste dage for denne onde verden. Presset og fristelserne fra Satans verden tager til. Vi må forstå at alt hvad vi som Guds tjenere beslutter, og alt hvad vi gør, vil blive hæftet på Guds navn og have indflydelse på om vi personligt kommer til at opnå liv i hans nye verden. Vi elsker Jehova. Vi ønsker at ’holde ud til enden’ — om det så er denne tingenes ordnings ende eller vort eget livs ende. (Mattæus 24:13) Men hvordan kan vi sikre os at vi holder os vågne og ikke glemmer tidens alvor?

⁴ Jesus vidste at hans disciple, både dengang og i dag, også ville komme under pres. Derfor gav han dem formaningen: „Hold jer til stadighed vågne og bed fortsat, så I ikke kommer ind i fristelse.“ (Mattæus 26:41) Hvad betyder de ord for os i dag? Hvilke fristelser kunne vi ’komme ind i’? Og hvordan kan vi holde os vågne?

Hvilke fristelser?

⁵ Vi udsættes alle sammen daglig for fristelser der stammer fra Djævelen. Bibelen taler om at man kan blive fanget i „Djævelens snare“. (2 Timoteus 2:26) Den advarer os om at Satan gør dem der tilbeder Jehova, til sit særlige angrebsmål. (1 Peter 5:8; Åbenbaringen 12:12, 17) Hvad er det han vil? Ikke nødvendigvis tage vort liv. Det ville ikke være nogen sejr for Satan hvis vi døde trofaste mod Gud. Han ved jo at Jehova til sin tid vil sætte døden ud af kraft ved hjælp af opstandelsen. — Lukas 20:37, 38.

⁶ Nej, det Satan vil tage fra os, er noget som er mere værdifuldt end selve livet — vores uangribelighed over for Gud. Satan prøver desperat at bevise at han kan vende os bort fra Jehova. Hvis han kan få os til at give slip på vores trofasthed — holde op med at forkynde den gode nyhed eller opgive de kristne normer — så har han vundet en sejr! (Efeserne 6:11-13) Det er dét der er ’Fristerens’ mål. — Mattæus 4:3.

⁷ Djævelens „listige anslag“ kan antage mange forskellige former. (Efeserne 6:11) Han kan friste os med materialisme og forlystelser eller prøve os med frygt og tvivl. Men et af hans stærkeste midler er at gøre os modløse. Som den snedige taktiker han er, ved han at mismod kan svække os og gøre os sårbare. (Ordsprogene 24:10) Især når vi føler os „helt knust“, vil han prøve at få os til at give op. — Salme 38:8.

⁸ Noget tyder på at de problemer der fører til modløshed, vokser jo nærmere vi kommer afslutningen. Og det er vi ikke immune over for. (Se rammen „Forhold der kan gøre én modløs“). Uanset hvad årsagen er, kan modløshed tappe os for kræfter. Hvis man føler sig fysisk, mentalt og følelsesmæssigt udmattet, kan det blive en udfordring at ’købe sig den belejlige tid’ til åndelige pligter som bibellæsning, overværelse af menighedens møder og deltagelse i den kristne forkyndelse. (Efeserne 5:15, 16) Husk at Fristeren vil have os til at give op. Men tiden er ikke inde til at sætte farten ned eller glemme tidens alvor! (Lukas 21:34-36) Hvad skal vi gøre for at modstå fristelserne og holde os vågne? Her er fire forslag.

„Bed fortsat“

⁹ Støt dig til Jehova ved at bede til ham. Tænk på hvad Jesus gjorde i Getsemane Have under det stærke følelsesmæssige pres han var udsat for. Han bad Jehova om hjælp. Han bad så inderligt at „hans sved blev som bloddråber der faldt på jorden“. (Lukas 22:44) Tænk over dette. Jesus kendte Satan. Han havde fra himmelen betragtet alle de fristelser Satan gør brug af for at få Guds tjenere i sit garn. Alligevel mente han ikke at han med lethed kunne klare enhver situation Fristeren måtte anbringe ham i. Og hvis Guds søn, som var fuldkommen, måtte bede om hjælp og styrke fra Gud, hvor meget mere må vi da ikke gøre det? — 1 Peter 2:21.

¹⁰ Husk også at da Jesus havde sagt „hold jer til stadighed vågne og bed fortsat“ til sine disciple, tilføjede han: „Ånden er naturligvis ivrig, men kødet er svagt.“ (Mattæus 26:41) Hvis kød var det Jesus talte om? Ikke hans eget. Der var ikke noget „svagt“ ved hans kød, for han var et fuldkomment menneske. (1 Peter 2:22) Men det var anderledes med hans disciple. Deres nedarvede ufuldkommenhed og syndige tilbøjeligheder betød at de havde brug for særlig hjælp for at kunne modstå fristelse. (Romerne 7:21-24) Det var derfor han så kraftigt tilskyndede dem, og alle kristne efter dem, til at bede om hjælp til at modstå fristelse. (Mattæus 6:13) Sådanne bønner hører Jehova. (Salme 65:2) Hvordan besvarer han dem? På mindst to måder.

¹¹ For det første hjælper Gud os til at kunne gennemskue hvad der er fristelser. Satans fristelser ligger som fælder på en mørk sti. Hvis man ikke ser dem, bliver man fanget i dem. Men ved hjælp af Bibelen og bibelsk læsestof kaster Jehova lys over Satans fælder så vi kan undgå dem. I årenes løb har bøger, blade, stævneprogrammer og andet gang på gang gjort os opmærksomme på farer som menneskefrygt, kønslig umoralitet, materialisme og andre våben som Djævelen benytter sig af. (Ordsprogene 29:25; 1 Korinther 10:8-11; 1 Timoteus 6:9, 10) Er du ikke taknemmelig for at Jehova gør os opmærksomme på Satans planer? (2 Korinther 2:11) Den slags advarsler kommer som svar på dine bønner om ikke at falde i fristelse.

¹² For det andet besvarer Jehova vore bønner ved at give os styrke til at modstå fristelse. Hans ord siger: „Gud . . . vil ikke lade jer blive fristet ud over hvad I kan tåle, men sammen med fristelsen vil han også skabe en udvej.“ (1 Korinther 10:13) Hvis vi bliver ved med at stole på Gud, vil han aldrig tillade at en fristelse bliver så overvældende at vi ikke har tilstrækkelig åndelig styrke til at modstå den. Hvordan ’skaber han en udvej’? Han ’giver hellig ånd til dem der beder ham’. (Lukas 11:13) Denne ånd kan hjælpe os til at huske bibelske principper som vil styrke vores beslutning om at gøre det rigtige og hjælpe os til at træffe kloge afgørelser. (Johannes 14:26; Jakob 1:5, 6) Den kan hjælpe os til at udvikle netop de egenskaber vi behøver for at kunne overvinde forkerte tilbøjeligheder. (Galaterne 5:22, 23) Guds ånd kan også lade trosfæller træde til som „en styrkende hjælp“ for os. (Kolossenserne 4:11) Er du ikke taknemmelig for at Jehova besvarer dine bønner om hjælp på så kærlig en måde?

Vær realistisk i dine forventninger

¹³ For at kunne holde os vågne og være på vagt må vi også være realistiske i vore forventninger. Dagliglivets pres gør at vi alle bliver trætte fra tid til anden. Men vi må huske at Gud ikke har lovet os en problemfri tilværelse i denne gamle verden. På Bibelens tid havde Guds tjenere også modgang; de oplevede forfølgelse og blev ramt af fattigdom, modløshed og sygdom. — Apostelgerninger 8:1; 2 Korinther 8:1, 2; 1 Thessaloniker 5:14; 1 Timoteus 5:23.

¹⁴ I dag får vi også vores andel af problemer. Vi kan blive udsat for forfølgelse, mærke økonomisk modgang eller blive ramt af sygdom, nedtrykthed eller andre genvordigheder. Hvis Jehova mirakuløst skærmede os mod al overlast, ville Satan da ikke smæde ham for det? (Ordsprogene 27:11) Jehova tillader at hans tjenere bliver fristet og prøvet. Det kan endog gå så vidt at nogle lider døden for modstanderes hånd. — Johannes 16:2.

¹⁵ Hvad har Jehova da lovet os? Som allerede nævnt har han lovet at han vil give os kraft til at modstå enhver prøvelse vi kommer ud for, på betingelse af at vi stoler helt på ham. (Ordsprogene 3:5, 6) Gennem sit ord, sin ånd og sin organisation beskytter han os åndeligt, idet han hjælper os til at holde fast ved vort gode forhold til ham. Når dette forhold er intakt, vil vi vinde sejr selvom vi dør. Intet, ikke engang døden, kan forhindre Gud i at belønne sine trofaste tjenere. (Hebræerne 11:6) Og i den nye verden, som nu er nær, vil Jehova helt sikkert opfylde alle de øvrige løfter han har givet om at velsigne dem der elsker ham. — Salme 145:16.

Hav stridsspørgsmålene i tanke

¹⁶ For at kunne holde ud til enden må vi huske de stridsspørgsmål der er årsagen til at Gud tillader ondskab. Hvis vi somme tider føler os overvældede af vore egne problemer og har lyst til at give op, bør vi minde os selv om at Satan har draget Jehovas suverænitet i tvivl. Bedrageren har også betvivlet Guds tjeneres oprigtighed og integritet. (Job 1:8-11; 2:3, 4) Disse spørgsmål, og den måde Jehova har valgt at afgøre dem på, har langt større betydning end nogen af os som enkeltpersoner. Hvorfor?

¹⁷ At Gud i en vis periode har tilladt trængsler, har givet andre tid til at tage imod sandheden. Tænk på at Jesus led døden for at vi kunne få livet. (Johannes 3:16) Er vi ikke taknemmelige for det? Er vi da ikke villige til at holde ud lidt endnu for at andre kan vinde livet? For at kunne holde ud til enden må vi erkende at Jehovas visdom langt overstiger vores. (Esajas 55:9) Han vil gøre ende på al ondskab på det tidspunkt hvor det er bedst at afgøre stridsspørgsmålene — til evig tid og til vor egen evige gavn. Hvordan kunne det være anderledes? Der er ingen uretfærdighed hos Gud! — Romerne 9:14-24.

„Kom nær til Gud“

¹⁸ For ikke at glemme tidens alvor må vi desuden holde os nær til Jehova. Vi må aldrig glemme at Satan gør alt hvad der står i hans magt, for at ødelægge vort gode forhold til Jehova. Han vil have os til at tro at enden aldrig kommer, og at det ikke nytter noget at forkynde den gode nyhed eller leve efter Bibelens normer. Men „han er en løgner og løgnens fader“. (Johannes 8:44) Vi må være fast besluttede på at „stå Djævelen imod“. Forholdet til Jehova er noget vi aldrig må tage som en selvfølge. Bibelen retter denne kærlige opfordring til os: „Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.“ (Jakob 4:7, 8) Hvordan kan man komme nærmere til Jehova?

¹⁹ Det er nødvendigt at bruge tid på eftertanke og bøn. Hvis du føler dig overvældet af tilværelsens pres, må du udøse dit hjerte for Jehova. Jo mere specifik du er, jo lettere bliver det for dig at se hvordan han besvarer din bøn. Svaret bliver måske ikke altid det som du havde forestillet dig, men hvis dit ønske er at ære Gud og bevare din integritet, vil han give dig den hjælp du har brug for så du kan holde ud. (1 Johannes 5:14) Når du mærker hans ledelse i dit liv, vil du komme ham nærmere. Det er også nødvendigt at du læser i Bibelen og grunder over det den åbenbarer om Jehovas egenskaber og veje. Den dybe eftertanke vil medvirke til at du lærer ham bedre at kende; den vil bevæge dit hjerte og gøre din kærlighed til Gud endnu dybere. (Salme 19:14) Og denne kærlighed vil, mere end noget andet, hjælpe dig så du kan være vågen og på vagt og modstå fristelse. — 1 Johannes 5:3.

²⁰ For at kunne holde os nær til Jehova må vi også holde os nær til vore trosfæller. Betydningen af dette vil vi behandle i sidste afsnit af denne brochure.

SPØRGSMÅL TIL BRUG VED STUDIUM

• Hvad gjorde Jesus under det stærke pres han var udsat for da han nærmede sig afslutningen på sit liv, og hvad opfordrede han sine disciple til at gøre? (Paragraf 1-4)

• Hvorfor sætter Satan især ind på dem der tilbeder Jehova, og på hvilke måder frister han os? (Paragraf 5-8)

• Hvorfor må vi gøre følgende for at modstå fristelse: fortsat bede til Gud (paragraf 9-12); være realistiske i vore forventninger (paragraf 13-15); have stridsspørgsmålene i tanke (paragraf 16-17); holde os nær til Gud (paragraf 18-20)?

[Ramme på side 25]

Forhold der kan gøre én modløs

Helbred/alder. Hvis man lider af en kronisk sygdom eller alderen har ført skavanker med sig, kan man føle sig modløs fordi man ikke længere kan gøre så meget i tjenesten for Gud. — Hebræerne 6:10.

Skuffelse. Hvis man kun ser få resultater af sit kristne forkyndelsesarbejde, kan man blive modløs. — Ordsprogene 13:12.

Mindreværdsfølelse. Hvis man i mange år har været udsat for en dårlig behandling, kan man føle sig overbevist om at ingen, end ikke Jehova, elsker én. — 1 Johannes 3:19, 20.

Sårede følelser. Hvis én er blevet krænket af en trosfælle, kan han føle sig så forurettet at han fristes til at holde op med at gå til kristne møder eller deltage i forkyndelsen. — Lukas 17:1.

Forfølgelse. Nogle som ikke deler ens tro, kan udsætte én for modstand, spot eller forfølgelse. — 2 Timoteus 3:12; 2 Peter 3:3, 4.

[Illustration på side 26]

Jesus opfordrede os til at ’blive ved med at bede’ så vi kan modstå fristelse

„Frem for alt, hav inderlig kærlighed til hinanden“

„Alle tings ende er kommet nær. . . . Frem for alt, hav inderlig kærlighed til hinanden.“ — 1 PETER 4:7, 8.

JESUS var klar over at de sidste få timer han havde tilbage sammen med sine apostle, var dyrebare. Han vidste hvad der ventede dem. Et stort arbejde skulle gøres, og de ville blive hadet og forfulgt ligesom han var blevet det. (Johannes 15:18-20) Denne sidste aften hvor de var sammen, mindede han dem mere end én gang om at de skulle „elske hinanden“. — Johannes 13:34, 35; 15:12, 13, 17.

² Apostelen Peter, som var til stede den aften, forstod betydningen af det. Da han mange år senere, kort før Jerusalems ødelæggelse, skrev et af sine breve til de kristne, understregede han hvor vigtigt det var at have kærlighed. Han skrev: „Alle tings ende er kommet nær. . . . Frem for alt, hav inderlig kærlighed til hinanden.“ (1 Peter 4:7, 8) Peters ord har meget at sige os der lever i „de sidste dage“ for den nuværende tingenes ordning. (2 Timoteus 3:1) Hvad er „inderlig kærlighed“? Hvorfor er det vigtigt at nære en sådan kærlighed til andre? Og hvordan kan vi vise at vi gør det?

Hvad er „inderlig kærlighed“?

³ Mange mener at kærlighed er en følelse der skal opstå helt af sig selv. Men dét Peter hentyder til i Første Petersbrev 4:8, er en ganske bestemt form for kærlighed, den mest ædle der findes. Ordet er her oversat fra det græske agaʹpē. Det betegner en uselvisk form for kærlighed der udspringer eller styres af principper. Et opslagsværk siger herom: „Agape-kærligheden kan styres af viljen fordi den ikke i første række er en følelse, men en bevidst beslutning der fører til handling.“ (The Expositor’s Bible Commentary, 1981) Da vi har en medfødt tilbøjelighed til at være selviske, må vi hele tiden mindes om at vise hinanden kærlighed og at gøre det på en måde der stemmer med Guds principper. — 1 Mosebog 8:21; Romerne 5:12.

⁴ Det betyder dog ikke at vi kun skal elske hinanden af pligt. Agaʹpē-kærligheden er ikke blottet for varme følelser. Peter skrev jo at vi skal have „inderlig [fodnote: „udstrækkende“] kærlighed til hinanden“.a En sådan kærlighed kræver en anstrengelse. Om det græske ord der her er oversat med „inderlig“, hedder det i en kommentar: „Det fremkalder billedet af en løber der anspænder musklerne for at tvinge sine sidste kræfter frem mens han nærmer sig slutningen af løbet.“

⁵ Vores kærlighed skal altså ikke bare bestå i at vi gør godt når vi har lyst til det, eller kun omfatte vore allernærmeste. Den kristne kærlighed skal være langt mere ’udstrakt’; den skal også vises når det er en udfordring at gøre det. (2 Korinther 6:11-13) Derfor er denne kærlighed en egenskab man må øve sig i at vise, nøjagtig som en sportsmand må træne for at blive stadig dygtigere. Det er vigtigt for os at have denne kærlighed til hinanden. Hvorfor? Af mindst tre grunde.

Hvorfor skal vi elske hinanden?

⁶ For det første fordi „kærligheden er af Gud“. (1 Johannes 4:7) Jehova, som er kilden til denne smukke egenskab, har elsket os først. Apostelen Johannes siger: „Ved dette blev Guds kærlighed gjort kendt i vort tilfælde, at Gud udsendte sin enestefødte søn til verden for at vi kunne vinde livet ved ham.“ (1 Johannes 4:9) Guds søn blev ’udsendt’ i den forstand at han blev et menneske, udførte sin tjeneste og døde på en marterpæl — alt sammen „for at vi kunne vinde livet“. Hvordan kan vi gengælde dette enestående udtryk for Guds kærlighed? Johannes svarer: „Når det er sådan Gud elskede os, er vi også skyldige at elske hinanden.“ (1 Johannes 4:11) Læg mærke til at Johannes skriver: „Når det er sådan Gud elskede os“ — ikke bare dig, men os, altså både dig og dine trosfæller. Budskabet er tydeligt: Når Gud elsker vore trosfæller, bør vi også elske dem.

⁷ For det andet er det vigtigt at vi elsker hinanden endnu mere nu hvor „alle tings ende er kommet nær“, så vi giver vore brødre den hjælp de har behov for. (1 Peter 4:7) Vi lever i „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1) Modstand, naturkatastrofer og verdensforholdene i det hele taget kan gøre livet svært for os. Under så vanskelige forhold er det nødvendigt at vi holder endnu mere sammen end ellers. Den inderlige kærlighed vil knytte os sammen og tilskynde os til at ’have omsorg for hinanden’. — 1 Korinther 12:25, 26.

⁸ For det tredje har vi brug for indbyrdes kærlighed for ikke at give Djævelen „plads“ eller råderum hos os. (Efeserne 4:27) Satan vil ikke være sen til at udnytte vore trosfællers svagheder, fejltagelser og andre ufuldkommenheder hvis det kan få os til at snuble. Vil en tankeløs bemærkning eller en taktløs handling få os til at trække os bort fra menigheden? (Ordsprogene 12:18) Ikke hvis vi har inderlig kærlighed til hinanden! En sådan kærlighed vil hjælpe os til at værne om freden så vi kan tjene Gud enigt, „skulder ved skulder“. — Zefanias 3:9.

Hvordan du kan vise kærlighed

⁹ Kærligheden må begynde i hjemmet. Jesus sagde at hans sande disciple ville kunne kendes på den kærlighed de har til hinanden. (Johannes 13:34, 35) Kærligheden skal ikke bare kunne ses i menigheden, men også i familien — mellem ægtefællerne og mellem forældrene og børnene. Det er ikke nok at man har kærlighed til sin familie; man må også finde måder at udtrykke den på.

¹⁰ Hvordan kan ægtefæller vise deres kærlighed til hinanden? En ægtemand der oprigtigt elsker sin hustru, vil både i ord og handling, og både når de er alene, og når de er sammen med andre, lade sin kone forstå at han elsker hende. Han vil respektere hendes personlige værdighed og tage hendes tanker, meninger og følelser i betragtning. (1 Peter 3:7) Han lader hendes vel komme forud for sine egne ønsker, og han gør alt hvad der står i hans magt, for at tage sig af hendes materielle, åndelige og følelsesmæssige behov. (Efeserne 5:25, 28) En hustru som virkelig elsker sin mand, vil have „dyb respekt“ for ham, også hvis han til tider ikke lever op til hendes forventninger. (Efeserne 5:22, 33) Hun vil støtte ham og underordne sig ham. Hun vil ikke stille urimelige krav, men samarbejde med ham så de i fællesskab kan lægge hovedvægten på de åndelige interesser. — 1 Mosebog 2:18; Mattæus 6:33.

¹¹ Hvordan kan I der er forældre, vise jeres børn kærlighed? At I arbejder så I kan sørge for mad og tøj til jeres familie, er et udtryk for at I elsker dem. (1 Timoteus 5:8) Men børnene har brug for andet og mere end føde, klæder og husly. Hvis de skal vokse op og blive mennesker der elsker den sande Gud og tjener ham, må de også have en åndelig oplæring. (Ordsprogene 22:6) Det betyder at I må give jer tid til at studere Bibelen sammen med dem og tage dem med i forkyndelsen og til kristne møder. (5 Mosebog 6:4-7) Hvis man skal være konsekvent i disse ting, kræver det ret store ofre, især i disse kritiske tider. Men jeres omsorg og jeres bestræbelser for at tage jer af børnenes åndelige behov er et udtryk for jeres kærlighed til dem og viser at I har deres evige vel på sinde. — Johannes 17:3.

¹² Det er vigtigt at forældre også viser deres kærlighed ved at tage sig af børnenes følelsesmæssige behov. Børn er sårbare og ofte usikre; de har behov for at få jeres kærlighed til dem bekræftet. Sig til dem at I elsker dem, og vis det på forskellige måder. Det vil forvisse dem om at de betyder noget og er værd at elske. Giv dem ægte og oprigtig ros. Det vil fortælle dem at I lægger mærke til og værdsætter deres forsøg på at gøre det rigtige. Når I skal irettesætte dem, så gør det kærligt. Det vil vise dem at I er interesserede i hvordan de udvikler sig. (Efeserne 6:4) At vise omsorg på alle disse måder er et sundt udtryk for kærlighed; det bidrager til familiens glæde og sammenhold og medvirker til at den kan modstå det pres der er i disse sidste dage.

¹³ Kærlighed får os til at se gennem fingre med andres fejl. Husk den begrundelse Peter gav da han erklærede at de kristne skulle ’have inderlig kærlighed til hinanden’. Han sagde: „For kærlighed dækker over en mængde synder.“ (1 Peter 4:8) De synder man skal ’dække over’, er naturligvis ikke grove synder. Sådanne synder bør nævnes for de ansvarlige i menigheden, så de kan tage sig af dem. (3 Mosebog 5:1; Ordsprogene 29:24) Det ville være meget ukærligt — og ubibelsk — hvis man lod nogle der gør sig skyldige i grov synd, fortsætte med det og derved skade uskyldige. — 1 Korinther 5:9-13.

¹⁴ Men så alvorlige er vore trosfællers fejltrin og svagheder som regel ikke. Det sker for os alle at vi fejler i ord eller handling og endda skuffer eller sårer hinanden. (Jakob 3:2) Skulle vi så være hurtige til at udbrede os om andres fejl? Nej, det ville blot bevirke at der kom gnidninger i menigheden. (Efeserne 4:1-3) Hvis vi lader os lede af kærlighed, vil vi ikke ’røbe en fejl’ ved en trosfælle. (Salme 50:20) Ligesom gips og maling dækker revnerne i en væg, sådan vil kærlighed dække over andres ufuldkommenhed. — Ordsprogene 17:9.

¹⁵ Kærlighed vil få os til at hjælpe dem der virkelig er i nød. Efterhånden som forholdene her i de sidste dage bliver værre, kan der være tider hvor vore trosfæller har brug for materiel eller fysisk hjælp. (1 Johannes 3:17, 18) Er et af menighedens medlemmer kommet i alvorlig økonomisk nød, for eksempel ved at have mistet sit arbejde? Da kan vi måske tilbyde en form for materiel hjælp, alt efter hvad vi formår. (Ordsprogene 3:27, 28; Jakob 2:14-17) Har en enlig, ældre søster brug for reparationer i sit hjem? Da kan vi måske på passende måde tage initiativ til at få det gjort. — Jakob 1:27.

¹⁶ Kærligheden til andre skal ikke være begrænset til dem der bor lige i nærheden. Vi hører undertiden meldinger om at tjenere for Gud i andre lande er blevet ofre for uvejr, jordskælv eller uroligheder. De har måske et desperat behov for madvarer, tøj eller andet. Det gør ingen forskel hvilken race eller etnisk gruppe de tilhører. Vi ’elsker hele brodersamfundet’. (1 Peter 2:17) Derfor er vi, som menighederne i det første århundrede, ivrige efter at støtte det nødhjælpsarbejde der sættes i gang. (Apostelgerninger 11:27-30; Romerne 15:26) Når vi viser kærlighed på disse forskellige måder, styrker vi de bånd der knytter os sammen i disse sidste dage. — Kolossenserne 3:14.

¹⁷ Kærlighed får os til at give andre del i den gode nyhed om Guds rige. Læg mærke til Jesu eksempel. Hvad var grunden til at han forkyndte og underviste? Han ’havde inderligt ondt af’ folkeskarerne fordi deres åndelige tilstand var så dårlig. (Markus 6:34) De var blevet forsømt og ført på vildspor af de falske åndelige hyrder, som skulle have lært dem sandheden at kende og givet dem håb. Tilskyndet af dyb og ægte kærlighed og medfølelse trøstede Jesus dem nu med „den gode nyhed om Guds rige“. — Lukas 4:16-21, 43.

¹⁸ I dag er der også mange som er blevet åndeligt forsømt, ført på vildspor og efterladt uden håb. Hvis vi, ligesom Jesus, er fintmærkende over for andres åndelige behov og forstår hvor meget de trænger til at lære den sande Gud at kende, vil vores kærlighed og medfølelse få os til at forkynde den gode nyhed om Guds rige for dem. (Mattæus 6:9, 10; 24:14) Nu hvor der kun er kort tid tilbage, er det endnu vigtigere at vi forkynder dette livreddende budskab. — 1 Timoteus 4:16.

„Alle tings ende er kommet nær“

¹⁹ Husk de ord Peter sagde lige før han mindede de kristne om at have indbyrdes kærlighed. Han sagde: „Alle tings ende er kommet nær.“ (1 Peter 4:7) Ja, denne onde verden vil snart vige pladsen for Guds retfærdige nye verden. (2 Peter 3:13) Tiden er derfor inde til at være vågen og på vagt. Jesus advarede os: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som en snare.“ — Lukas 21:34, 35.

²⁰ Lad os da gøre vort yderste for at ’holde os vågne’ og ikke glemme hvor vi befinder os på tidens strøm. (Mattæus 24:42) Lad os være på vagt over for Satans fristelser, der kunne få os på afveje. Lad ikke denne kolde, ukærlige verden forhindre os i at vise andre kærlighed. Og lad os frem for alt holde os nær til den sande Gud, Jehova, hvis messianske rige snart vil gennemføre det der er hans storslåede hensigt med jorden. — Åbenbaringen 21:4, 5.