Er du vågen over for tidens tegn?

AT VÆRE vågen over for en fare kan betyde forskellen mellem liv og død. Det kan illustreres med det der skete på to vulkanøer.

Den 8. maj 1902, på den caribiske ø Martinique, kom Mont Pelée, den mest dødbringende vulkan i det 20. århundrede, i udbrud. Den dræbte så godt som alle de 30.000 der boede i Saint Pierre, en by ved foden af vulkanen.

I juni 1991 eksploderede Mount Pinatubo i århundredets måske mest voldsomme vulkanudbrud. Det skete i et tætbefolket område i Filippinerne, og cirka 900 omkom. Men denne gang var to faktorer medvirkende til at tusinder af menneskeliv blev reddet: (1) folks årvågenhed over for faren og (2) folks villighed til at give agt på advarslerne.

Handling redder menneskeliv

Mount Pinatubo havde været uvirksom i flere hundrede år da den i april 1991 begyndte at vise tegn på et kommende udbrud. Damp og svovldioxid steg op fra vulkankeglen. De lokale beboere mærkede en række jordrystelser, og en ildevarslende strøm af størknet lava begyndte at stige op i bjerget. Forskere fra Det Filippinske Institut for Vulkanologi og Seismologi holdt nøje øje med vulkanen og overbeviste i god tid myndighederne om at det ville være klogt at evakuere 35.000 indbyggere fra de nærliggende byer og landsbyer.

Folk flygter forståeligt nok kun modvilligt fra deres hjem uden grund, men enhver tvivl blev bortvejret da der blev vist en videofilm som skildrede farerne ved et vulkanudbrud. Masseevakueringen skete netop i rette tid. To dage senere eksploderede vulkanen, og 8 kubikkilometer aske blev slynget ud i atmosfæren. Mudderstrømme, de såkaldte laharer, dræbte senere flere hundreder. Men tusinder undgik sandsynligvis døden fordi de var blevet gjort opmærksomme på faren og havde lyttet til advarslerne.

På flugt fra en menneskeskabt katastrofe

I det første århundrede måtte de kristne i Jerusalem også tage stilling til om de ville forlade deres hjem eller ej. Deres flugt fra byen i år 66 frelste dem fra den ødelæggelse der i år 70 kom over de tilbageblevne indbyggere og de tusinder af jøder der var kommet til Jerusalem i anledning af påsken. Over en million mennesker befandt sig inden for byens mure i forbindelse med fejringen af påsken da de romerske hære afskar dem enhver mulighed for flugt. Hungersnød, magtkampe og romernes ubønhørlige angreb resulterede i at over en million mistede livet.

Den katastrofe der knuste jødernes oprør mod Rom, kom ikke som nogen overraskelse. Adskillige årtier tidligere havde Jesus Kristus forudsagt at Jerusalem ville blive belejret. Han sagde: „Når I ser Jerusalem omringet af lejrede hære, så skal I vide at dens ødelæggelse er kommet nær. Så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene, og lad dem der er i dens midte gå ud, og lad dem der er på landet ikke gå ind i den.“ (Lukas 21:20, 21) Vejledningen var meget klar, og Jesu disciple tog den alvorligt.

Ifølge historikeren Eusebios fra Cæsarea, der levede i det fjerde århundrede, gav de kristne i hele Judæa agt på Jesu advarsel. Da romerne hævede den første belejring af Jerusalem i år 66, flygtede mange kristne jøder til den hedenske by Pella, der lå i den romerske provins Peræa. Fordi de var vågne over for tidens tegn, og gav agt på Jesu advarsler, undslap de det der er blevet beskrevet som „en af historiens frygteligste belejringer“.

I dag må vi også være vågne og villige til at give agt på advarsler. Den følgende artikel forklarer hvorfor.

Det er på høje tid at vågne op!

„TAG ikke fejl af den tid vi lever på; det er allerede på høje tid at vi vågner op af søvne.“ (Romerne 13:11, Knox) Apostelen Paulus skrev disse ord til de kristne i Rom cirka 14 år før den jødiske tingenes ordning mødte sit katastrofale endeligt i år 70. Eftersom de kristne jøder havde holdt sig åndeligt vågne, befandt de sig ikke i Jerusalem på dette skæbnesvangre tidspunkt, og de undgik derfor at blive dræbt eller gjort til slaver. Men hvordan vidste de at de skulle forlade byen?

Jesus Kristus havde advaret om at Jerusalem ville blive omringet af fjender, og at dens indbyggere ville blive jævnet med jorden. (Lukas 19:43, 44) Derefter gav han sine trofaste disciple et sammensat tegn der var let at få øje på. (Lukas 21:7-24) For de kristne der boede i Jerusalem, betød Jesu påbud om at de skulle gå ud af byen, at de måtte forlade deres hjem og arbejde. Men de der holdt sig vågne og flygtede, reddede livet.

Da Jesus forudsagde Jerusalems ødelæggelse, spurgte hans disciple ham: „Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ (Mattæus 24:3) I sit svar sammenlignede Jesus sin fremtidige nærværelse med tiden op til den verdensomspændende vandflod i Noas dage. Jesus påpegede at vandfloden fjernede alle de onde. (Mattæus 24:21, 37-39) Han lod altså forstå at Gud igen ville gribe ind i menneskenes forhold. Denne indgriben ville blive meget omfattende eftersom Gud ville fjerne hele denne onde verden eller tingenes ordning. (Jævnfør Andet Petersbrev 3:5, 6.) Kunne det ske i vores tid?

Er alt ’forblevet som det var’?

For mange jøder i det første århundrede var det utænkeligt at deres hellige by, Jerusalem, ville blive ødelagt. Folk der bor i nærheden af en vulkan og aldrig har oplevet et udbrud, er ofte præget af en lignende skepsis. En almindelig reaktion på advarsler lyder: „Det sker ikke i min tid.“ Vulkanologen Lionel Wilson siger: „Vulkaner kommer som oftest i udbrud hvert andet eller tredje århundrede. Nogle kan være bekymrede hvis de bor i nærheden af en vulkan der kom i udbrud på deres forældres tid. Men hvis udbruddet indtraf da deres bedsteforældre levede, er mange af den opfattelse at der ikke er nogen reel fare.“

Nøjagtige oplysninger kan imidlertid hjælpe os til at være opmærksomme på faresignaler og at tage dem alvorligt. En af dem der flygtede fra Mont Pelée, var kendt med vulkaner og forstod faresignalerne. Sådanne signaler blev også tydet korrekt kort før Mount Pinatubo kom i udbrud. De vulkanologer der kontrollerede det skjulte tryk som blev opbygget inde i bjerget, overtalte lokalbefolkningen til at forlade området.

Der vil selvfølgelig altid være nogle der ignorerer faresignaler og holder på at intet vil ske. De latterliggør måske endog dem der gør noget. Apostelen Peter forudsagde at en sådan indstilling ville være meget udbredt i vor tid. Han sagde: „Dette skal I først og fremmest vide, at i de sidste dage vil der komme folk som angriber med latterliggørelse og som vandrer efter deres egne ønsker og siger: ’Hvor er denne hans lovede nærværelse? Fra den dag vore forfædre sov ind i døden, er alt jo forblevet ganske som det var fra skabelsens begyndelse.’“ — 2 Peter 3:3, 4.

Tror du på at vi lever i „de sidste dage“? I bogen The Columbia History of the World stiller historikerne John A. Garraty og Peter Gay dette spørgsmål: „Står vi over for civilisationens sammenbrud?“ Efter at have analyseret de problemer regeringerne slås med, den verdensomspændende stigning i antallet af forbrydelser og den tiltagende lovløshed, familielivets sammenbrud, videnskabens og teknologiens manglende evne til at løse samfundsproblemer, autoritetskrisen og det globale moralske og religiøse forfald, konkluderer de: „Hvis alle disse forhold ikke er tegn på at afslutningen nærmer sig, så er det i hvert fald noget der ligner det.“

Vi har al mulig grund til at tro at „enden“ er nær. Vi behøver dog ikke at frygte at selve jorden vil blive ødelagt, for Bibelen siger at Gud „har grundlagt jorden på dens fundamenter; den skal aldrig i evighed rokkes“. (Salme 104:5) Men vi kan forvente at den onde tingenes ordning som har forvoldt så mange lidelser, snart vil blive bragt til ophør. Hvorfor? Fordi vi ser utallige overbevisende vidnesbyrd om at vi lever i de sidste dage for denne ordning, sådan som Jesus har beskrevet dem. (Se rammen „Nogle kendetegn på de sidste dage“.) Prøv at sammenholde Jesu ord med verdensbegivenhederne. Det kan hjælpe dig til at træffe kloge beslutninger til gavn for dig selv og din familie. Men hvorfor er det vigtigt at handle netop nu?

Vigtigt at holde sig vågen

Selv om forskere ved hvornår et vulkanudbrud er forestående, kan de ikke forudsige præcis hvornår det vil ske. På samme måde sagde Jesus om afslutningen på denne tingenes ordning: „Om den dag og time ved ingen noget, hverken himlenes engle eller Sønnen, kun Faderen alene.“ (Mattæus 24:36) Da vi ikke ved præcis hvornår den nuværende tingenes ordning vil ende, gav Jesus os denne advarsel: „Det skal I være klar over, at hvis husets herre havde vidst i hvilken vagt tyven kom, ville han have holdt sig vågen og ikke tilladt at der blev brudt ind i hans hus. Af den grund må også I vise jer parate, for Menneskesønnen [Jesus] kommer i en time I ikke forestiller jer.“ — Mattæus 24:43, 44.

Jesu ord viser at den endelige afslutning på denne tingenes ordning vil komme som en overraskelse for menneskeheden. Selv Kristi disciple må ’vise sig parate’. Vi befinder os i samme situation som en husherre der kan blive overrumplet fordi han ikke ved hvornår en tyv vil bryde ind i hans hus.

Apostelen Paulus skrev ligeledes til de kristne i Thessalonika: „I ved selv udmærket at Jehovas dag kommer nøjagtig som en tyv om natten. . . . Brødre, I er ikke i mørke så dagen skulle overraske jer som en tyv. . . . Lad os da ikke sove som de andre, men lad os holde os vågne og være ædru.“ (1 Thessaloniker 5:2, 4, 6, fodnote) Hvad vil det sige at vi skal „holde os vågne og være ædru“?

At vi flygter i sikkerhed, vil ikke sige at vi forlader en bestemt by, sådan som de kristne i det første århundrede gjorde da de forlod Jerusalem. Efter at have formanet sine medtroende i Rom til at vågne op af søvne tilskyndede Paulus dem til at „aflægge de gerninger der hører mørket til“ og at ’iføre sig Herren Jesus Kristus’. (Romerne 13:12, 14) Hvis vi følger lige i Jesu fodspor, vil vi være vågne over for den tid vi lever på, og vores åndelige årvågenhed vil hjælpe os til at opnå Guds beskyttelse når denne onde tingenes ordning bliver fjernet. — 1 Peter 2:21.

De der følger Jesus Kristus, lever et meningsfyldt og tilfredsstillende liv. Millioner af Jehovas vidner har opdaget at det åg en Kristi discipel må bære, er et skånsomt åg der giver ny styrke. (Mattæus 11:29, 30, fodnote) Det første skridt man må tage for at blive en discipel, er at ’lære Gud at kende og den som han har udsendt, Jesus Kristus’. (Johannes 17:3) Jehovas vidner besøger hver uge millioner af hjem for at hjælpe folk til at opnå „nøjagtig kundskab om sandheden“. (1 Timoteus 2:4) De vil med glæde tilbyde dig et gratis bibelstudium. Efterhånden som du vokser i kundskaben fra Guds ord, vil du uden tvivl blive overbevist om at vor tid adskiller sig fra tidligere tider. Ja, det er på høje tid at vågne op.