En blodtørstig religion

Det var på disse tilbedelsessteder der blev foretaget menneskeofringer, og disse ofringer har stemplet den aztekiske religion som meget blodtørstig. Men når man sammenligner datidens religion med vore dages religion er det værd at bemærke Dominique Veruts kommentar: „Til aztekernes civilisation knytter sig det grufulde billede af menneskeofringer der er gjort til fast institution, et kulturelt fænomen der er blevet forsvaret af mange, men alligevel virker frastødende på dets fjender — folk som glemmer den hellige inkvisition [og] nazismen.“

Man kan dog ikke lade være med at gyse når man ser på offerstenen foran Huitzilopochtlis bedesal. Det var på denne flade sten at ofrene blev lagt med ansigtet opad, rede til at få hjertet revet ud og ofret til guderne.

Sammenligninger mellem nyt og gammelt

Bibellæsere er ikke ukendte med at menneskeofring har været praktiseret som en del af falsk gudsdyrkelse. Både kana’anæerne og de frafaldne israelitter ofrede deres børn til dæmonguder. (2 Kongebog 23:10; Jeremias 32:35) Aztekerne praktiserede også børneofringer. Dette kan man læse om i bogen El Templo Mayor: „Resterne af ofrede børn blev fundet i en af disse [grave] sammen med fremstillinger af regnguden. Mon dette var et særligt offer på grund af hungersnød?“

På side 219 i den samme bog tilføjes der: „Fray Juan de Torquemada beretter om dette i bogen Monarquía Indiana (Indiansk monarki): ’Børnene blev ført frem til offerpladsen i smukke klæder og anbragt på transportable platforme eller bårer der var rigt udsmykket med blomster og fjer og som blev båret på skuldrene af præster eller tempeltjenere. Andre gik dansende og syngende foran dem mens nogle spillede på musikinstrumenter. På den måde blev de ført til den plads hvor de skulle ofres og overgives til dæmonguden.’“