• Den falske religions dramatiske endeligt forudses
    Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 2)

    • Babylon må sætte sig i støvet

      3. Hvor stort var det babyloniske rige?

      3 Den opsigtsvækkende guddommelige erklæring lyder: „Stig ned og sæt dig i støvet, du jomfru, Babylons datter. Sæt dig på jorden hvor der ingen trone er, du kaldæernes datter. For du kommer ikke igen til at opleve at man kalder dig forfinet og forvænt.“ (Esajas 47:1) I årevis har Babylon været den dominerende verdensmagt og så at sige siddet på en „trone“. Den har været „rigernes pryd“ — en fremgangsrig magt i religiøs, kommerciel og militær henseende. (Esajas 13:19) Da det babyloniske rige stod på sin magts tinde, strakte det sig så langt mod syd som til den ægyptiske grænse, og da det indtog Jerusalem i 607 f.v.t., så det ud til at end ikke Gud kunne standse det i dets erobringer. Babylon betragtede derfor sig selv som en „jomfru“, en by der aldrig ville opleve at blive invaderet af fremmede.b

      4. Hvad kommer Babylon til at opleve?

      4 Men denne hovmodige „jomfru“ skal nedstyrtes fra sin trone. Hun vil miste herredømmet som den ubestridte verdensmagt og må opleve den ydmygelse at ’sidde i støvet’. (Esajas 26:5) Hun vil ikke længere blive betragtet som „forfinet og forvænt“ som en forkælet dronning. Jehova siger derfor til hende: „Tag en håndkværn og mal mel. Fjern dit slør. Affør dig det lange skørt. Blot benet. Vad over floderne.“ (Esajas 47:2) Efter at have ført Judas indbyggere bort som trælle vil Babylon nu selv blive behandlet som en træl! Mederne og perserne, som har frataget hende magten, vil tvinge hende til at udføre et ydmygende trællearbejde for dem.

      5. (a) Hvordan vil Babylon blive berøvet sit ’slør og lange skørt’? (b) Hvad menes der muligvis med at hun må ’vade over floderne’?

      5 Babylon må altså afføre sig sit ’slør og lange skørt’ og vil på den måde miste ethvert tegn på sin tidligere storhed og værdighed. „Vad over floderne,“ befaler hendes arbejdsfogeder. Måske vil nogle babyloniere blive sat til udendørs trællearbejde, men det er også muligt at nogle helt bogstaveligt vil blive slæbt over floder når de bliver ført i landflygtighed. I hvert fald vil Babylon ikke længere rejse fornemt som en dronning og blive båret over vandløb i en bærestol eller kørt af sted i en vogn. Nej, hun må som en træl lade al blufærdighed fare, løfte op i skørtet og blotte sine ben for at vade over en flod. Hvor ydmygende!

      6. (a) I hvilken forstand vil Babylons nøgenhed blive blottet? (b) Hvad vil det sige at Jehova ’ikke kommer noget menneske i møde’? (Se fodnoten.)

      6 Jehova fortsætter sin spot: „Din nøgenhed bør blottes. Også din forsmædelse bør ses. Jeg tager hævn, og jeg kommer ikke noget menneske i møde.“ (Esajas 47:3)c Babylon vil blive udsat for skam og vanære. Den ondskab og grusomhed hun har øvet mod Guds folk, vil blive afsløret. Intet menneske kan forhindre Gud i at tage hævn.

      7. (a) Hvordan vil de jødiske landflygtige reagere når de erfarer at Babylon er faldet? (b) Hvordan vil Jehova genløse sit folk?

      7 Efter at have været i fangenskab i Babylon i 70 år vil Guds folk glæde sig over at byen bliver indtaget. De fangne råber: „Der er En som genløser os. Hærstyrkers Jehova er hans navn, Israels Hellige.“ (Esajas 47:4) Hvis en israelit under Moseloven solgte sig selv som træl for at kunne betale sin gæld, kunne en genløser (en nær kødelig slægtning) købe ham fri, genløse ham. (3 Mosebog 25:47-54) Da jøderne er solgt som trælle til Babylon, har de brug for at blive genløst, at blive købt fri. For trælle betød dét at en by eller et land blev erobret af en fremmed magt, som regel blot at trællene skiftede herre. Men i dette tilfælde vil Jehova få sejrherren, nemlig Kyros, til at give jøderne fri, og Kyros vil som „løsesum“ for jøderne få Ægypten, Ætiopien og Seba. (Esajas 43:3) Israels Genløser er Jehova, og han kaldes meget passende „Hærstyrkers Jehova“. Babylons tilsyneladende mægtige hær er for intet at regne i sammenligning med Jehovas himmelske hærstyrker.

      Prisen for grusomhed

      8. I hvilken forstand vil Babylon „gå ind i mørket“?

      8 Jehova genoptager sin profetiske fordømmelse af Babylon med ordene: „Sid i tavshed og gå ind i mørket, du kaldæernes datter; for du kommer ikke igen til at opleve at man kalder dig Rigernes Herskerinde.“ (Esajas 47:5) Der vil kun være mørke og dysterhed i vente for Babylon. Hun vil ikke mere tyrannisere andre riger som en grusom herskerinde. — Esajas 14:4.

      9. Hvorfor harmedes Jehova på sit folk?

      9 Hvorfor får Babylon i det hele taget lov til at undertrykke Guds folk? Jehova forklarer: „Jeg harmedes på mit folk. Jeg vanhelligede min arvelod og gav dem så i din hånd.“ (Esajas 47:6a) Der var god grund til at Jehova harmedes på jøderne. Han havde på forhånd advaret dem om at de ville blive fordrevet fra deres land hvis de overtrådte hans lov. (5 Mosebog 28:64) Når de forfaldt til afgudsdyrkelse og kønslig umoralitet, sendte Jehova i sin kærlighed profeter til dem for at føre dem tilbage til den rene tilbedelse. „Men de drev spot med den sande Guds sendebud og ringeagtede hans ord og gjorde nar af hans profeter, indtil Jehovas forbitrelse var vokset mod hans folk i den grad at der ingen lægedom var.“ (2 Krønikebog 36:16) Gud ville derfor tillade at hans arvelod, Juda, blev vanhelliget ved at babylonierne invaderede landet og besmittede hans hellige tempel. — Salme 79:1; Ezekiel 24:21.

      10, 11. Hvorfor var Jehova vred på babylonierne skønt det var hans vilje at de skulle føre hans folk i fangenskab?

      10 Men gør babylonierne så ikke blot Guds vilje ved at føre jøderne i fangenskab? Nej, for Gud siger: „Du viste dem ingen barmhjertighed. På den gamle mand gjorde du dit åg meget tungt. Og du blev ved med at sige: ’For stedse er jeg Herskerinde, ja, for evigt.’ Du tog ikke disse ting til hjerte; du havde ikke enden på sagen i tanke.“ (Esajas 47:6b, 7) Gud gav ikke babylonierne lov til at være urimeligt grusomme ved for eksempel ’ikke at vise de gamle mænd skånsel’. (Klagesangene 4:16; 5:12) Det var heller ikke hans ønske at de fandt en særlig fornøjelse i at spotte deres jødiske fanger. — Salme 137:3.

      11 Babylonierne forstod ikke at det kun var midlertidigt de fik lov at undertrykke jøderne. De ignorerede Esajas’ advarsler om at Jehova ville udfri sit folk når tiden var inde. De opførte sig som om de havde ret til at herske over jøderne for bestandig, og at Babylon for evigt var „Herskerinde“ over sine vasalstater. De gav ikke agt på budskabet om at der ville komme en ’ende på sagen’, at deres undertrykkende styre ville ophøre.

      Babylons fald forudsagt

      12. Hvorfor kaldes Babylon „du vellystige“?

      12 Jehova siger: „Og nu, hør dette, du vellystige, som sidder trygt, som siger i dit hjerte: ’Jeg og ingen anden! Jeg kommer ikke til at sidde som enke, og jeg kommer ikke til at kende til barnløshed.’“ (Esajas 47:8) Babylonierne var kendt for deres trang til sanselige fornøjelser. Herodot (5. århundrede før vor tidsregning) fortæller i sin historie om „den grimmeste af babyloniernes skikke“, der gik ud på at alle kvinder én gang i deres liv skulle tage plads i kærlighedsgudindens tempel og prostituere sig til ære for gudinden. Samstemmende hermed siger den romerske historiker Quintus Curtius Rufus (1. århundrede efter vor tidsregning): „Intet skørlevned kom på højde med det der fandtes i byen; intet systematisk fordærv kunne tilbyde mere fristende og lokkende udsvævelser.“

      13. Hvordan vil Babylons hang til vellyst fremskynde byens fald?

      13 Babylons hang til vellyst vil fremskynde byens fald. Samme aften som byen bliver invaderet, fester Babylons konge og hans stormænd og drikker sig fra sans og samling. Derfor bemærker de ikke at den medo-persiske hær trænger ind i byen. (Daniel 5:1-4) Babylon „sidder trygt“, for den tror at dens tilsyneladende uindtagelige mur og voldgrav vil beskytte den mod en invasion. Den siger: „Jeg og ingen anden!“ Ingen anden vil indtage dens ophøjede stilling. Den kan ikke forestille sig at den vil blive „enke“, miste sin mægtige hersker og tilmed blive ’barnløs’, miste sine børn, sin befolkning. Men ingen mur kan beskytte den mod Jehova Guds hævnende arm! Jehova siger senere: „Selv om Babylon stiger op til himmelen og selv om det gør sin styrkes højde utilgængelig, vil hærgerne fra mig komme mod det.“ — Jeremias 51:53.

      14. På hvilken måde kommer Babylon til at opleve både „barnløshed“ og „enkestand“?

      14 Hvad bliver resultatet for Babylon? Jehova fortsætter: „Men til dig vil disse to ting komme på et øjeblik, på én og samme dag: barnløshed og enkestand. I fuldt mål skal de komme over dig, på grund af dine mange trolddomskunster, på grund af dine besværgelsers store kraft.“ (Esajas 47:9) Ja, Babylons stilling som verdensmagt vil få en brat ende. At blive enke og at miste sine børn var den største ulykke der kunne overgå en kvinde i oldtidens Østen. Vi ved ikke hvor mange ’børn’ Babylon mistede den nat byen blev indtaget.d Men med tiden ville den blive fuldstændig forladt. (Jeremias 51:29) Den ville også blive enke, nemlig i den forstand at dens konger mistede deres herredømme.

      15. Hvilken anden grund end Babylons grusomhed mod jøderne var der til Jehovas forbitrelse mod byen?

      15 Men Jehovas vrede skyldes ikke blot Babylons dårlige behandling af jøderne. Dens mange trolddomskunster vakte også hans forbitrelse. I den lov Gud gav israelitterne, fordømmes spiritisme; men babylonierne var lidenskabeligt optaget af det okkulte. (5 Mosebog 18:10-12; Ezekiel 21:21) I en bog om dagliglivet blandt assyrerne og babylonierne siges det at babylonierne levede „i stadig frygt for den hærskare af dæmoner som de mente de var omgivet af“. — Social Life Among the Assyrians and Babylonians af A. H. Sayce.

      Stoler på ondskab

      16, 17. (a) Hvordan stoler Babylon på sin ondskab? (b) Hvorfor kan Babylons endeligt ikke afværges?

      16 Kan Babylons troldmænd frelse byen? Jehova svarer: „Du stolede fortsat på din ondskab. Du sagde: ’Der er ingen som ser mig.’ Din visdom og din kundskab — det er den der har ført dig på afveje; og du bliver ved med at sige i dit hjerte: ’Jeg og ingen anden!’“ (Esajas 47:10) Babylon regner med at den kan bevare sin stilling som verdensmagt ved hjælp af sin verdslige og religiøse visdom, sin militære styrke og sin snedighed og hensynsløshed. Den mener at der ingen er som „ser“ den, ingen som vil kræve den til regnskab for dens onde gerninger. Den øjner heller ingen rival i horisonten og siger til sig selv: „Jeg og ingen anden!“

      17 Men gennem en anden af sine profeter siger Jehova advarende: „Kan nogen skjule sig på sine skjulesteder så jeg ikke kan se ham?“ (Jeremias 23:24; Hebræerne 4:13) Jehova erklærer derfor: „Over dig skal ulykken komme; du vil ikke kende noget tryllemiddel imod den. Og over dig falder modgangen; du vil ikke kunne afværge den. Og over dig kommer der pludselig en ødelæggelse som du ikke kender.“ (Esajas 47:11) Hverken Babylons guder eller noget magisk „tryllemiddel“ opfundet af dens troldmænd kan afværge den kommende ulykke, en ulykke som ikke ligner noget den før har været udsat for.

      Babylons rådgivere svigter

      18, 19. Hvordan vil det vise sig at Babylons tillid til sine rådgivere har været forgæves?

      18 Med en bidende sarkasme befaler Jehova: „Bliv dog stående med dine besværgelser og med dine mange trolddomskunster, dem du har slidt med fra din ungdom, så du måske kan få gavn af dem, så du måske kan slå folk med ærefrygt.“ (Esajas 47:12) Babylon skulle ’blive stående’, skulle blot blive ved med sine trolddomskunster. Helt fra sin „ungdom“ havde Babylon som nation betragtet slidt med at udvikle dem.

      19 Men Jehova siger spottende: „Du har anstrengt dig med dine mange rådgivere. Lad dem dog træde frem og frelse dig, himmeltilbederne, stjernekiggerne, som ved nymånerne gør de ting kendt der vil komme over dig.“ (Esajas 47:13)e Babylon vil erfare at dens rådgivere har svigtet. Ganske vist har babylonierne udviklet deres astrologi på grundlag af astronomiske observationer gennem århundreder, men den nat byen bliver indtaget, vil astrologernes magtesløshed vise at deres spådomskunst er slået fejl. — Daniel 5:7, 8.

      20. Hvad vil der ske med Babylons rådgivere?

      20 Jehova slutter denne del af profetien med ordene: „Se! De er blevet som halmstrå. En ild skal brænde dem op. De vil ikke kunne udfri deres sjæl fra flammens magt. Der vil ikke være nogen trækulsglød som man kan varme sig ved, ikke et ildskær at sætte sig foran. Således skal de blive for dig, dem du fra din ungdom har slidt sammen med som dine heksemestre. De skal tumle bort, hver til sin egn. Der vil ikke være nogen til at frelse dig.“ (Esajas 47:14, 15) Ja, der vil komme en tid med flammende ild over disse falske rådgivere. Det vil ikke være en hyggelig ild som den man sidder rundt om og varmer sig ved, men en ødelæggende, fortærende ild der vil afsløre at de falske rådgivere er som strå der ikke er til nogen nytte. Det er derfor ikke så mærkeligt at Babylons rådgivere vil flygte i panik. Når denne sidste støtte er borte, vil der ikke være nogen tilbage som kan frelse Babylon. Byen vil lide samme skæbne som den babylonierne lod overgå Jerusalem. — Jeremias 11:12.

      21. Hvordan og hvornår viste det sig at Esajas’ profetiske ord var gået i opfyldelse?

      21 Opfyldelsen af disse inspirerede ord begyndte i 539 f.v.t. Medernes og persernes hære under anførsel af Kyros indtog byen og dræbte den derboende konge, Belsazzar. (Daniel 5:1-4, 30) På en eneste nat blev Babylon nedstyrtet fra stillingen som den dominerende verdensmagt. På denne måde endte århundreders semitisk overherredømme, og verden blev underlagt et arisk herredømme. Babylon selv forfaldt i de efterfølgende århundreder. I det 4. århundrede efter vor tidsregning var den ikke stort mere end „stenhobe“. (Jeremias 51:37) Esajas’ profeti var blevet opfyldt.