• Albanien
    Jehovas Vidners Årbog 2010

    • EN GOD BEGYNDELSE — DEREFTER ET TILBAGESLAG

      Landsudvalget gjorde en ihærdig indsats for at fremme den sande tilbedelse, men der opstod snart vanskeligheder. I 1963 skrev Melpo Marks til sin bror John at to af de tre brødre der udgjorde landsudvalget, Leonidha Pope og Luçi Xheka, var „borte fra deres familier“, og at der, så vidt hun vidste, ikke blev holdt møder. Senere kom der bud om at Spiro Vruho var kommet på hospitalet, og at Leonidha Pope og Luçi Xheka var syge, med henvisning til Apostelgerninger 8:1, 3, hvor der tales om at Saulus fra Tarsus sendte de kristne i fængsel. Hvad var der sket?

      Leonidha Pope, Luçi Xheka og Sotir Ceqi arbejdede på en fabrik hvor medlemmer af kommunistpartiet holdt taler for alle arbejderne og fremhævede de kommunistiske idealer. Da der en dag blev holdt en tale om evolution, rejste Leonidha og Luçi sig og sagde: „Nej! Mennesket stammer ikke fra aberne!“ Den næste dag blev de begge fjernet fra deres familier og sendt ud for at arbejde i fjerntliggende byer, en straf som albanerne kaldte internim (internering). Luçi blev sendt op i bjergene i Gramsh. Eftersom man betragtede Leonidha som „lederen“, blev han sendt til de barske, kolde bjerge ved Burrel. Der skulle gå syv år før han kom tilbage til sit hjem i Tirana.

      I august 1964 var møderne i det store og hele ophørt. De få oplysninger der slap ud, viste at brødrene blev nøje overvåget af Sigurimi. Under et frimærke stod der: „Bed til Herren for os. Litteratur beslaglagt fra hus til hus. Vi må ikke studere. Tre i internim.“ Først troede man at broder Pope og broder Xheka havde fået deres frihed, eftersom de var de eneste der kendte til at skrive under frimærker. Det viste sig dog senere at det var Luçis hustru, Frosina, der havde skrevet beskeden.

      De ledende brødre var blevet sendt bort. Sigurimi holdt et vågent øje med de øvrige brødre og lod dem ikke kommunikere med hinanden. Ikke desto mindre aflagde brødrene i internim et bemærkelsesværdigt vidnesbyrd for alle de mødte. Folk i Gramsh plejede at sige: „Ungjillorë [evangelieforkynderne] er her. De går ikke ind til militæret, men de bygger vores broer og reparerer vores generatorer.“ Disse loyale brødre skabte sig et fantastisk omdømme som blev husket i årtier.