Basan bestod i det væsentlige af en højslette med en gennemsnitshøjde på ca. 600 m over havet. Landskabet er overvejende fladt, men gennemskæres af nogle højderygge og er af vulkansk oprindelse, med hårde, sorte basaltsten der holder godt på fugtigheden. Jordbunden er en blanding af tuf og rødbrun jord. Regn- og smeltevandet som strømmede ned fra Hermonbjerget, bidrog til at gøre hele landskabet til et fortræffeligt landbrugsområde. Som følge af sin frugtbarhed var sletten et rigt kornkammer, og der var gode græsgange som gjorde området velegnet til kvæg- og fåreavl. Basans tyre og væddere blev lovprist i sange og digte og var et symbol på rigdom, styrke og velstand. — 5Mo 32:14; Ez 39:18; Sl 22:12.

Uden tvivl på grund af sin frugtbarhed og store ydeevne forbindes Basan med andre frugtbare områder som Karmel og Libanon. (Jer 50:19; Es 33:9)

Den vigtigste nord-sydgående rute øst for Jordan, kaldet Kongevejen, førte gennem Basan over byen Asjtarot, og dette, samt Basans frugtbarhed og naboskabet til Damaskus, gjorde området til et mål for militære angreb. Kong Hazael af Damaskus erobrede Basan i Jehus regeringstid (ca. 904-877 f.v.t.),