og et fjerde vilddyr, der ikke ligner noget egentligt dyr, og som er usædvanlig stærkt, med store tænder af jern, ti horn og endnu et horn der har øjne og „en mund som talte store ord“. En stor del af kapitlet drejer sig om dette fjerde dyr og dets usædvanlige horn. Selv om dyrene var forskellige fra hinanden, adskilte især det fjerde dyr sig fra de øvrige; det var „anderledes end alle de andre“. — Da 7:3-8, 11, 12, 15-26.

Herredømmet over det græske verdensrige blev til sidst helt overtaget af Rom. Romerriget overgik alle de foregående riger, ikke alene i udstrækning (det dækkede hele Middelhavsområdet og strakte sig til sidst frem til og op i Britannien), men også i sit militærapparats effektivitet og den fasthed hvormed romersk lov håndhævedes i det vidtstrakte imperiums provinser. Rom blev det politiske redskab der ryddede Messias, Jesus Kristus, af vejen samt forfulgte de første kristne. Riget bestod derefter i forskellige skikkelser i næsten tusind år, men opløstes til sidst i flere nationale stater, af hvilke Storbritannien med tiden kom til at indtage førerstillingen.

Historikeren H. G. Wells fremsætter følgende interessante iagttagelser om hvordan Romerriget adskilte sig fra alle andre riger: „Dette ny romerske Rige, som i det andet og første Aarh. f. Kr. kom til at overskygge hele Vesten, var paa mange Maader forskelligt fra de store Riger, som hidtil havde spillet den største Rolle i den civiliserede Verden. Det var til at begynde med ikke noget Kongedømme, og det var ikke blevet skabt af en enkelt stor Erobrer. . . . Rom var det første republikanske Rige, der undgik Udslettelse og fik Lov at udvikle sig videre. . . . Det var for saa vidt et nyt Fænomen i Historien, idet det var en arisk Republik i stort Format. . . . Det var i stadig Forvandling og naaede aldrig nogen fast Form. Paa een Maade kan [det administrative eksperiment] siges at være slaaet fejl. Paa en anden Maade er det endnu ufuldført, og Europa og Amerika søger stadig den Dag i Dag at løse de verdenspolitiske Vanskeligheder, som Romerne først af alle blev stillet overfor.“ — Verdens Historie, oversat af Merete Christensen og Aage Marcus, København 1930, s. 171, 172.