En stor, ildrød drage

7. Hvilket andet tegn ser Johannes i himmelen?

⁷ Hvad er det næste Johannes ser? „Og et andet tegn blev set i himmelen, og se! en stor, ildrød drage med syv hoveder og ti horn og på sine hoveder syv diademer; og dens hale slæber en tredjedel af himmelens stjerner med sig, og den kastede dem ned til jorden. Og dragen blev stående foran kvinden som skulle føde, for at den kunne fortære hendes barn når hun havde født.“ — Åbenbaringen 12:3, 4.

8. (a) Hvem er den store, ildrøde drage? (b) Hvad kan vi udlede af at dragen har syv hoveder, ti horn og et diadem på hvert hoved?

⁸ Denne drage er Satan, „slangen fra fortiden“. (Åbenbaringen 12:9; 1 Mosebog 3:15) Han er en blodtørstig ødelægger — en syvhovedet drage, eller opsluger, der kan fortære sit bytte fuldstændigt. Hvor ser han mærkelig ud! De syv hoveder og de ti horn viser at det er ham der har udformet det politiske vilddyr der vil blive beskrevet i det næste kapitel i Åbenbaringen. Dette vilddyr har også syv hoveder og ti horn. Da Satan har et diadem på hvert hoved — syv i alt — kan vi være sikre på at de verdensriger der er repræsenteret i dette vilddyr, har været underlagt hans herredømme. (Johannes 16:11) De ti horn er et passende symbol på den fuldstændige magt han har udøvet i denne verden.

9. Hvad betyder det at dragens hale „slæber en tredjedel af himmelens stjerner“ ned til jorden?

⁹ Dragen har også myndighed i åndeverdenen. Med sin hale slæber han „en tredjedel af himmelens stjerner“ med sig. Stjerner kan betegne engle. (Job 38:7) At der nævnes „en tredjedel“ understreger at et betragteligt antal engle er blevet vildledt af Satan. Da de først var blevet underlagt hans herredømme, havde de ingen mulighed for at slippe fri igen. De kunne ikke vende tilbage til Guds hellige organisation. De blev dæmoner og blev så at sige slæbt med af Satan, deres konge eller hersker. (Mattæus 12:24) Satan kastede dem også ned til jorden. Dette sigter uden tvivl til Noas tid før Vandfloden, da Satan forledte de ulydige gudssønner til at stige ned til jorden og leve sammen med menneskedøtrene. Gud straffede disse „engle som havde syndet“ ved at kaste dem i den fængselslignende tilstand der kaldes Tartaros. — 1 Mosebog 6:4; 2 Peter 2:4; Judas 6.

10. Hvilke organisationer som er i opposition til hinanden, er opstået, og hvorfor søger dragen at fortære det barn kvinden føder?

¹⁰ Vi ser således to tydeligt adskilte organisationer som er i opposition til hinanden — Jehovas himmelske organisation der skildres ved kvinden, og Satans dæmoniske organisation der udfordrer Guds suverænitet. Det store stridsspørgsmål om det suveræne herredømme må afgøres. Men hvad bliver udfaldet? Satan, der stadig slæber dæmonerne med sig, er som et glubsk rovdyr der lurer på sit bytte. Han venter på at kvinden skal føde. Han ønsker at fortære barnet fordi han ved at det udgør en skæbnesvanger trussel mod hans egen fortsatte eksistens og mod den verden han hersker over. — Johannes 14:30.

En søn, et drengebarn

11. Hvordan beskriver Johannes fødselen, og hvorfor kaldes barnet „en søn, et drengebarn“?

¹¹ Den tid der var fastsat for nationernes uindskrænkede herredømme, udløb i 1914. (Lukas 21:24) I dette år, netop til tiden, føder kvinden sit barn: „Og hun fødte en søn, et drengebarn, der skal vogte alle nationerne med en jernstav. Og hendes barn blev bortrykket til Gud og til hans trone. Og kvinden flygtede ud i ørkenen, hvor hun har et sted som er beredt af Gud, for at man skal give hende føde dér i et tusind to hundrede og tres dage.“ (Åbenbaringen 12:5, 6) Barnet er „en søn, et drengebarn“. Hvorfor bruger Johannes dette dobbelte udtryk? Det gør han for at vise at barnet er egnet og i stand til at herske over nationerne med den fornødne magt. Det understreger også hvor betydningsfuld og glædelig en fødsel det er. Den spiller en afgørende rolle i fuldbyrdelsen af Guds hellige hemmelighed. Ja, dette drengebarn skal endog „vogte alle nationerne med en jernstav“!

12. (a) Hvilke profetiske løfter vedrørende Jesus lod Jehova nedfælde i Salmerne? (b) Hvad symboliserer det at kvinden føder en søn „der skal vogte alle nationerne med en jernstav“?

¹² Forekommer dette udtryk os ikke bekendt? Jo, Jehova fremsatte profetisk dette løfte vedrørende Jesus: „Du skal sønderslå dem med et jernscepter; som en pottemagers kar skal du knuse dem.“ (Salme 2:9) Det blev også forudsagt om ham: „Din styrkes stav vil Jehova række ud fra Zion: ’Hersk midt blandt dine fjender.’“ (Salme 110:2) Den fødsel Johannes ser, er altså nært forbundet med Jesus Kristus. Den skildrer dog ikke dét at Jesus blev født af en jomfru kort før det første århundrede efter vor tidsregning, og heller ikke dét at Jesus blev oprejst til åndeligt liv igen i år 33. Der sigtes heller ikke til nogen sjælevandring. Der er derimod tale om Guds riges fødsel som en realitet i 1914, med Jesus — der allerede har været i himmelen i næsten 2000 år — indsat som konge på tronen. — Åbenbaringen 12:10.

13. Hvad betyder det at drengebarnet bliver „bortrykket til Gud og til hans trone“?

¹³ Jehova kunne aldrig tillade Satan at fortære hans hustru eller hans nyfødte søn! Ved fødselen bliver drengebarnet „bortrykket til Gud og til hans trone“. Han kommer således under Jehovas fulde beskyttelse. Jehova vil drage fuld omsorg for dette nyfødte rige, det redskab hvormed han vil helliggøre sit hellige navn. Samtidig flygter kvinden til et sted som Gud har beredt hende i ørkenen. Der kommer mere om dette senere. Og hvad Satan angår, lægges der nu op til en afgørende begivenhed som vil afskære ham fuldstændigt fra nogen sinde igen at true Riget i himmelen. Hvad er det for en begivenhed?

Krig i himmelen!

14. (a) Hvilken begivenhed som Johannes omtaler, fører til at Satan aldrig mere vil kunne true Riget? (b) Hvad får Satan og hans dæmoner deres virkeområde begrænset til?

¹⁴ Johannes fortæller: „Og der udbrød krig i himmelen: Mikael og hans engle kæmpede mod dragen, og dragen og dens engle kæmpede, men den fik ikke overtaget, og der fandtes heller ikke mere noget sted for dem i himmelen. Så blev den store drage kastet ned, slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord; han blev kastet ned til jorden, og hans engle blev kastet ned sammen med ham.“ (Åbenbaringen 12:7-9) Som et dramatisk led i fuldbyrdelsen af Guds hellige hemmelighed bliver Satan altså kastet ud af himmelen, og hans dæmoner bliver styrtet ned til jorden sammen med ham. Han der har vildledt hele den beboede jord i den grad at han er blevet dens gud, får omsider sit virkeområde begrænset til denne planet, hvor hans oprør i sin tid begyndte. — 2 Korinther 4:3, 4.

15, 16. (a) Hvem er Mikael, og hvordan ved vi det? (b) Hvorfor er det på sin plads at det er Mikael der kaster Satan ned fra himmelen?

¹⁵ Hvem er det der vinder denne store sejr i Jehovas navn? Bibelen siger at det er Mikael og hans engle. Men hvem er Mikael? Navnet „Mikael“ betyder „Hvem er som Gud?“ Mikael må derfor være interesseret i at hævde Jehovas suverænitet ved at bevise at ingen kan måle sig med ham. I Judas 9 kaldes han „ærkeengelen Mikael“. Hvor titlen „ærkeengel“ forekommer andre steder i Bibelen, bruges den interessant nok kun om én person, nemlig Jesus Kristus.b Paulus siger om ham: „Herren selv vil stige ned fra himmelen med et kommandoråb, med en ærkeengels røst og med Guds trompet.“ (1 Thessaloniker 4:16) „Ærkeengel“ betyder „øverste engel“. Det er derfor ikke overraskende at Åbenbaringen taler om „Mikael og hans engle“. Andre steder hvor Bibelen nævner at engle er underlagt en Guds tjener, drejer det sig om Jesus. Paulus taler således om „Herren Jesu åbenbarelse fra himmelen med sine mægtige engle“. — 2 Thessaloniker 1:7; se også Mattæus 24:30, 31; 25:31.

¹⁶ Disse og andre skriftsteder leder os til den uundgåelige slutning at Mikael ikke er nogen anden end Herren Jesus Kristus i hans himmelske stilling. Nu, på Herrens dag, nøjes han ikke længere med blot at sige til Satan: „Måtte Jehova irettesætte dig.“ Eftersom det nu er en domstid, kaster Jesus, i sin egenskab af Mikael, den onde Satan og hans dæmonengle ud af himmelen. (Judas 9; Åbenbaringen 1:10) Det er meget passende at det er ham der gør det, eftersom han er den nyindsatte konge. Han er også det afkom der blev givet løfte om i Eden og som til sidst skal knuse Slangens hoved, det vil sige tilintetgøre ham for evigt. (1 Mosebog 3:15) Ved at nedstyrte Satan fra himmelen har Jesus taget et skridt hen imod at knuse ham endeligt.

„Glæd jer, I himle“

17, 18. (a) Hvordan er reaktionen i himmelen på Satans nedstyrtning, ifølge Johannes’ beskrivelse? (b) Hvis høje røst er det sandsynligvis Johannes hører?

¹⁷ Johannes refererer nu en glædelig reaktion i himmelen på Satans formidable fald: „Og jeg hørte en høj røst i himmelen sige: ’Nu er frelsen og magten og riget som tilhører vor Gud, og myndigheden som tilhører hans Messias, blevet til virkelighed; for vore brødres anklager, som anklager dem dag og nat for vor Gud, er kastet ned! Og de har sejret over ham på grund af Lammets blod og på grund af deres vidnesbyrds ord, og de har ikke elsket deres sjæle, selv ikke over for døden. Derfor, glæd jer, I himle og I som bor i dem!’“ — Åbenbaringen 12:10-12a.

¹⁸ Hvis høje røst er det Johannes hører? Bibelen siger det ikke. Men en lignende erklæring som blev gengivet i Åbenbaringen 11:17, lød fra de opstandne 24 ældste i himmelen, hvor de nu kan repræsentere de 144.000 hellige. (Åbenbaringen 11:18) Og eftersom Guds forfulgte, salvede tjenere på jorden her omtales som ’vore brødre’, kan denne udtalelse udmærket stamme fra samme kilde. Disse trofaste kan uden tvivl istemme den samme glædesytring, eftersom deres opstandelse vil finde sted ikke længe efter at Satan og hans dæmonhorder er blevet kastet ud af himmelen.

19. (a) Hvad får Jesus mulighed for at gøre eftersom Guds hellige hemmelighed er blevet fuldbyrdet? (b) Hvad kan vi udlede af at Satan kaldes „vore brødres anklager“?

¹⁹ Fuldbyrdelsen af Guds hellige hemmelighed indebærer at Jesus får myndighed i Jehovas rige. Derved åbnes vejen for at Gud kan gennemføre sin storslåede hensigt med menneskeheden ved at udfri den. Jesus bringer ikke blot frelse til sine gudfrygtige disciple som lever på jorden nu, men også til de utallige millioner døde som er i Guds erindring. (Lukas 21:27, 28) At Satan kaldes „vore brødres anklager“ viser at han ikke gav op da hans anklage mod Job blev modbevist, men er vedblevet med at drage Guds jordiske tjeneres uangribelighed i tvivl. Han har åbenbart ved mange lejligheder gentaget påstanden om at et menneske vil give alt hvad det har, i bytte for sin sjæl. Men han er kommet sørgeligt til kort! — Job 1:9-11; 2:4, 5.

20. Hvordan har trofaste kristne sejret over Satan?

²⁰ De salvede kristne, der regnes retfærdige „på grund af Lammets blod“, bliver ved med at vidne om Gud og Jesus Kristus uanset den forfølgelse de udsættes for. I over 120 år har Johannesskarens medlemmer peget på de store stridsspørgsmål der er forbundet med hedningetidernes udløb i 1914. (Lukas 21:24, den danske autoriserede oversættelse) Og medlemmerne af den store skare tjener nu loyalt sammen med dem. Som beretninger fra det virkelige liv i vor tid har vist igen og igen, er ingen af disse kristne Jehovas Vidner „bange for dem som dræber legemet, men som ikke kan dræbe sjælen“. Ved hjælp af mundens ord og den rette kristne adfærd har de sejret over Satan og konsekvent bevist at han er en løgner. (Mattæus 10:28; Ordsprogene 27:11; Åbenbaringen 7:9) De salvede kristne vil have grund til at være lykkelige når de oprejses til himmelen, hvor Satan ikke længere er til stede og kan anklage deres brødre! Det er i sandhed tiden da alle de himmelske engle jublende bør følge opfordringen: „Glæd jer, I himle og I som bor i dem!“

Ve jorden!

21. Hvordan har Satan bragt veer over jorden og havet?

²¹ Rasende på grund af det tredje ve er Satan nu besluttet på at hjemsøge menneskeheden med sit eget særlige ve. Der siges: „Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ (Åbenbaringen 12:12b) At Satan er styrtet ned fra himmelen medfører i sandhed veer for den bogstavelige jord, der ødelægges af selviske mennesker under hans herredømme. (5 Mosebog 32:5) Men Satans ønske om at ’regere eller rasere’ bringer i endnu højere grad veer over den symbolske jord, menneskesamfundets struktur, og det symbolske hav, den urolige menneskemasse selv. Under de to verdenskrige forplantede Satans vrede sig til de nationer der er underlagt ham, og lignende anfald af dæmonisk vrede er forekommet frem til denne dag — men det vil ikke fortsætte ret meget længere! (Markus 13:7, 8) Hvor frygtelige Djævelens påfund end måtte være, vil de dog aldrig få samme ødelæggende virkning som det tredje ve — Guds riges indgriben — vil få på Satans synlige organisation!

22, 23. (a) Hvad siger Johannes der sker efter at dragen er blevet kastet ned til jorden? (b) Hvordan er det muligt for dragen at forfølge „kvinden som havde født drengebarnet“?

²² Siden Satans katastrofale nedstyrtning er hans vrede gået hårdest ud over dem af Kristi brødre der stadig er tilbage på jorden. Johannes fortæller: „Og da dragen så at den var kastet ned til jorden, forfulgte den kvinden som havde født drengebarnet. Men den store ørns to vinger blev givet kvinden, så hun kunne flyve ud i ørkenen til sit sted, hvor hun får føde en tid og tider og en halv tid, borte fra slangens ansigt.“ — Åbenbaringen 12:13, 14.

²³ Her følges tanken op fra vers 6, hvor det siges at kvinden efter at have født sit barn, flygter ud i ørkenen, bort fra dragen. Vi kan undre os over hvordan dragen kan forfølge kvinden, eftersom hun befinder sig i himmelen og dragen selv er blevet kastet ned til jorden. Men husk at kvinden har børn, et afkom, her på jorden. Senere i synet får vi at vide at Satan lader sit raseri gå ud over kvinden ved at forfølge hendes afkom. (Åbenbaringen 12:17) Det der gøres mod kvindens afkom her på jorden, kan betragtes som gjort mod kvinden selv. (Jævnfør Mattæus 25:40.) Og det voksende antal der er begyndt at samarbejde med hendes afkom på jorden, udsættes for den samme forfølgelse.

En ny nation

24. Hvad oplevede bibelstudenterne som mindede om israelitternes udfrielse fra Ægypten?

²⁴ Mens den første verdenskrig blev udkæmpet, blev Jesu brødre trofast ved med at udføre deres vidnegerning i det omfang det var muligt, trods skærpet modstand fra Satans og hans ondsindede håndlangeres side. Til sidst blev bibelstudenternes offentlige vidnegerning så godt som standset. (Åbenbaringen 11:7-10) Da oplevede de noget som minder om det israelitterne i Ægypten oplevede efter at de havde udholdt den svære undertrykkelse. Dengang førte Jehova hurtigt, som på ørnevinger, sit folk ud i sikkerhed i Sinaj Ørken. (2 Mosebog 19:1-4) På samme måde udfriede Jehova efter den bitre forfølgelse i 1918-19 sine vidner, der repræsenterede hans kvinde, og førte dem ind i en åndelig situation der var lige så sikker for dem som ørkenen var for israelitterne. Dette skete som et svar på deres bønner. — Jævnfør Salme 55:6-9.

25. (a) Hvad gjorde Jehova i 1919, svarende til at han samlede israelitterne til en nation i ørkenen? (b) Hvem udgør denne nation, og hvad er den blevet ført ind i?

²⁵ I ørkenen gjorde Jehova israelitterne til en nation og sørgede for dem både åndeligt og fysisk. På samme måde gjorde Jehova fra og med 1919 kvindens afkom til en åndelig nation. Denne må ikke forveksles med det messianske rige, der har hersket fra himmelen siden 1914. Denne nye nation udgøres af resten af de salvede vidner på jorden, der blev ført ind i et herligt åndeligt domæne i 1919. De fik nu „deres madration i rette tid“ og blev styrket til at udføre det arbejde der lå foran dem. — Lukas 12:42; Esajas 66:8.

26. (a) Hvor lang er den periode der nævnes i Åbenbaringen 12:6, 14? (b) Hvad var formålet med denne periode på tre og en halv tid, hvornår begyndte den og hvornår sluttede den?

²⁶ Hvor længe varede dette pusterum for Guds kvindes afkom? Åbenbaringen 12:6 siger 1260 dage. I Åbenbaringen 12:14 omtales perioden som „en tid og tider og en halv tid“, med andre ord tre og en halv tid. Begge udtryk står i virkeligheden for tre og et halvt år, som på den nordlige halvkugle strakte sig fra foråret 1919 til efteråret 1922. Dette var en periode hvori den genrejste Johannesskare kom til kræfter og blev reorganiseret.

27. (a) Hvad gjorde dragen efter 1922, ifølge Johannes’ beretning? (b) Hvad var Satans formål med at spy en flod af forfølgelse efter Vidnerne?

²⁷ Dragen gav ikke op! „Og slangen spyede vand som en flod ud af sin mund efter kvinden for at drukne hende ved hjælp af floden.“ (Åbenbaringen 12:15) Hvad menes der med „vand som en flod“ eller „en hel flod af vand“? (Den danske autoriserede oversættelse) Fortidens kong David omtalte de onde mænd der modstod ham, som „regnfloder af uslinge“. (Salme 18:4, 5, 16, 17) Det middel Satan nu griber til, er ligeledes forfølgelse øvet af „uslinge“. Efter 1922 spyede Satan en flod af forfølgelse efter Vidnerne. (Mattæus 24:9-13) Den kom til at omfatte fysisk vold, „uret i lovens navn“, fængslinger og endda henrettelser ved hængning, skydning og halshugning. (Salme 94:20, den danske autoriserede oversættelse af 1931) Den fornedrede Satan, der var afskåret fra direkte kontakt med Guds himmelske kvinde, forsøgte rasende at angribe de tilbageværende af hendes afkom på jorden og at tilintetgøre dem, enten direkte eller ved at få dem til at opgive deres uangribelighed så de mistede Guds gunst. Men deres beslutning var som Jobs: „Til jeg udånder lader jeg ikke min uangribelighed vige fra mig!“ — Job 27:5.

28. Hvordan nåede floden af forfølgelse et højdepunkt under den anden verdenskrig?

²⁸ Denne voldsomme bølge af forfølgelse nåede et højdepunkt under den anden verdenskrig. I Europa blev omkring 12.000 Jehovas Vidner indsat i nazistiske fængsler eller koncentrationslejre, og omkring 2000 mistede livet. Under de krigsherrer der styrede Italien, Japan, Korea og Taiwan blev de trofaste Vidner udsat for tilsvarende grusomheder. Selv i såkaldt demokratiske lande led Vidnerne overlast. De blev overfaldet af grupper af Katolsk Aktion, smurt ind i tjære og rullet i fjer og jaget ud af byerne. Kristne stævner blev afbrudt og børn blev bortvist fra skoler.

29. (a) Hvordan beskriver Johannes en hjælp der kommer fra en uventet kilde? (b) På hvilken måde ’kom jorden kvinden til hjælp’? (c) Hvad er dragen blevet ved med at gøre?

²⁹ Hjælpen kom fra en uventet kilde: „Men jorden kom kvinden til hjælp, og jorden åbnede sin mund og opslugte floden som dragen havde udspyet af sin mund. Og dragen blev vred på kvinden og gik bort for at føre krig mod de øvrige af hendes afkom, dem som holder Guds bud og har den gerning at vidne om Jesus.“ (Åbenbaringen 12:16, 17) „Jorden“ — elementer inden for Satans egen tingenes ordning — begyndte at opsluge „floden“. I 1940’erne opnåede Vidnerne en række gunstige afgørelser ved De Forenede Staters højesteret og høje instanser i flere andre lande, afgørelser som forsvarede tilbedelsesfriheden. Til sidst opslugte de allierede nationer den nazistisk-fascistiske krigsmagt, til befrielse for de Jehovas Vidner der havde lidt under de grusomme diktaturer. Forfølgelsen standsede dog ikke helt, for dragens vrede har holdt sig til i dag, og han fortsætter krigen mod dem der „har den gerning at vidne om Jesus“. Der er stadig loyale Vidner som sidder i fængsel i mange lande, og der er stadig nogle som lider døden på grund af deres uangribelighed. Men i nogle af disse lande letter myndighederne nu og da presset, og Vidnerne får større frihed.c Som en opfyldelse af profetien bliver jorden således ved med at opsluge forfølgelsens flod.

30. (a) Hvad har været muligt, som følge af den hjælp jorden har ydet? (b) Hvad resulterer Guds folks uangribelighed i?

³⁰ På denne måde har jorden ydet tilstrækkelig hjælp til at Guds gerning har kunnet udbredes til omkring 235 lande og områder og frembringe over seks millioner trofaste forkyndere af den gode nyhed. Sammen med de tilbageværende af kvindens afkom er der nu en stor, international skare af troende som holder Guds bud om at være adskilt fra verden, at have en ren moral og at vise kærlighed til deres brødre, og de vidner om det messianske rige. Med deres uangribelighed har de tilbagevist Satans spottende påstand. Derfor ringer dødsklokken nu for Satan og hans tingenes ordning. — Ordsprogene 27:11.

1, 2. (a) Hvad siger Johannes om dragen? (b) Hvordan beskriver Johannes i symbolske vendinger en organisation som dragen gør brug af?

DEN store drage er blevet kastet ned til jorden! Vort studium af Åbenbaringen viser os klart at hverken Slangen eller hans dæmonengle nogen sinde igen vil få adgang til himmelen. Men vi er endnu ikke færdige med ham der „kaldes Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord“. Beretningen går nu videre med at give en mere indgående beskrivelse af det middel Satan bruger i sin kamp mod ’kvinden og hendes afkom’. (Åbenbaringen 12:9, 17) Johannes siger om denne slangeagtige drage: „Og den stillede sig på sandet ved havet.“ (Åbenbaringen 13:1a) Lad os derfor standse op og undersøge de metoder og midler dragen anvender.

² De hellige himle er ikke længere belemret med Satans og hans dæmoners tilstedeværelse. Disse onde ånder er blevet kastet ud af himmelen og begrænset til jordens nærhed. Dette er uden tvivl årsagen til den vældige fremgang spiritismen har i dag. Den listige slange opretholder stadig en fordærvet åndelig organisation. Men bruger han også en synlig organisation til at vildlede menneskene? Johannes fortæller: „Og jeg så et vilddyr stige op af havet med ti horn og syv hoveder og på sine horn ti diademer, og på sine hoveder gudsbespottelige navne. Og vilddyret som jeg så, var ligesom en leopard, men dets fødder var som en bjørns, og dets mund var som en løves mund. Og dragen gav dyret sin magt og sin trone og stor myndighed.“ — Åbenbaringen 13:1b, 2.

3. (a) Hvilke glubske dyr så profeten Daniel i nogle syner? (b) Hvad symboliserede de store dyr i Daniel 7?

³ Hvad skildrer dette besynderlige dyr? Bibelen giver selv svaret. Før Babylons fald i 539 f.v.t. så den jødiske profet Daniel nogle syner hvori der forekom en række glubske dyr. I Daniel 7:2-8 beskriver han fire dyr der kommer op af havet — det første lignede en løve, det andet en bjørn, det tredje en leopard, og „se: Et fjerde dyr, frygtindgydende og skrækkeligt og overmåde stærkt ... og det havde ti horn“. Dette svarer forbløffende nøje til det vilddyr Johannes så omkring år 96. Dette vilddyr havde også træk tilfælles med en løve, en bjørn og en leopard, og havde ti horn. Hvad skildrer de store dyr Daniel så? Han forklarer: „Disse store dyr ... er fire konger der skal fremstå af jorden.“ (Daniel 7:17) Ja, dyrene repræsenterer „konger“ eller politiske magter på jorden.

4. (a) Hvad skildrede vædderen og gedebukken i Daniel 8? (b) Hvad betød det at gedebukkens store horn blev brudt af og der voksede fire horn frem i stedet?

⁴ I et andet syn så Daniel en tohornet vædder der blev stødt omkuld af en gedebuk med et stort horn. Engelen Gabriel forklarede ham hvad det betød: „Vædderen ... er Mediens og Persiens konger, og den lådne buk er Grækenlands konge.“ Gabriel forudsagde videre at gedebukkens store horn ville blive brudt af og fire horn vokse frem i stedet. Dette blev opfyldt over 200 år senere, da Alexander den Store døde og hans rige blev delt i fire, som blev styret af fire af hans generaler. — Daniel 8:3-8, 20-25.a

5. (a) Hvilke betydningsnuancer indeholder det græske ord for „dyr“ eller „rovdyr“? (b) Hvad symboliserer vilddyret i Åbenbaringen 13:1, 2 med dets syv hoveder?

⁵ Det står således klart at den inspirerede Bibels Forfatter betragter jordens politiske magter som dyr. Hvilken slags dyr? En bibelkommentator kalder vilddyret i Åbenbaringen 13:1, 2 et „udyr“, og tilføjer: „Vi kan her godkende alle de betydningsnuancer der ligger i θηρίον [thēriʹon, det græske ord for „dyr“ eller „rovdyr“], som for eksempel et grusomt, ødelæggende, skrækkeligt, glubsk, osv. uhyre.“b Dette er en udmærket beskrivelse af det blodbesudlede politiske system hvormed Satan har behersket menneskeheden. Vilddyrets syv hoveder står for seks fremtrædende verdensriger som havde optrådt i bibelhistorien frem til Johannes’ tid — Ægypten, Assyrien, Babylon, Medo-Persien, Grækenland og Rom — og en syvende verdensmagt der ifølge profetien ville fremstå senere. — Jævnfør Åbenbaringen 17:9, 10.

6. (a) Med hensyn til hvad har vilddyrets syv hoveder taget føringen? (b) Hvordan benyttede Jehova Rom til at eksekvere sin dom over den jødiske tingenes ordning, og hvordan gik det de kristne der var i Jerusalem?

⁶ Der har ganske vist været andre verdensriger i historien foruden disse syv — ligesom det vilddyr Johannes så, også bestod af en krop foruden de syv hoveder og ti horn. Men de syv hoveder repræsenterer de syv fremtrædende magter der, én efter én, har taget føringen med hensyn til at undertrykke Guds folk. I år 33, da Rom var dominerende, benyttede Satan dette af vilddyrets hoveder til at dræbe Guds søn. På den tid overlod Gud den troløse jødiske tingenes ordning til sig selv, og nogle år senere, i år 70, lod han Rom eksekvere den dom han havde fældet over nationen. Det sande Guds Israel, menigheden af salvede kristne, var lykkeligvis blevet advaret om dette, og de der befandt sig i Jerusalem og Judæa var flygtet i sikkerhed på den anden side af Jordanfloden. — Mattæus 24:15, 16; Galaterne 6:16.

7. (a) Hvad skulle der ske ved afslutningen på tingenes ordning, da Herrens dag begyndte? (b) Hvad viste vilddyrets syvende hoved sig at symbolisere?

⁷ Ved slutningen af det første århundrede var mange af menighedens medlemmer imidlertid gledet bort fra sandheden, og den sande kristne hvede, „rigets sønner“, var ved at blive kvalt af ukrudtet, „den ondes sønner“. Men da afslutningen på tingenes ordning begyndte, dukkede de salvede kristne igen op som en organiseret gruppe. På Herrens dag skulle de retfærdige „skinne så klart som solen“. Den kristne menighed blev derfor organiseret til at udføre et arbejde. (Mattæus 13:24-30, 36-43) Da fandtes Romerriget ikke længere. Verdensskuepladsen var domineret af det vældige Britiske Imperium sammen med Amerikas magtfulde Forenede Stater. Denne dobbeltverdensmagt viste sig at være vilddyrets syvende hoved.

8. Hvorfor burde det ikke chokere os at den angloamerikanske dobbeltverdensmagt sammenlignes med et dyr?

⁸ Er det ikke uhyrligt at identificere de herskende politiske magter med et vilddyr? Det hævdede nogle modstandere under den anden verdenskrig, da Jehovas Vidners status, både som organisation og som enkeltpersoner, blev angrebet i alverdens retssale. Men stop en gang! Bruger staterne ikke selv vilde dyr som nationale symboler? Taler man for eksempel ikke om den britiske løve, den amerikanske ørn og den kinesiske drage? Hvorfor skulle nogen så kunne indvende noget imod at Bibelens guddommelige Forfatter også bruger dyr til at symbolisere verdensmagter?

9. (a) Hvorfor bør vi ikke gøre indsigelse mod Bibelens ord om at det er Satan der har givet vilddyret dets store myndighed? (b) Hvordan beskrives Satan i Bibelen, og hvordan øver han indflydelse på verdens regeringer?

⁹ Og hvorfor skulle nogen kunne indvende noget imod Bibelens ord om at det er Satan der har givet vilddyret dets store myndighed? Det er jo Gud der har erklæret dette, og for ham er ’nationerne som en dråbe fra en spand og som det fine støv på vægtskåle’. Disse nationer gjorde bedre i at søge Guds gunst end at tage anstød af den måde hans profetiske ord beskriver dem på. (Esajas 40:15, 17; Salme 2:10-12) Satan er ikke en mytisk skikkelse der piner afdøde sjæle i et brændende helvede. Et sådant sted findes ikke. Satan beskrives tværtimod i Bibelen som „en lysets engel“ — en mesterbedrager der har stor indflydelse i politiske anliggender. — 2 Korinther 11:3, 14, 15; Efeserne 6:11-18.

10. (a) Hvad betegner det at der på hvert af de ti horn var et diadem? (b) Hvad symboliserer de ti horn og de ti diademer?

¹⁰ Vilddyret har ti horn på sine syv hoveder. De fire hoveder havde måske hver ét horn og de tre hoveder hver to horn. Desuden var der på hornene ti diademer. I Daniels bog skal antallet af horn på de frygtindgydende dyr udlægges bogstaveligt. Vædderens to horn repræsenterede således et verdensrige bestående af to partnere, Medien og Persien, mens gedebukkens fire horn repræsenterede de fire samtidigt eksisterende riger der opstod af Alexander den Stores græske verdensrige. (Daniel 8:3, 8, 20-22) Men på det dyr Johannes så, lader det til at hornenes antal skal opfattes symbolsk. (Jævnfør Daniel 7:24; Åbenbaringen 17:12.) De ti horn repræsenterer det samlede antal suveræne stater som udgør hele Satans politiske organisation. Alle disse horn er voldelige og aggressive, men som antydet ved de syv hoveder, udøves overherredømmet kun af ét verdensrige ad gangen. De ti diademer antyder at alle suveræne stater udøver herskermagt samtidig med tidens dominerende stat eller verdensmagt.

11. Hvad ligger der i at vilddyret på sine hoveder har „gudsbespottelige navne“?

¹¹ Vilddyret har „på sine hoveder gudsbespottelige navne“. Det fremsætter påstande som vidner om stor respektløshed for Jehova Gud og Jesus Kristus. Det har brugt Guds og Kristi navne som et dække for at nå politiske mål; det har samarbejdet med falsk religion, ja endda ladet gejstlige tage del i politiske processer. Der sidder for eksempel biskopper i det engelske overhus. Katolske kardinaler har tidligere spillet en fremtrædende politisk rolle i Frankrig og Italien, og katolske præster har i de senere år påtaget sig politiske embeder i Latinamerika. Stater trykker religiøse slagord, som for eksempel „VI STOLER PÅ GUD“, på deres pengesedler, og på mønterne hævder de at deres regenter har Guds godkendelse ved for eksempel at sige at de hersker „af Guds nåde“. Alt dette er i virkeligheden gudsbespotteligt, for det er forsøg på at trække Gud ind i den besudlede nationalistiske, politiske arena.

12. (a) Hvad betyder det at vilddyret stiger op af „havet“, og hvornår begyndte det at dukke op? (b) Hvad indebærer det at dragen giver det symbolske vilddyr sin store myndighed?

¹² Vilddyret kommer op af „havet“, som er et passende symbol på de urolige masser hvorfra menneskestyret udspringer. (Esajas 17:12, 13) Dette vilddyr begyndte at stige op af det urolige menneskehav helt tilbage på Nimrods tid (omkring det 21. århundrede f.v.t.), da en postdiluviansk tingenes ordning som var i opposition til Jehova begyndte at tage form. (1 Mosebog 10:8-12; 11:1-9) Men det sidste af dets syv hoveder er først dukket helt frem her på Herrens dag. Læg også mærke til at det var dragen der „gav dyret sin magt og sin trone og stor myndighed“. (Jævnfør Lukas 4:6.) Dyret er Satans politiske frembringelse blandt menneskemasserne. Satan er i sandhed „denne verdens hersker“. — Johannes 12:31.

Dødshugget

13. (a) Hvilken katastrofe kommer vilddyret ud for tidligt på Herrens dag? (b) Hvorfor berører det hele vilddyret at ét af dets hoveder får et dødshug?

¹³ Tidligt på Herrens dag kommer vilddyret ud for en katastrofe. Johannes fortæller: „Og jeg så et af dets hoveder ligesom såret til døde, men dets dødshug blev lægt, og hele jorden fulgte med beundring efter vilddyret.“ (Åbenbaringen 13:3) Dette vers siger at et af vilddyrets hoveder fik et dødshug, men i vers 12 fremstilles det som om det var hele dyret det gik ud over. Hvordan kan det være? Jo, dyrets hoveder har ikke alle magt samtidig. De har efter tur spillet herrer over menneskeheden, specielt over Guds folk. (Åbenbaringen 17:10) Ved begyndelsen af Herrens dag optræder således kun ét hoved, det syvende, som dominerende verdensmagt. Et dødshug rettet mod dette hoved er til stor fare for hele vilddyret.

14. Hvornår blev dødshugget tildelt, og hvordan beskriver en officer fra den første verdenskrig dets virkning på Satans vilddyr?

¹⁴ Hvad var dette dødshug? Senere kaldes det et sværdhug, og sværd er et symbol på krig. Dette sværdhug, som dyret fik tidligt på Herrens dag, må sigte til den første verdenskrig, som hærgede Satans politiske vilddyr og tappede det for kræfter. (Åbenbaringen 6:4, 8; 13:14) Forfatteren Maurice Genevoix, der var officer under denne krig, sagde siden om den: „Alle er enige om at mene at der kun er få datoer i menneskehedens historie som har haft samme betydning som den 2. august 1914. Først blev Europa og kort efter næsten hele menneskeheden kastet ud i en frygtelig affære. Konventioner, overenskomster, morallove — alle grundvoldene vaklede; fra den ene dag til den anden blev alt draget i tvivl. Affæren skulle komme til at overstige både instinktive forudanelser og fornuftbegrundede forventninger. Enorm, kaotisk og uhyggelig som den var, trækker den os stadig med i sit kølvand.“ — Maurice Genevoix, medlem af Académie Française, citeret i bogen Promise of Greatness (1968).

15. I hvilken forstand fik vilddyrets syvende hoved et dødshug?

¹⁵ For vilddyrets dominerende, syvende hoved var denne krig en katastrofe. Sammen med andre europæiske nationer mistede Storbritannien et forfærdende antal af sine unge mænd. I ét slag alene, slaget ved floden Somme i 1916, blev 420.000 engelske soldater dræbt eller såret, mens 194.000 franske og 440.000 tyske soldater blev dræbt eller såret — et samlet antal på over 1.000.000! Økonomisk blev Storbritannien — sammen med resten af Europa — også rystet. Det vældige Britiske Imperium vaklede og kom aldrig helt på fode igen. Ja, denne krig, som 28 førende lande tog del i, bragte i virkeligheden hele verden til at vakle som havde den fået et dødsstød. Den 4. august 1979, nøjagtig 65 år efter krigens udbrud, skrev bladet The Economist, der udkommer i London: „I 1914 mistede verden en sammenhæng som det aldrig siden er lykkedes den at genvinde.“

16. Hvordan viste De Forenede Stater sig under den første verdenskrig at være en del af en dobbeltverdensmagt?

¹⁶ Samtidig gav den store krig, som den blev kaldt, De Forenede Stater mulighed for at træde klart frem som en del af den angloamerikanske verdensmagt. I krigens første år holdt den offentlige opinion De Forenede Stater ude af konflikten. Men som historikeren Esmé Wingfield-Stratford skriver, var det „alt sammen et spørgsmål om hvorvidt Storbritannien og De Forenede Stater i denne alvorlige krisetid ville glemme deres uoverensstemmelser for at lade [deres] langt tungere vejende enhed og gensidige tillidsforhold komme til udtryk“. Og det gjorde de. I 1917 stillede De Forenede Stater sine ressourcer og sit mandskab til rådighed for at forstærke de allieredes vaklende krigsindsats. Derved kom det syvende hoved, Storbritannien og De Forenede Stater i forening, ud af krigen som sejrherrer.

17. Hvordan gik det Satans jordiske system efter krigen?

¹⁷ Efter krigen var verden forandret i bund og grund. Satans jordiske system forvandt det ødelæggende dødshug og blev mægtigere end nogen sinde og opnåede folks beundring på grund af sin evne til at komme til kræfter igen.

18. Hvordan kan det siges at menneskeheden i almindelighed er ’fulgt med beundring efter vilddyret’?

¹⁸ Historikeren Charles L. Mee junior skriver: „Den gamle ordens sammenbrud [forårsaget af den første verdenskrig] var et nødvendigt forspil til udbredelsen af selvstyre, til befrielsen af nye nationer og klasser og til opnåelsen af frihed og uafhængighed.“ I denne efterkrigsperiode var det i særlig grad vilddyrets syvende hoved, som nu var blevet lægt og havde Amerikas Forenede Stater i den dominerende rolle, der tog føringen. Dobbeltverdensmagten blev den største fortaler for både Folkeforbundet og De Forenede Nationer. Amerikas Forenede Stater førte med sin politiske magt an i en udvikling der i år 2005 havde ført de mere privilegerede lande frem til en højere levestandard, videnskabelig sygdomsbekæmpelse og en avanceret teknologi. Ja, det havde endda sat tolv mænd på månen. Det er derfor intet under at menneskeheden i almindelighed er ’fulgt med beundring efter vilddyret’.

19. (a) Hvordan er menneskeheden gået et skridt videre end til at beundre vilddyret? (b) Hvem har ubestridt myndighed over alle jordens riger, og hvordan ved vi det? (c) Hvordan uddelegerer Satan myndighed til vilddyret, og hvilken virkning har dette haft på de fleste mennesker?

¹⁹ Menneskeheden nøjes imidlertid ikke med at beundre vilddyret. Johannes siger videre: „Og man tilbad dragen fordi den havde givet myndigheden til vilddyret, og man tilbad vilddyret med ordene: ’Hvem er ligesom vilddyret, og hvem kan føre krig mod det?’“ (Åbenbaringen 13:4) Da Jesus var på jorden hævdede Satan at have myndighed over alle jordens riger. Jesus bestred ikke dette; tværtimod omtalte han selv Satan som verdens hersker, og nægtede at tage del i datidens politik. Johannes skrev senere om de sande kristne: „Vi ved at vi er af Gud, men hele verden ligger i den ondes magt.“ (1 Johannes 5:19; Lukas 4:5-8; Johannes 6:15; 14:30) Satan uddelegerer myndighed til vilddyret, og han gør det på et nationalistisk grundlag. I stedet for at være forenet i den guddommelige kærligheds bånd, er menneskeheden derfor blevet splittet af stamme-, race- og nationalstolthed. Langt de fleste mennesker tilbeder i virkeligheden den del af vilddyret som har myndighed i det land hvor de tilfældigvis bor. Derved er hele dyret genstand for beundring og tilbedelse.

20. (a) I hvilken forstand tilbeder folk vilddyret? (b) Hvorfor tager kristne som tilbeder Jehova Gud, ikke del i denne tilbedelse af vilddyret, og hvis eksempel følger de?

²⁰ Tilbedelse i hvilken forstand? I den forstand at folk lader kærligheden til deres land komme forud for kærligheden til Gud. De fleste mennesker elsker det land de er født i. Sande kristne vil også som gode borgere vise respekt for de styrende og de nationale symboler, overholde lovene og yde et positivt bidrag til fremme af samfundets og deres medmenneskers velfærd. (Romerne 13:1-7; 1 Peter 2:13-17) Men de kan ikke vise ét land blind hengivenhed i modsætning til alle andre. „Ret eller uret — det er mit fædreland,“ er ikke en kristen talemåde. Kristne der tilbeder Jehova Gud kan derfor ikke være med til at yde nogen del af vilddyret patriotisk tilbedelse, for det ville være det samme som at tilbede dragen — hvorfra dyret har fået sin myndighed.