Indsamling af ’de kostbare skatte’ i Polen

POLEN siges at være et katolsk land. Ifølge en officiel statistik tilhører 93 procent af befolkningen den katolske kirke. De senere års politiske og samfundsmæssige omvæltninger i Polen har dog haft en bemærkelsesværdig virkning på det polske folk og dets religiøse indstilling. Meningsmålinger viser at kun omkring 50 procent betragter sig selv som aktive katolikker.

I maj 1989 blev Jehovas Vidner juridisk anerkendt som religiøs organisation i Polen. Siden da er omkring 11.000 nye trådt ind i rækken af forkyndere der udbreder den gode nyhed om Riget. Der er nu over 106.000 forkyndere, fordelt på mere end 1300 menigheder, og i 1991 var der 200.422 til stede ved højtiden til minde om Kristi død. Ja, den forudsagte indsamling af „nationernes kostbare skatte“ er i fuld gang i Polen. (Haggaj 2:7) I de senere år har Jehovas Vidner holdt store opsigtsvækkende internationale stævner i Polen. For at få et indblik i hvordan det store indsamlingsarbejde forløber vil vi nu se lidt på nogle af de mindre byer i landet.

Pionererne bereder vejen

Sztum er en by med omkring 10.000 indbyggere. Den ligger i nærheden af floden Wisłas udløb i Østersøen. Forkynderne har længe regnet Sztum for et hårdt distrikt. I 1987 var der kun otte forkyndere i området. Men situationen begyndte at ændre sig da der kom heltidsforkyndere (pionerer) til. Ved det femte møde, der blev afholdt i en biograf, mødte 100 interesserede op. Efter to års flittig indsats kunne der oprettes en menighed. Nu er der 90 forkyndere. De har deres egen rigssal, og der kommer 150 til møderne.

Som ventet kom der snart modstand fra den katolske kirke. En „særlig udvalgt“ nonne holdt nogle nedsættende foredrag om Jehovas Vidner, hvori hun anklagede dem for at føre falsk lære. Virkningen blev dog den stik modsatte af hvad der var tilsigtet. Nu ønskede folk at vide om det virkelig forholdt sig sådan. Mange af dem har senere lært sandheden at kende og er blevet almindelige pionerer. De forklarer: ’Mens vi blev undervist i sandheden, tænkte vi at hvis man ville være et Jehovas vidne, så måtte man efterligne sin lærer — altså blive pioner.’ Derfor er pionerånden meget fremherskende i menigheden.

Det har ført til at der nu ledes 180 hjemmebibelstudier i området. Nogle har endda lært at læse ved hjælp af bogen Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden, samtidig med at de er blevet undervist i sandheden. En gruppe fanger fra et nærliggende fængsel er af og til ude for at gøre rent på gaderne, og forkynderne benytter lejligheden til at lede timinutters bibelstudier med dem. En dag skete det at en forbipasserende kvinde begyndte at skælde en af forkynderne ud. En af de indsatte løb hen til søsteren og tog ’Paradisbogen’ ud af hænderne på hende, viste den til damen og sagde: „Kan du ikke se hvad der står her? Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden. Har du nogen sinde hørt noget lignende? Hvorfor i alverden fornærmer du så Gud og hans tilbedere?“

Byens samtaleemne

Kruszwica, ifølge sagnet Polens første hovedstad, er en katolsk højborg. Så sent som i midten af 1990 var der kun nogle ganske få forkyndere blandt de 9300 indbyggere i byen. Men Jehova har rigt velsignet forkyndernes anstrengelser.

Flere og flere — især unge — har lagt mærke til hykleriet blandt deres åndelige ledere, og de har henvendt sig til forkynderne for at få svar på deres spørgsmål. For nogen tid siden blev der inden for en ganske kort periode oprettet 20 nye bibelstudier. Sognepræsten holdt nogle ondskabsfulde prædikener om Jehovas Vidner, men det har ikke afholdt retsindige mennesker fra at komme til deres møder. Jehovas Vidner blev det helt store samtaleemne i butikkerne og i parkerne, ja, selv i kirken. Et halvt år senere kunne man oprette to store bogstudiegrupper, og Kruszwica har nu en meget aktiv menighed bestående af 35 tilbedere af Jehova. De leder 75 bibelstudier og er travlt optaget af at indsamle ’de kostbare skatte’ som engang var i fangenskab under falsk religion.

Blandt disse ’skatte’ er den 23-årige Bogdan, hvis familie er ivrige katolikker. Bogdan fortæller: „Jeg drak, røg og levede umoralsk. Jeg var kendt som punker og anarkist, og det var der ikke nogen der tog sig noget af. Men da jeg begyndte at studere Bibelen, truede min mor med at begå selvmord. Dette pres kunne jeg ikke udholde, så jeg afskar al forbindelse med Jehovas Vidner. Senere blev det dog muligt for mig, med hjælp fra nogle specialpionerer, at kvitte alle de dårlige vaner. Jeg blev døbt ved områdestævnet ’Venner af frihed’ i 1991. Jeg har været hjælpepioner lige siden, og nu er heltidstjenesten blevet mit mål i livet.“

Den 21-årige Sławomir var involveret i spiritisme og satanisme, men da han indså at Bibelen fordømmer sådanne ting, tog han afstand fra dem. „Men Satan var vedholdende,“ fortæller han. „En nat begyndte min pladespiller at spille satanisk musik, uden at den var tændt. På det tidspunkt havde jeg endda skaffet mig af med alt hvad der havde med satanisme at gøre. Jeg bad til Jehova, og han hjalp mig til at genvinde den åndelige balance. Mine forældre havde tidligere tilskyndet mig til at søge en psykiater, og han konstaterede nu en klar bedring i min tilstand og erklærede mig rask. Han skrev i min journal: ’Helbredt af Jehovas Vidner.’“

De modstår verdens ånd

Sydvest for Kruszwica ligger Środa Śląska. Det er en lille by med 9000 indbyggere, og her befinder der sig også nogle af ’de kostbare skatte’. For fire år siden boede der kun én søster her, men nu er antallet af forkyndere helt oppe på 47. Mange af forkynderne har tidligere været fanget i spiritismens, stofmisbrugets og umoralitetens snarer. De er overbeviste om at dette i høj grad skyldes det åndelige tomrum i kirken som, i stedet for at hjælpe folk, fordømmer dem. Vidnerne, derimod, tilbyder den rigtige hjælp.

De unge i menigheden har gjort skolen til deres private distrikt. Kasia på 18 år fortæller: „Mine skolekammerater har mange gange sagt til mig at jeg spilder min ungdom. Men sagen er at jeg har undgået mange problemer og at mit liv er blevet meningsfyldt. Jeg leder adskillige bibelstudier i skolen, men forsømmer ikke lektierne og mit personlige studium af den grund. Nogle af pigerne som siger at jeg ’spilder min ungdom’, er derimod allerede blevet mødre, og har mange problemer at slås med.“

Vagttårnets publikationer er blevet meget populære i skolerne. For eksempel har en kvindelig polsklærer rådet sine elever til at bruge det enkle sprog i vort blad Vågn op! som en rettesnor for hvordan de kan skrive deres stile. Ewa, som er hjælpepioner, har fundet at brochuren Skolen og Jehovas Vidner er til stor hjælp. „Jeg er meget glad for brochuren. Mine lærere er blevet godt kendt med den, og jeg har aldrig haft problemer med at få fri fra skole når jeg skulle til de store stævner.“ Den gode indstilling disse unge lægger for dagen, får Jehovas hjerte til at fryde sig. — Ordsprogene 27:11.

Forhærdede fanger ændrer indstilling

Øst for Środa Śląska finder vi byen Strzelce Opolskie, hvor der ligger to fængsler. Det ene er et stærkt bevogtet fængsel for vaneforbrydere. Forkynderne besøger jævnligt disse to fængsler for at bringe sandheden ind til de indsatte, hvoraf de fleste også er fanger under Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. — Åbenbaringen 18:1-5.

Forkynderne studerer Bibelen med de indsatte, til tider med flere på én gang, og nogle er blevet døbt. Selv om de selvfølgelig må udstå resten af deres straf, forkynder de nidkært for deres medfanger. En fange der havde planer om at blive døbt, gjorde så store forandringer at fængselsledelsen gav ham udgangstilladelse en gang om ugen. Andre af fangerne har skrevet til deres familier at de er besluttede på ikke at forlade fængselet som kriminelle men som Jehovas vidner.

Fængselsinspektøren i det ene fængsel beklagede sig over at de katolske præster der plejede at komme ikke udrettede noget. Han spurgte: „Hvad er det der sætter jer i stand til at forandre og resocialisere disse mennesker?“ Et brev som en fange har skrevet til sin familie svarer på spørgsmålet: „Her i fængselet har Jehovas vidner fortalt mig om Guds vidunderlige løfte om en ny regering, Guds rige, som snart vil herske over jorden. Jeg har haft tid til at tænke over min tidligere livsførelse i lyset af Bibelen. Nu nærer jeg derfor et inderligt ønske om at blive en fri mand og blive en af Guds riges undersåtter. Jeg er i dag et døbt vidne for Jehova.“

I det andet fængsel er der mange der sidder inde for mord, med domme på op til 25 år. Der bliver ledet studium med 12 mænd derfra. En af dem har indviet sig til Jehova og er blevet døbt, andre går med de samme planer. Fængselsinspektøren værdsætter de gode resultater Jehovas Vidners undervisningsmetoder giver. Men han siger: „Jeg har ikke kun 12 fanger. Jeg har 600. Vil I ikke nok hjælpe med at resocialisere dem? Hvis I tilrettelægger et program, skal jeg nok skaffe alt det I har brug for, hvis bare I tager jer af dem!“

Og det var præcis hvad brødrene gjorde. De fremholdt et bibelsk undervisningsprogram med punkterne: Meningen med livet, Et håb for fremtiden, og Vigtigheden af at ophøre med de forkerte handlinger. De fortalte også om en tidligere fange der var blevet et af Jehovas vidner og på et senere tidspunkt blev udnævnt til ældste i menigheden. Derefter genfortalte de livsberetningerne om en diamanttyv og en narkoman som begge havde lært sandheden at kende.a Forsamlingen, som bestod af 20 fanger, fandt programmet meget interessant og stillede mange spørgsmål. Nogle af dem bad endda om et bibelstudium.

Tro og udholdenhed sættes på prøve

Lubaczów, der har 12.000 indbyggere, ligger tæt ved grænsen til Ukraine. Forkyndelsesarbejdet fik et vældigt skub fremad i 1988 da nogle pionerer flyttede til og hjalp de 12 lokale forkyndere. Nu er der 72 aktive forkyndere. I 1991 var der 150 som overværede mindehøjtiden i den nybyggede rigssal.

Pave Johannes Paul II besøgte Lubaczów i juni 1991. Men det var ikke et besøg der fremmede den ægte tro blandt folk. Mange tvivler og stiller spørgsmål om meningen med livet og håbet for fremtiden. Og når præsterne ikke kan give folk et tilfredsstillende svar, vender de sig til Jehovas vidner. I første omgang får de måske samvittighedsnag over at vende deres barnetro ryggen, men efterhånden som de forstår Bibelens sandheder kan de se at det er det rigtige at gøre.

Den beretning som Honorata, en pioner, kan fortælle er ikke ualmindelig. Da hun en dag for omkring et år siden skulle skrifte, spurgte hun præsten hvad Guds navn er. „Gud er kærlighed — det er hans smukkeste navn,“ svarede han. Efter en pause tilføjede han: „Og du er som en spand med krystalklart vand, som nogen har hældt blæk i. Det kan ikke gøres om.“ Det var svaret. „Så tog jeg beslutningen om at blive et af Jehovas vidner — og det kan heller ikke gøres om,“ siger Honorata.

Næsten alle der har taget imod sandheden i Lubaczów har måttet udholde streng, til tider fanatisk, modstand. Men det har ikke afskrækket dem fra at tage imod Bibelens sandheder og stille sig på Jehovas side.

Elźbieta fortæller: „I begyndelsen slog mine forældre mig derhjemme. Siden kom de brasende ind i rigssalen og slæbte mig med hjem. Her forsøgte de med en kæp at ’banke retfærdighed ind i mig’. Jeg blev gennempryglet fra top til tå bare fordi jeg kom sammen med Jehovas vidner. Jeg var så hårdt medtaget at jeg akut blev indlagt på hospitalet. Jehova hjalp mig, og jeg fik det bedre. Men min familie slog hånden af mig. Da jeg nævnte det for en præst sagde han bare: ’Klager du, bare på grund af et par småklaps?’“

En anden søster mindes: „Jeg plejede hvert år at tage til Częstochowa for at kravle ’korsets vej’ på knæene. Det mente jeg enhver oprigtig katolik burde gøre. Jeg har stadig ar på mine knæ.“ Da hun var 18 år, lærte hun sandheden at kende. Hun gjorde det klart for familien og præsten at hun ikke ville vende tilbage til kirken, hvilket medførte at hun blev gennembanket. „Det var så slemt at jeg fik en hjernerystelse,“ fortæller hun. „Men på hospitalet kom jeg mig tilstrækkeligt til at jeg kunne overvære områdestævnet ’Venner af frihed’. Jeg græd af glæde da jeg oplevede den ægte indbyrdes enhed og kærlighed. Og i modsætning til folk i Częstochowa var disse mennesker ikke fanatiske. Hvor er jeg glad for at jeg har oplevet Jehovas godhed og har lært at stole på ham.“ Ja, Jehova styrker og opretholder dem der kaster deres byrder på ham. — Salme 55:22.

Mange af dem der er i fangenskab under Babylon den Store i dette katolske land, følger nu, ligesom andre steder, opfordringen til at „gå ud fra hende“. Hvis det er Jehovas vilje vil hans frygtløse folk fortsætte med at indsamle ’de kostbare skatte’ der befinder sig rundt omkring i Polen. Det er helt sikkert at mange flere vil tage imod indbydelsen: „’Kom!’ Og lad enhver som tørster, komme; lad enhver som ønsker det, frit tage af livets vand.“ — Åbenbaringen 18:4; 22:17.

[Fodnote]

[Kort på side 24]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

POLEN

Sztum

Kruszwica

Poznań

Warszawa

Środa Śląska

Częstochowa

Strzelce Opolskie

Lubaczów

[Illustration på side 26]

Rigets budskab forkyndes i Kruszwica, Polen