Efter at have nævnt mange ting der synes at have „en fastsat tid“, skrev Salomon: „Jeg har set det slid som Gud har givet menneskesønnerne at slide med. Alt har han frembragt smukt til rette tid.“ — Prædikeren 3:10, 11.

Gud har givet menneskene mange ting at beskæftige sig med, at „slide med“, og Salomon opremsede adskillige af dem. Gud har også givet os en fri vilje så vi selv kan træffe valg. Men til ethvert forehavende er der en gunstig tid, en tid som fører til de bedste resultater. Tag for eksempel Salomons udtalelse i Prædikeren 3:2 om at der er „en tid til at plante og en tid til at rykke det plantede op“. Landmænd ved at der for hver eneste afgrøde er en gunstig tid til at så og plante. Hvad sker der hvis en landmand ignorerer denne kendsgerning og sår eller planter på det forkerte tidspunkt eller på den forkerte årstid? Hvis han, trods hårdt slid, ikke får en god høst, kan han da med rette give skæbnen skylden? Selvfølgelig ikke! Han havde jo ikke sået og plantet på det rigtige tidspunkt. Landmanden ville have fået et større udbytte hvis han havde rettet sig efter naturens orden, som Gud står bag.

Det Gud har fastlagt, er ikke menneskets skæbne eller udfaldet af alle begivenheder, men visse principper som har afgørende indflydelse på menneskenes anliggender, og som bevirker at de bliver i harmoni med hans hensigt. Hvis vores bestræbelser i livet skal lykkes, må vi forstå og handle i harmoni med Guds hensigt og tider.

„Gud gik i gang med at skabe mennesket i sit billede, i Guds billede skabte han det; som mand og kvinde skabte han dem.“ — 1 Mosebog 1:27.

DISSE ord på de første sider i Bibelen beskriver noget af det mest storslåede som Gud har „frembragt smukt til rette tid“ — det fuldkomne menneskepar, Adam og Eva. (Prædikeren 3:11)