1. Hvilke to fremtrædende babyloniske guder nævnes her, og hvad forudsiges der om dem?

NÅR israelitterne kom til Babylon som landflygtige, ville de være omgivet af falske guder. På Esajas’ tid befandt Jehovas folk sig stadig i deres eget land og havde deres eget tempel og præsteskab, men alligevel var mange i dette indviede folk bukket under for afgudsdyrkelse. Det var derfor vigtigt på forhånd at advare dem så de ikke lod sig imponere af Babylons falske guder og følte sig fristet til at tilbede dem. Profetisk siger Esajas derfor om to af Babylons mest fremtrædende guder: „Bel har bøjet sig, Nebo luder; deres gudebilleder er blevet de vilde dyrs og husdyrenes, ting de løfter, som må bæres, en byrde for de trætte dyr.“ (Esajas 46:1) Bel var kaldæernes øverste gud, og Nebo blev æret som visdommens og lærdommens gud. Den ærefrygt man nærede for disse to guder, ses af at deres navne indgik i mange babyloniske personnavne — Belsazzar, Nabopalassar, Nebukadnezar og Nebuzar-Adan, for blot at nævne nogle af dem.

2. Hvordan skildres de babyloniske guders hjælpeløshed?

² Esajas siger at Bel har „bøjet sig“ og Nebo „luder“. Disse falske guder vil blive ydmyget. Når Jehova eksekverer sin dom over Babylon, vil disse guder ikke komme deres tilbedere til hjælp. De vil ikke engang kunne frelse sig selv. Bel og Nebo vil ikke mere blive båret i æresprocession, som det skete under de babyloniske nytårsfestligheder. De må i stedet læsses på kærrer og slæbes af sted af deres tilbedere som anden oppakning. Lovprisningen og tilbedelsen af dem må vige for hån og foragt.

3. (a) Hvad bliver et chok for babylonierne? (b) Hvad kan vi lære i dag af det der skete med Babylons guder?

³ Hvilket chok for babylonierne at få at vide at deres højtelskede guder må bæres bort af trætte lastdyr!

[Illustrationer på side 94]

Babylons guder kunne ikke forhindre byens ødelæggelse

4. I hvilken forstand ’luder’ Babylons guder og ’bøjer sig’?

⁴ Profetien fortsætter sin beskrivelse af de babyloniske guders magtesløshed: „De skal lude; de skal bøje sig i forening; de kan ikke bringe byrden i sikkerhed, og deres sjæl må gå i fangenskab.“ (Esajas 46:2) Babylons guder ser ud til at „lude“ og „bøje sig“ som om de er blevet såret i kamp eller er mærket af alderdom. De kan ikke engang lette byrden for de stakkels lastdyr eller bringe byrden i sikkerhed for dem. Skulle jøderne, Guds pagtsfolk, da ære dem, selv om de var fanger i Babylon? Nej!