Ved et busstoppested indledte en forkynder en samtale med en afrikansk dame bare ved at smile. Damen udtrykte hurtigt sin glæde over at høre om Guds rige, og hun ville godt vide mere om Bibelen. Hun modtog bladene Vagttårnet og Vågn op! og gav forkynderen sin adresse. Da denne sagde at hun snart ville besøge hende, protesterede damen: „Nej, nej! Lad os hellere lave en fast aftale, så jeg er hjemme når De kommer.“

Tre dage senere, da forkynderen ville tage hen for at besøge denne dame som havde modtaget bladene, opdagede hun at adressen var blevet væk. Men hun kunne huske gadenavnet. Hun tog da derhen og kontrollerede skiltene på alle husene for at se om hun kunne finde et navn der kunne passe, et afrikansk navn. Da hun havde været hele gaden igennem havde hun til sin skuffelse stadig ikke fundet navnet! Idet hun skulle til at tage af sted stod damen hun ledte efter pludselig foran hende, præcis på det klokkeslæt de havde aftalt! Et hjemmebibelstudium blev påbegyndt.

Hvad så med de forskellige skikke, opfattelser og traditioner man præsenteres for? Hvordan griber man det for eksempel an hvis man står over for en hindu? En pioner kom i tanker om at hun havde læst i bogen Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne: „I stedet for at prøve at trænge ind i den hinduiske filosofis mange indviklede begreber, er det bedre at fremholde de enkle og tilfredsstillende sandheder der findes i Bibelen. . . . [Guds] ords klare sandheder vil nå ind til hjertet hos dem der hungrer og tørster efter retfærdighed.“

Dette forslag fulgte en pioner da hun mødte Kashi, en indisk kvinde der tog imod et bibelstudium. Kashi gjorde støt fremskridt og begyndte snart at fortælle alle sine venner om det hun lærte. En dag mødte pioneren en ambassadørs hustru der spurgte: „Er det dig der underviser Kashi i Bibelen?“ Hvor blev pioneren overrasket da damen sagde: „Hun er vel nok en dygtig lærer! Der er mange ting hun har overbevist mig om ud fra Bibelen. Ja, det er underligt at tænke på at hun, der er hindu, underviser mig, der er katolik, i Bibelen!“

Når man møder en filippiner vil man straks opdage at de fleste af dem elsker Bibelen. De er hjertelige, gæstfrie og meget nemme at indlede en samtale med. En filippinsk dame modtog i forbifarten to blade, men da hun var katolik smed hun dem væk. Nogle uger senere tog hun igen imod to blade — og lagde dem ned i sin håndtaske. En aften havde hun lyst til at læse, og da hun ledte efter noget læsestof fandt hun bladene. Hun gik tøvende i gang med at læse dem, og efterhånden voksede interessen. Inden længe fik hun besøg af en forkynder og stillede mange spørgsmål. Det var første gang hun havde sammenlignet sin katolske tro med det Bibelen siger. Den logiske fremstilling, begrundet ved hjælp af Bibelen, overbeviste hende om at hun endelig havde fundet sandheden.

„Send dit brød ud“

Mange af udlændingene er i Belgien i forretningsøjemed eller for at arbejde på en af de 150 officielt anerkendte ambassader eller for De Europæiske Fællesskaber. De fleste af dem bliver kun i landet nogle få år. I begyndelsen kan det måske virke nytteløst at forkynde for dem og studere Bibelen med dem. Men Bibelen påminder os: „Send dit brød ud på vandet, for efter mange dages forløb vil du finde det igen.“ (Prædikeren 11:1) Resultaterne er tit overraskende positive.

Dette var tilfældet med en amerikansk kvinde der regelmæssigt modtog bladene af en forkynder. Forkynderen pegede med tiden på værdien af at studere Bibelen regelmæssigt og tilbød at læse med hende. Kvinden tog imod tilbudet og gjorde hurtigt fremskridt. Forskellen på sand og falsk religion gik snart op for hende. Hun skilte sig derfor af med alle de religiøse billeder hun havde i sit hjem. Så kom det tidspunkt hvor hun skulle rejse tilbage til De Forenede Stater. Ville hun kunne fastholde sin interesse for sandheden? Forestil dig forkynderens glæde og overraskelse da hun blev ringet op af en forkynder i De Forenede Stater der fortalte hende at damen havde fortsat sit studium, havde indviet sit liv til Jehova Gud og nu var blevet døbt! Hun var faktisk allerede hjælpepioner.

Det samme var tilfældet med Kashi, den indiske kvinde, og den filippinske dame der tidligere blev nævnt. Da Kashi kom tilbage til Indien genoptog hun og hendes mand deres bibelstudium. Efterhånden blev de begge døbt og deltog i forkyndelsen. Da de boede i et område hvor der ikke var andre forkyndere, åbnede de deres hjem for et menighedsbogstudium. Kashi har været hjælpepioner i den udstrækning hendes helbred har tilladt det, og hun har ledet seks hjemmebibelstudier hvor der i alt har været 31 til stede. På samme måde gik det med den filippinske dame der med tiden flyttede til De Forenede Stater. Hun gjorde fremskridt, blev indviet og døbt og begyndte som pioner. Det er nogle af de glædelige resultater som forkynderne i Belgien oplever når de fortsætter med at forkynde for folk i deres distrikt.

De der arbejder blandt den arabisktalende del af befolkningen har fundet ud af at de ofte kan vække interesse for Bibelen ved at fremhæve dens praktiske værdi. En forkynder havde en interessant drøftelse med en arabisk professor, men i de efterfølgende tre år kunne han ikke komme i kontakt med ham. Forkynderen mistede ikke så nemt modet, men besluttede at efterlade en seddel til professoren med nogle bibelske spørgsmål. Det pirrede dennes nysgerrighed så meget at han objektivt begyndte at undersøge Bibelen. Han blev så forbavset over det han fandt frem til at han og hans hustru, der begge er muslimer, satte faste aftener til side til sammen at læse i Bibelen.

De der prøver at hjælpe den store kinesiske befolkning i de større byer, har flere forhindringer end sproget at overvinde. De fleste kinesere tror ikke på Gud som Skaberen eller på at Bibelen er Guds ord. Alligevel er de videbegærlige og vil gerne høre hvad det drejer sig om. De er også ivrige læsere. Det er ikke usædvanligt at de på nogle få dage læser alt det bibelske læsestof de har modtaget eller endda en stor del af selve Bibelen. Hvis de har den rette hjerteindstilling bevæger kraften bag Guds ord dem til handling.

En kinesisk dame syntes at det var meget svært at acceptere tanken om en Skaber. Men under studiet — det var kun anden gang — havde hun tårefyldte øjne da hun sagde: „Nu tror jeg på Jehova Gud, for hvis Bibelen er skrevet over en periode på 1600 år, af 40 forskellige mænd, og den alligevel har en indre harmoni og ét tema hele vejen igennem, så må det være Jehova Gud der har inspireret skribenterne. Det er logisk nok!“

En anden kinesisk dame blev kontaktet af en forkynder i en sporvogn. „Er du kristen?“ spurgte hun forkynderen. Damen fortalte at hun var meget skuffet over at se så stor uenighed blandt dem der hævdede at være kristne. Forkynderen gav hende ret, men forklarede at Bibelen ikke indeholder selvmodsigelser. Da damen skulle af sporvognen, gav hun sin adresse til forkynderen. Da forkynderen besøgte hende udbrød hun: „Hvis bare jeg havde vidst det, ville jeg have taget sporvognen for et år siden!“ Forkynderen spurgte hvad hun mente med det, hvorpå damen forklarede: „Det var første gang jeg tog sporvognen til universitetet. Tænk — jeg har spildt et helt år!“ Hun var meget lykkelig for at kunne studere Bibelen, selv om det kun drejede sig om nogle få måneder inden hun rejste tilbage til Kina.