-
BelizeJehovas Vidners Årbog 2010
-
-
I slutningen af 1960’erne holdt brødrene stævner forskellige steder i landet i et telt. Det kræver mange dages hårdt arbejde at slå et stort telt op. Santiago Sosa beretter: „Allerede i de første dage i stævneugen begyndte vi at slå teltet op, transportere bænke fra rigssalen og låne stole. Dengang blev der serveret mad ved stævnerne, så vi lånte gryder og pander og blev ofte oppe hele natten for at tilberede maden og gøre arbejdet færdigt. Nogle gange var alt stillet op og parat, men blev blæst omkuld om natten af en voldsom kastevind. Næste dag skulle alt stilles op igen, men ingen beklagede sig.“
Jeanne Thompson husker et stævne der blev holdt et afsidesliggende sted mellem Belize City og Orange Walk. Brødrene måtte først rydde buskadset omkring rigssalen før de kunne sætte teltet og nogle bænke op. Jeanne fortæller: „Det regnede under hele områdestævnet. Der trængte vand ind i teltet, så vi sad alle sammen med fødderne oppe på bænken foran os. Vi var ikke klar over at området myldrede med koralslanger. Takket være regnen var vi nødt til at blive i teltet og holde os nær til rigssalen. Det ville have været farligt at begive sig ind i regnskoven.“
I 1970’erne blev det muligt at holde stævner på Bird’s Isle, en lille tropeø omkring 120 meter ud for Belize Citys sydøstlige spids. Ejeren af øen havde opført en stråtækt bygning med elektricitet, vand og toiletfaciliteter med tanke på at den skulle bruges i forbindelse med underholdning. Brødrene byggede en træbro fra fastlandet så der blev nem adgang til øen, og på dette stille og fredfyldte sted blev der holdt mange stævner.
I marts 1983 lejede man et stykke jord af myndighederne for at opføre en stævnehal i Ladyville. Brødrene byggede først en midlertidig bygning til kredsstævner, særlige møder og områdestævner. I 1988 købte man så en bygning med en konstruktion af stål fra Guatemala der kunne bruges som permanent stævnehal på grunden i Ladyville.
-
-
BelizeJehovas Vidners Årbog 2010
-
-
Dagen efter blev der holdt et indvielsesprogram i forbindelse med det smukke, nye missionærhjem og den nyistandsatte stævnehal i Ladyville. Mange der havde tjent Jehova trofast i fem eller seks årtier, var blandt dem der lyttede til indvielsestalen som blev holdt af Gerrit Lösch fra Det Styrende Råd.
-
-
BelizeJehovas Vidners Årbog 2010
-
-
[Illustrationer på side 252, 253]
Bygningen med stålkonstruktion (nederst) bruges nu som stævnehal (til højre)
Nyistandsat stævnehal
-