Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Belize
    Jehovas Vidners Årbog 2010
    • „VIL DE BEDE FOR OS, FRU PRATT?“

      I oktober 2000 blev San Pedro på Ambergris Cay i tre dage raseret af orkanen Keith, der havde vindstød på op til 205 kilometer i timen, og som forårsagede voldsom regn. Ladyville, der ligger 16 kilometer nord for Belize City, blev oversvømmet med 80 centimeter vand på tre dage. Toogfyrre brødre søgte tilflugt i stævnehallen i Ladyville. Næsten alle husene på Cay Caulker blev ødelagt. De 57 forkyndere på Ambergris Cay og Cay Caulker mistede alle eller de fleste af deres ejendele, og begge øer havde hverken strøm, vand eller telefonforbindelse i adskillige uger. Premierministeren erklærede Belize District, Orange Walk District og Corozal District samt øerne Ambergris Cay og Cay Caulker for katastrofeområder. Der blev udstedt udgangsforbud i hele det ramte område i et forsøg på at hindre plyndringer.

      Cecilia Pratt, en specialpioner på Cay Caulker, hørte orkanvarslet og pakkede en taske med de ting hun ville få brug for i tilfælde af at hun skulle søge tilflugt når orkanen kom. Den dag havde hun netop hentet tjenesterapporterne fra 12 søstre og havde planlagt at tage båden til fastlandet om eftermiddagen for at aflevere rapporterne på afdelingskontoret. Cecilia pakkede omhyggeligt gruppens tjenesterapporter ind i plastic og lagde dem i tasken. Og ganske rigtigt, i løbet af natten måtte Cecilia og nogle af søstrene søge tilflugt i en skolebygning af beton, mens resten af dem fandt beskyttelse i medborgerhuset.

      „Vinden rev bliktaget af det første klasseværelse vi befandt os i,“ fortæller Cecilia. „Vi måtte hurtigt samle alle vores ting og styrte hen til et andet værelse. Det føltes som om hele bygningen rystede i vinden til trods for at den var lavet af beton. Når vi kiggede ud, virkede det som om vi var omgivet af hav — der var intet land at se. Vores lille gruppe holdt sammen, og vi bad inderligt til Jehova. Samtlige 40 i klasseværelset — alle fra forskellige trossamfund — var rædselsslagne. Nogle sagde: ’Det er Guds værk.’ En katolsk lægprædikant kom hen til mig og spurgte: ’Vil De bede for os, fru Pratt?’ Jeg svarede: ’Det kan jeg ikke. Jeg er kvinde, og jeg har ikke nogen hat.’ Prædikanten sagde: ’Jeg har en De kan bruge.’ Jeg var ikke sikker på at jeg kunne bede for alle, men jeg ville gerne lade de tilstedeværende vide at det ikke var Jehova der stod bag orkanen. Så jeg bad sammen med vores lille gruppe og sørgede for at tale højt nok til at alle kunne høre bønnen. Netop som jeg var færdig med at bede, og alle sagde „amen“, lagde vinden sig. I det øjeblik var vi i orkanens øje. Lægprædikanten sagde: ’Det var en god bøn. Deres Gud er den sande Gud.’ Efter denne hændelse ville de have at vi fem Jehovas Vidner blev hos dem, og i de følgende tre dage gav de os mad og kaffe.

      Men jeg var bekymret for de andre forkyndere. Næste morgen, da vinden havde lagt sig, forlod jeg bygningen for at lede efter dem. Der var væltede træer og ødelæggelse overalt. Vinden havde flyttet nogle af husene 10-15 meter. Først tog jeg hen til medborgerhuset, hvor jeg fandt to søstre og deres børn. En anden søsters hus var forsvundet, men hun var i live.“

      Efter orkanen havde afdelingskontoret svært ved at indsamle tjenesterapporter fra de katastroferamte menigheder. De første tjenesterapporter der indkom, var fra Cay Caulker. Cecilia havde opbevaret dem sikkert i sin taske, og hun gav dem til de brødre fra afdelingskontoret som kom for at se hvordan det stod til med forkynderne.

      I de følgende uger fik brødrene på de orkanramte øer nødforsyninger og assistance fra frivillige, der hjalp dem med at rengøre og reparere deres boliger og rigssalen på Ambergris Cay.

      Merle Richert, som arbejdede sammen med holdet i Cay Caulker, fortæller: „Det første vi gjorde, var at indkvartere forkynderne og sørge for forsyninger til dem. Næste dag begyndte vi at reparere deres huse. Søndag formiddag gik alle ud i tjenesten. Bagefter ryddede vi en del af en søsters have så møderne kunne holdes dér. Vi lavede bænke som folk kunne sidde på, og stubben af en gammel kokospalme udgjorde podiet. Mødetiden blev ændret så alle kunne være hjemme inden udgangsforbuddet klokken 20. Treogfyrre var til stede ved det offentlige foredrag og vagttårnsstudiet.“

  • Belize
    Jehovas Vidners Årbog 2010
    • 2000 Orkanen Keith rammer Belize.

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del