Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Der bygges til Jehovas ære
    Vagttårnet – 2008 | 1. februar
    • Der bygges til Jehovas ære

      „Jeg kan ikke tro mine egne øjne. Jeg havde aldrig forestillet mig at vi skulle få så smuk en bygning at prise Jehova i som denne. Den glæde jeg føler, kan slet ikke købes for penge!“ — MARIA, MEXICO.

      JEHOVAS VIDNER holder meget af at komme sammen for at blive undervist i Guds ord, Bibelen. (Salme 27:4; Hebræerne 10:23-25) Og de er især glade for at mødes når de har værdige steder hvor de kan samles om tilbedelsen. I de senere år har de i snesevis af lande bygget tusinder af nye mødesteder — kendt som rigssale.

      Hvad har givet anledning til al denne byggevirksomhed? Hvem udfører arbejdet? Og hvordan virker dette arbejde på de involverede? For at få svar på disse spørgsmål, lad os da se hvad der har fundet sted i Mexico og Belize.

  • Der bygges til Jehovas ære
    Vagttårnet – 2008 | 1. februar
    • Rejsende byggehold

      I 1999 blev der iværksat et nyt byggeprogram. Man begyndte at danne rigssalsbyggehold rundt om i Mexico. Jehovas Vidner fra hele landet — hvoraf mange havde erfaring indenfor byggeri — meldte sig som frivillige til dette spændende program. I øjeblikket har Mexico 35 sådanne hold, og Belize blot et.

      Sædvanligvis består rigssalsbyggeholdene hver især af omkring otte frivillige, både mænd og kvinder, som arbejder gratis på heltidsbasis. Disse glade hold af frivillige rejser over hele landet, lige fra den ene ende til den anden, for at forestå arbejdet med byggerierne. Alle de frivillige arbejder otte timer om dagen fra mandag til fredag samt hver anden lørdag. Dagen begynder klokken 7 med en drøftelse af et bibelsk skriftsted, hvorefter der spises morgenmad. Alle er indstillet på at udføre det de bliver bedt om. Kvinder og mænd arbejder side om side, for eksempel i opgaver med at pudse vægge, sætte fliser op og male.

      Den lokale menighed er behjælpelig med at sørge for logi, tøjvask og mad til de rejsende frivillige. Ud over at de arbejder sammen om rigssalsbyggeriet, nyder de hinandens fællesskab ved de kristne møder og i forkyndelsen fra hus til hus.

      Belønningen ved at udføre frivilligt arbejde

      Hvordan har disse frivillige det med at arbejde som de gør? „Det er rigtigt at vi arbejder i hede og kulde, spiser mad vi ikke er vant til, rejser meget rundt, bor langt fra vores familie og ofte ikke har moderne bekvemmeligheder,“ siger Daniel, som har været frivillig byggearbejder i mere end tre år. „Men vanskelighederne er ubetydelige sammenlignet med de glæder vi erfarer,“ fortsætter han.

      Hvilke glæder er der tale om? Mange af de frivillige erhverver sig nye færdigheder på byggerierne. Men Carlos, som er frivillig og formand for en større gruppe, sætter ord på hvad han synes er mere vigtigt: „Vi er som en familie på 20. Vi spiser sammen, arbejder sammen, studerer sammen og beder sammen. Vi har knyttet meget stærke venskabsbånd.“

      Byggeholdet får også et nært forhold til de lokale menigheder de hjælper. José som har deltaget i mere end 100 projekter, siger: „Det er helt vidunderligt at se de lokale vidners glædestårer og taknemmelige smil når drømmen om en ny rigssal er gået i opfyldelse.“ Han tilføjer: „Vi har den glæde at vide at selv den lille andel vi har haft i et vellykket byggeri af endnu et hus viet til den rene tilbedelse, har styrket andres tro.“

      Forbløffende resultater

      Disse tilbedelsessteder er ikke kunstfærdige og prangende. De er derimod ganske enkle og kan derfor opføres hurtigt og billigt. Der bruges så vidt muligt lokale byggematerialer og metoder. På denne måde kan der bygges en ny rigssal ofte på kun seks uger.

      I 2007 havde alle menigheder i Belize fået en ny rigssal — 17 i alt.

  • Der bygges til Jehovas ære
    Vagttårnet – 2008 | 1. februar
    • [Ramme/​illustration på side 22]

      „De lever efter det de siger“

      Det er ikke kun den lokale menighed af Jehovas Vidner et rigssalsbyggeri virker positivt på. Da man for eksempel var ved at bygge en rigssal i Belize, sagde en mand til sin kone som tilhørte pinsebevægelsen, at han ville begynde at gå til Jehovas Vidners møder når deres „kirke“ var færdig. Hvad havde givet ham lyst til det? Han sagde: „Jeg kan se at Gud er med dem. De kommer ikke op at slås når de arbejder sammen. Og de lever efter det de siger.“

      [Illustration]

      Rigssal i Orange Walk, Belize

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del