DE FØRSTE MISSIONÆRER ANKOMMER

Den 5. oktober 1945 ankom Elmer Ihrig og Charles Heyen, som var udgået fra den første gileadklasse, til Belize. Dagen før var landet blevet ramt af en orkan cirka 160 kilometer syd for Belize City. En 16 kilometer lang strækning af vejen fra lufthavnen til byen lå under vand, så de to missionærer blev transporteret i en stor militærlastbil. Thaddius Hodgeson havde lagt betonblokke og trækasser i vandet foran huset så de to missionærer kunne komme tørskoede ind.

Brødrene i Belize havde ivrigt set frem til at de første missionærer skulle komme. James Gordon, León Requeña og Rafael Medina rejste fra den nordlige del af landet til Belize City for at møde de nye missionærer — og det var noget af en udfordring på den tid! „Der var ingen landevej som forbandt den nordlige del af landet med Belize City,“ fortæller Ismael Medina, Rafaels barnebarn. „Der var kun picados (hjulspor) som blev benyttet af muldyr når de trak kærrerne. Der var ingen huse i nærheden, så når natten faldt på, sov de tre brødre bare der hvor de var kommet til, trods slangerne. Efter at de havde været sammen med missionærerne og fået instruktioner og litteratur, gik de hele vejen tilbage igen. Det tog flere dage.“

Missionærerne blev præsenteret for folk i Mule Park på en højst besynderlig måde. James Hyatt indledte programmet med at rette et skarpt angreb mod præsterne på grund af deres falske læresætninger, og det provokerede nogle i forsamlingen i en sådan grad at de begyndte at slynge eder og forbandelser i ansigtet på brødrene. Mod slutningen af sit foredrag pegede James pludselig på de to nye missionærer og sagde: „Nu overgiver jeg disse to til jer.“ Med disse få ord blev de nye brødre introduceret for de tilstedeværende!

Der er ikke nogen tvivl om at brødrene dengang havde stor kærlighed til Jehova og de bibelske sandheder såvel som et dybt had til falske religiøse læresætninger. Det var også tydeligt at missionærerne havde stor erfaring at dele ud af som kunne hjælpe de ivrige og ligefremme forkyndere til at blive dygtigere i tjenesten.

De to missionærer begyndte at forkynde i Belize City, som dengang havde et indbyggertal på omkring 26.700. Byen var anlagt ved opfyldning; den lå kun 30 centimeter over havets overflade og havde et dårligt kloaksystem. Dertil kom at der var varmt og fugtigt. Der var ingen offentlig vandforsyning, så i næsten alle haver stod et stort trækar til opsamling af vand i regntiden. Somme tider regnede det meget voldsomt, sådan som det skete i 1931 under en orkan der ødelagde byen og dræbte mere end 2000 mennesker.

Belize City

[Illustration på side 210]

En gruppe forkyndere med højttalervogn, Belize City, 1940’erne;