Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Belize
    Jehovas Vidners Årbog 2010
    • Men det var ikke før i februar 1968 at et helt kredsstævneprogram blev holdt på spansk i rigssalen i Orange Walk. Der var 85 til stede, og 4 blev døbt.

      Marcelo Dominguez og Rafael Medina, to spansktalende brødre, foruden andre spansktalende Vidner, deriblandt Dionisio og Catalina Tek, overværede trofast møder og stævner på engelsk til trods for at deres forståelse af sproget var begrænset. Men i oktober 1964 blev der oprettet en spansktalende menighed i Orange Walk. Den bestod af 20 forkyndere, som indtil da havde været tilsluttet den engelske menighed.

  • Belize
    Jehovas Vidners Årbog 2010
    • I Orange Walk bankede to fremmede en dag på Margarita Salazars dør og spurgte: „Kender du et Jehovas vidne ved navn Margarita Salazar?“ De der bankede på, den 23-årige Teófila Mai og hendes mor, kom fra August Pine Ridge, en landsby 34 kilometer sydvest for Orange Walk. Hvorfor ledte de efter Margarita?

      „Året forinden,“ fortæller Teófila, „blev min ni måneder gamle søn meget syg. Jeg tog ham derfor med til landsbyen Botes for at bede den hellige jomfru Santa Clara om at helbrede ham. På turen sad jeg på forsædet i en lastbil, og chaufføren, der boede i vores område, begyndte at forkynde for mig. Efter at have spurgt mig hvorfor jeg ville tage mit lille barn til Botes, fortalte han mig at billeddyrkelse er forkert ifølge Bibelen. Det vakte i høj grad min interesse. I tiden derefter delte denne mand mange bibelske sandheder med mig, som han havde lært af Jehovas Vidner.“

      Teófila fortsætter: „På en af turene fortalte chaufføren mig at sande kristne forkynder fra hus til hus. Han forklarede at det var det Jehovas Vidner gjorde, og at de viste folk skriftsteder som Zefanias 1:14 og 2:2, 3. Så med min lille søn ved hånden og mit mindste barn på armen gik jeg fra dør til dør i August Pine Ridge og læste disse vers for dem jeg mødte. Senere rådede chaufføren mig til at studere Bibelen med Jehovas Vidner hvis jeg virkelig ville lære sandheden at kende. Han fortalte mig om ægteparret Salazar og hvor i Orange Walk jeg kunne finde dem. Jeg havde aldrig været i Orange Walk, så sammen med min mor tog jeg af sted for at lede efter dem.“

      Margarita husker den formiddag hun første gang fik besøg af Teófila og hendes mor. „De stillede mange bibelske spørgsmål,“ fortæller hun, „og vi fik en længere drøftelse. De ville gerne vide om det var sandt at Jehovas Vidner hjælper mennesker til at forstå Bibelen uanset hvor langt væk de bor. Jeg forsikrede hende om at det var sandt, og lovede at vi ville tage til deres landsby hver fjortende dag for at studere Bibelen med dem.“

  • Belize
    Jehovas Vidners Årbog 2010
    • [Illustration på side 223]

      Det første kredsstævne med et fuldt program på spansk i rigssalen i Orange Walk, 1968

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del