MENS tirsdag den 11. nisan går på hæld, afslutter Jesus undervisningen af sine apostle på Oliebjerget. Det har været en travl og anstrengende dag. Nu, måske mens de er på vej tilbage til Betania for at overnatte dér, siger han til sine apostle: „I ved at om to dage er det påske, og så skal Menneskesønnen overgives til at pælfæstes.“

Jesus tilbringer åbenbart den følgende dag, onsdag den 12. nisan, i fred og ro med sine apostle. Dagen før har han offentligt irettesat de religiøse ledere, og han er klar over at de vil forsøge at slå ham ihjel. Om onsdagen viser han sig derfor ikke offentligt, da han ikke ønsker at noget skal forhindre ham i at fejre påsken med sine apostle den følgende aften.

Den 13. nisan begynder onsdag ved solnedgang. Jesus er kommet fra Jeriko om fredagen, så dette er den sjette og sidste nat han opholder sig i Betania. Dagen efter, om torsdagen, skal de sidste forberedelser træffes til påsken, der begynder ved solnedgang. Da skal påskelammet slagtes og steges helt. Hvor skal de fejre højtiden, og hvem skal træffe forberedelserne?

Jesus har ikke fortalt dem dette, muligvis for at hindre Judas i at fortælle det til de øverste præster, der så kunne pågribe Jesus under fejringen af påsken. Men nu, sandsynligvis først på eftermiddagen om torsdagen, sender Jesus Peter og Johannes af sted fra Betania med ordene: „Gå hen og tilbered påskemåltidet til os så vi kan spise det.“