-
Jesus’ sidste påske nærmer sigJesus – vejen, sandheden og livet
-
-
Den 11. nisan har virkelig været en travl dag! Måske er det mens de er på vej tilbage til Betania for at overnatte, at Jesus siger til apostlene: “I ved at det er påske om to dage, og så vil man overgive Menneskesønnen til at blive pælfæstet.” – Matthæus 26:2.
Det ser ud til at Jesus tilbringer den næste dag, onsdag, i fred og ro med sine apostle. Om tirsdagen fordømte han de religiøse ledere og afslørede dem offentligt. De forsøger at få ham dræbt. Derfor viser han sig ikke offentligt den 12. nisan for at han ikke skal blive hindret i at fejre påsken med apostlene den næste aften efter solnedgang, hvor den 14. nisan begynder.
-
-
Jesus’ sidste påske nærmer sigJesus – vejen, sandheden og livet
-
-
Den 13. nisan begynder ved solnedgang onsdag, og det er den sjette og sidste aften Jesus tilbringer i Betania. Den næste dag skal de sidste forberedelser gøres til påsken. De må skaffe et lam som skal slagtes og steges helt efter at den 14. nisan er begyndt. Hvor skal de spise måltidet, og hvem skal tilberede det? Det har Jesus ikke sagt noget om, og derfor kan Judas ikke fortælle det videre til de øverste præster.
Det er sikkert tidligt torsdag eftermiddag, og Jesus sender Peter og Johannes afsted fra Betania med ordene: “Gå hen og gør påskemåltidet klar til at vi kan spise det.”
-